Esekiel 10:7
Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud.
Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.
2Og han sagde til den Mand, som var klædt i Linklæderne, ja, han sagde: Gak ind imellem Hjulene hen under Cherub, og tag dine Næver fulde af Glæder imellem Cherubim, og strø over Staden; og han gik ind for mine Øine.
3Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard.
4Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
5Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler.
6Og det skede, der han havde befalet Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagt: Tag Ild imellem Hjulet, imellem Cherubim, da gik han ind og stod ved Hjulet.
8Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.
9Og jeg saae, og see, der vare fire Hjul hos Cherubim, hos (enhver) Cherub et Hjul; og Hjulenes Skikkelse var som en Turkoussteens Farve.
2Og see, der kom sex Mænd paa Veien fra den høie Port, som er vendt imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand, men der var en Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, og med et Skriverredskab paa sine Lænder; og de gik ind og stode hos det Kobberalter.
3Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.
6Da fløi een af de Seraphim til mig, og havde en Glød i sin Haand, (som) han tog af Alteret med en Tang.
15Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.
16Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem.
17Naar hine stode, stode disse, og naar de opløftede sig, opløftede disse sig med dem; thi der var en levende Aand i dem.
18Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim.
19Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
20Det er det Dyr, som jeg saae under Israels Gud ved Chebars Flod, og jeg kjendte, at de vare Cherubim.
21Enhver havde fire Ansigter, og enhver, fire Vinger, og under deres Vinger var en Lignelse af Menneskehænder.
22Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
24Og den ene Cherubs Vinge var fem Alen (lang), og den anden Cherubs Vinge var fem Alen (lang); der vare ti Alen fra hans (ene) Vinges Ende og til hans (anden) Vinges Ende.
25Og den anden Cherub var ti Alen; de to Cherubim havde eet Maal og een Udgravning.
26Den ene Cherub var ti Alen høi, og ligesaa den anden Cherub.
27Og han satte de Cherubim midt i Huset indentil, og de Cherubim udbredte Vingerne, saa den enes Vinge rørte ved den (ene) Væg, og den anden Cherubs Vinge rørte ved den anden Væg, men deres Vinger midt i Huset rørte (een) Vinge ved (den anden) Vinge.
4Og du skal tage ydermere af dem, og kaste dem midt i Ilden, og opbrænde dem i Ilden; deraf skal udkomme en Ild til alt Israels Huus.
7Thi Cherubim udbredte Vingerne over Arkens Sted, og Cherubim skjulte over Arken og over dens Stænger oventil.
2Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.
10Det skal ikke bages med Suurdeig, jeg haver givet dem det til deres Deel af mine Ildoffere; det er en særdeles hellig Ting, som Syndofferet og som Skyldofferet.
12Saa skal han tage et Ildkar, fuldt af Gløder af Ilden af Alteret for Herrens Ansigt, og sine Hænder fulde af stødt Røgelse af (vellugtende) Urter, og han skal bære det indenfor Forhænget.
10Han gjorde og i det Allerhelligstes Huus to Cherubim med bevægelige (Billeders) Gjerning, og man beslog dem med Guld.
11Og (anlangende) Vingerne paa de Cherubim, deres Længde var tyve Alen, den enes (ene) Vinge var fem Alen og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge (var og) fem Alen og rørte ved den anden Cherubs Vinge.
12(Saa var) og den anden Cherubs (ene) Vinge fem Alen (lang) og rørte ved Husets Væg, og den anden Vinge var fem Alen (lang) og hængte ved den anden Cherubs Vinge.
13Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.
7Og han gjorde to Cherubim af Guld; med drevet Arbeide gjorde han dem, paa begge Enderne af Naadestolen:
8Een Cherub paa den ene Ende, og een Cherub paa den anden Ende; han gjorde Cherubim ud af Naadestolen, paa begge dens Ender.
9Og Cherubim udbredte (deres) Vinger ovenover, og skjulte over Naadestolen med deres Vinger; og deres Ansigter vare den enes mod den andens, Cherubims Ansigter vare mod Naadestolen.
27Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.
13Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.
4Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.
5Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.
7Og han sagde: Tag dig det op; da udrakte han sin Haand og tog det.
7Og det kom og tog Bogen af hans høire Haand, som sad paa Thronen.
8Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger.
37Siig til Eleasar, Arons Søn, Præsten, at han skal optage Ildkarrene af Branden og udsprede Ilden bort, thi de ere hellige;
8Og Cherubim udbredte Vingerne over Arkens Sted, og de Cherubim skjulte over Arken og over dens Stænger oventil.
4Saa lod den Herre Herre mig see, og see, den Herre Herre kaldte, at gaae irette (med dem) ved Ilden; og den fortærede en stor Afgrund, og den fortærede et Stykke Land.
16De fyldte dig indvortes formedelst dit Kjøbmandskabs Mangfoldighed med Vold, og du syndede; derfor vil jeg vanhellige dig fra Guds Bjerg og omkomme dig, du Cherub, du, som skjuler! midt fra de gloende Stene.
14Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene.
20Og Cherubim skulle udbrede Vinger ovenover, saa at de skjule over Naadestolen med deres Vinger, og den enes Ansigt skal være mod den anden; mod Naadestolen skulle Cherubims Ansigter være.
24Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.
21Da udrakte Herrens Engel det Yderste af den Kjep, som han havde i sin Haand, og rørte ved Kjødet og ved de usyrede (Kager), og der udfoer Ild af Klippen og fortærede Kjødet og de usyrede (Kager); og Herrens Engel foer bort fra hans Øine.