Esekiel 10:5
Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.
16 Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem.
17 Naar hine stode, stode disse, og naar de opløftede sig, opløftede disse sig med dem; thi der var en levende Aand i dem.
18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim.
19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
20 Det er det Dyr, som jeg saae under Israels Gud ved Chebars Flod, og jeg kjendte, at de vare Cherubim.
21 Enhver havde fire Ansigter, og enhver, fire Vinger, og under deres Vinger var en Lignelse af Menneskehænder.
22 Og over Hovederne af Dyrene var en Lignelse af en udstrakt Befæstning, af Farve som Krystal, forfærdelig; den var udbredt ovenover deres Hoveder.
23 Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der.
24 Og jeg hørte deres Vingers Lyd som Lyd af store Vande, som den Almægtiges Lyd, naar de gik, (og) et Bulders Lyd som Lyd af en Hær; naar de stode, lode de deres Vinger synke.
25 Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke.
1 Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.
2 Og han sagde til den Mand, som var klædt i Linklæderne, ja, han sagde: Gak ind imellem Hjulene hen under Cherub, og tag dine Næver fulde af Glæder imellem Cherubim, og strø over Staden; og han gik ind for mine Øine.
3 Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard.
4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
22 Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
6 Og det skede, der han havde befalet Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagt: Tag Ild imellem Hjulet, imellem Cherubim, da gik han ind og stod ved Hjulet.
7 Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud.
8 Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.
9 Og jeg saae, og see, der vare fire Hjul hos Cherubim, hos (enhver) Cherub et Hjul; og Hjulenes Skikkelse var som en Turkoussteens Farve.
10 Og deres Skikkelse var (efter) een Lignelse paa de fire, ligesom det ene Hjul var midt i det (andet) Hjul.
12 Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!
13 og en Lyd af Dyrenes Vinger, som rørte den ene ved den anden, og en Lyd af Hjulene hos dem, og et stort Bulders Lyd.
10 Han gjorde og i det Allerhelligstes Huus to Cherubim med bevægelige (Billeders) Gjerning, og man beslog dem med Guld.
11 Og (anlangende) Vingerne paa de Cherubim, deres Længde var tyve Alen, den enes (ene) Vinge var fem Alen og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge (var og) fem Alen og rørte ved den anden Cherubs Vinge.
12 (Saa var) og den anden Cherubs (ene) Vinge fem Alen (lang) og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge var fem Alen (lang) og hængte ved den anden Cherubs Vinge.
13 Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.
24 Og den ene Cherubs Vinge var fem Alen (lang), og den anden Cherubs Vinge var fem Alen (lang); der vare ti Alen fra hans (ene) Vinges Ende og til hans (anden) Vinges Ende.
26 Den ene Cherub var ti Alen høi, og ligesaa den anden Cherub.
27 Og han satte de Cherubim midt i Huset indentil, og de Cherubim udbredte Vingerne, saa den enes Vinge rørte ved den (ene) Væg, og den anden Cherubs Vinge rørte ved den anden Væg, men deres Vinger midt i Huset rørte (een) Vinge ved (den anden) Vinge.
11 Og han foer paa Cherub og fløi; og han blev seet over Veirets Vinger.
7 Saa førte Præsterne Herrens Pagtes Ark til dens Sted, ind i Choret udi Huset, i det Allerhelligste, til (at være) under de Cherubims Vinger.
8 Og Cherubim udbredte Vingerne over Arkens Sted, og de Cherubim skjulte over Arken og over dens Stænger oventil.
10 Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
12 Og deres ganske Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øine trindt omkring paa de samme fire Hjul.
13 Anlangende de Hjul, til dem blev raabt: O Hjul! for mine Øren.
20 Og Cherubim skulle udbrede Vinger ovenover, saa at de skjule over Naadestolen med deres Vinger, og den enes Ansigt skal være mod den anden; mod Naadestolen skulle Cherubims Ansigter være.
9 Og Cherubim udbredte (deres) Vinger ovenover, og skjulte over Naadestolen med deres Vinger; og deres Ansigter vare den enes mod den andens, Cherubims Ansigter vare mod Naadestolen.
3 Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.
6 Og Præsterne førte Herrens Pagtes Ark til dens Sted, til Choret udi Huset, til det Allerhelligste, hen under Cherubims Vinger.
7 Thi Cherubim udbredte Vingerne over Arkens Sted, og Cherubim skjulte over Arken og over dens Stænger oventil.
2 Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den.
3 Og den (ene) raabte til den (anden) og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære.
4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg.
5 Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.
11 Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.
19 Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene.
89 Og naar Mose kom til Forsamlingens Paulun, for at tale med ham, da hørte han Røsten tale til sig oven fra Naadestolen, som var paa Vidnesbyrdets Ark, fra (Stedet) imellem de to Cherubim; og han talede til ham.
5 men ovenover den var Herligheds Cherubim, som overskyggede Naadestolen, om hvilke Ting nu ikke er at tale stykkeviis.
8 Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger.