1 Mosebok 3:24

Original Norsk Bibel 1866

Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Hebr 1:7 : 7 Og om Englene siger han: Han bruger sine Engle som Vinde og sine Tjenere som Ildslue.
  • Sal 104:4 : 4 Han gjør sine Engle til Aander, sine Tjenere til gloende Ild.
  • 2 Mos 25:18-22 : 18 Og du skal gjøre to Cherubim af Guld; med drevet Arbeide skal du gjøre dem, paa begge Enderne af Naadestolen. 19 Og gjør een Cherub paa den ene Ende, og een Cherub paa den anden Ende; udaf Naadestolen skulle I gjøre Cherubim, paa begge dens Ender. 20 Og Cherubim skulle udbrede Vinger ovenover, saa at de skjule over Naadestolen med deres Vinger, og den enes Ansigt skal være mod den anden; mod Naadestolen skulle Cherubims Ansigter være. 21 Og du skal sætte Naadestolen ovenpaa Arken, og lægge det Vidnesbyrd i Arken, som jeg vil give dig. 22 Og der vil jeg komme til dig og tale med dig ovenfra Naadestolen imellem de to Cherubim, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, nemlig alt det, jeg vil byde dig til Israels Børn.
  • 1 Krøn 21:16-17 : 16 Der David opløftede sine Øine og saae Herrens Engel staae imellem Jorden og imellem Himmelen, og hans dragne Sværd i hans Haand, udrakt over Jerusalem, da faldt David og de Ældste, skjulte med Sække, paa deres Ansigt. 17 Og David sagde til Gud: Haver jeg ikke sagt, at man skulde tælle Folket? ja jeg, jeg er den, som syndede og gjorde meget ilde, men disse Faar, hvad have de gjort? Herre min Gud! Kjære, lad din Haand være paa mig og paa min Faders Huus, og ikke paa dit Folk til Plage!
  • Hebr 10:18-22 : 18 Men hvor der er Forladelse for disse, der behøves ikke mere Offer for Synden. 19 Efterdi vi da, Brødre! ved Jesu Blod have Frimodighed til at indgaae i Helligdommen, 20 hvortil han indviede os en ny og levende Vei igjennem Forhænget, det er, hans Kjød, 21 og efterdi vi have en stor Præst over Guds Huus, 22 da lader os træde frem med et sanddru Hjerte i Troens fulde Forvisning, ved Bestænkelsen rensede i Hjerterne fra en ond Samvittighed og aftoede paa Legemet med reent Vand.
  • Esek 10:2-9 : 2 Og han sagde til den Mand, som var klædt i Linklæderne, ja, han sagde: Gak ind imellem Hjulene hen under Cherub, og tag dine Næver fulde af Glæder imellem Cherubim, og strø over Staden; og han gik ind for mine Øine. 3 Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard. 4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed. 5 Og Cherubims Vingers Lyd hørtes indtil den yderste Forgaard, ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler. 6 Og det skede, der han havde befalet Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagt: Tag Ild imellem Hjulet, imellem Cherubim, da gik han ind og stod ved Hjulet. 7 Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud. 8 Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger. 9 Og jeg saae, og see, der vare fire Hjul hos Cherubim, hos (enhver) Cherub et Hjul; og Hjulenes Skikkelse var som en Turkoussteens Farve. 10 Og deres Skikkelse var (efter) een Lignelse paa de fire, ligesom det ene Hjul var midt i det (andet) Hjul. 11 Naar de gik, gik de mod deres fire Sider, de vendte sig ikke om, naar de gik; men (til) det Sted, hvor det Første vendte sig, der gik de efter, de vendte sig ikke om, naar de gik. 12 Og deres ganske Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øine trindt omkring paa de samme fire Hjul. 13 Anlangende de Hjul, til dem blev raabt: O Hjul! for mine Øren. 14 Og enhver havde fire Ansigter; det første Ansigt var Cherubs Ansigt, og det andet Ansigt var et Menneskes Ansigt, og det tredie en Løves Ansigt, og det fjerde en Ørns Ansigt. 15 Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod. 16 Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem. 17 Naar hine stode, stode disse, og naar de opløftede sig, opløftede disse sig med dem; thi der var en levende Aand i dem. 18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim. 19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem. 20 Det er det Dyr, som jeg saae under Israels Gud ved Chebars Flod, og jeg kjendte, at de vare Cherubim. 21 Enhver havde fire Ansigter, og enhver, fire Vinger, og under deres Vinger var en Lignelse af Menneskehænder. 22 Og deres Ansigters Lignelse var som de Ansigters, hvilke jeg saae ved Chebars Flod, deres Skikkelser og de (selv); de gik, hver ligefrem for sig.
  • Joh 14:6 : 6 Jesus siger til ham: Jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig.
  • Sal 80:1 : 1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; et Vidnesbyrd; Asaphs Psalme.
  • Sal 99:1 : 1 Herren regjerer, Folkene bæve; han sidder over Cherubim, Jorden ryster.
  • 1 Mos 2:8-9 : 8 Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort. 9 Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.
  • 2 Mos 25:2 : 2 Siig til Israels Børn, at de skulle tage mig et Opløftelsesoffer; af hver Mand, hvem hans Hjerte frivillig driver dertil, skulle I tage mit Opløftelsesoffer.
  • 4 Mos 22:23 : 23 Og Aseninden saae Herrens Engel staae i Veien, og hans dragne Sværd, (som var) i hans Haand, og Aseninden veg af Veien og gik paa Marken; men Bileam slog Aseninden, for at bøie den i Veien (igjen).
  • Jos 5:13 : 13 Og det skede, der Josva var ved Jericho, at han opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand stod lige mod ham, og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til, eller vore Fjender?
  • 1 Sam 4:4 : 4 Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra Herrens Zebaoths Pagtes Ark, hans, som sidder paa Cherubim; og de to Elis Sønner, Hophni og Pinehas, vare der med Guds Pagtes Ark.
  • 1 Kong 6:25-35 : 25 Og den anden Cherub var ti Alen; de to Cherubim havde eet Maal og een Udgravning. 26 Den ene Cherub var ti Alen høi, og ligesaa den anden Cherub. 27 Og han satte de Cherubim midt i Huset indentil, og de Cherubim udbredte Vingerne, saa den enes Vinge rørte ved den (ene) Væg, og den anden Cherubs Vinge rørte ved den anden Væg, men deres Vinger midt i Huset rørte (een) Vinge ved (den anden) Vinge. 28 Og han beslog de Cherubim med Guld. 29 Og paa alle Husets Vægge trindt omkring lod han udskjære aabne udskaarne Cherubim og Palmer og udsprungne Blomster indentil og udentil. 30 Og han overlagde Gulvet i Huset med Guld indentil og udentil. 31 Og han gjorde (tvende) Døre paa Indgangen til Choret af Olietræ; det (øverste) Dørtræ med Dørstolperne var en Femtepart (af Væggen). 32 Og (anlangende) de tvende Døre af Olietræ, paa dem lod han udskjære udskaarne Cherubim og Palmer og udsprungne Blomster, og beslog dem med Guld; og han udbredte Guld over Cherubim og over Palmerne. 33 Saaledes gjorde han og paa Templets Indgang Dørstolper af Olietræer, (som vare) af den fjerde Part (af Væggen), 34 og to Døre af Fyrretræ; den ene Dør havde to Sider, som kunde opslaaes, og den anden Dør havde to udskaarne (Sider), som kunde opslaaes. 35 Og han udskar Cherubim og Palmer og udsprungne Blomster, og beslog (dem) med Guld, som var føiet ret over det, som var udgravet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    21 Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.

    22 Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —

    23 da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.

  • 78%

    15 Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.

    16 Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven.

    17 Men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du døe Døden.

  • 75%

    8 Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.

    9 Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.

    10 Og der gik en Flod ud af Eden til at vande Haven, og derfra deeltes den og blev til fire Hovedstrømme.

  • 73%

    1 Og Slangen var trædskere end alle (vilde) Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort, og den sagde til Qvinden: Ja, skulde Gud have sagt: I maae ikke æde af hvert Træ i Haven?

    2 Da sagde Qvinden til Slangen: Vi maae æde af Træers Frugt i Haven.

    3 Men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf, og rører ikke derved, at I skulle ikke døe.

  • 72%

    5 Men Gud veed, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øine oplades, og I skulle blive ligesom Gud, og kjende Godt og Ondt.

    6 Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.

    7 Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.

    8 Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.

    9 Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?

    10 Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.

    11 Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?

    12 Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.

    13 Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.

    14 Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da vær forbandet fremfor alt Qvæget og fremfor alle (vilde) Dyr paa Marken; du skal gaae paa din Bug og æde Støv alle dit Livs Dage.

  • 3 Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard.

  • 68%

    6 Og det skede, der han havde befalet Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagt: Tag Ild imellem Hjulet, imellem Cherubim, da gik han ind og stod ved Hjulet.

    7 Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud.

  • 68%

    17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.

    18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.

  • 14 Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene.

  • 68%

    14 See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.

    15 Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.

    16 Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.

  • 16 De fyldte dig indvortes formedelst dit Kjøbmandskabs Mangfoldighed med Vold, og du syndede; derfor vil jeg vanhellige dig fra Guds Bjerg og omkomme dig, du Cherub, du, som skjuler! midt fra de gloende Stene.

  • 9 Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham.

  • 1 Og han førte mig tilbage til den yderste Helligdommens Port, som er vendt mod Østen, og den var tillukket.

  • 65%

    18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim.

    19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

  • 10 Han gjorde og i det Allerhelligstes Huus to Cherubim med bevægelige (Billeders) Gjerning, og man beslog dem med Guld.

  • 15 Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.

  • 11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.

  • 9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.

  • 13 Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.