1 Mosebok 3:24
Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.
Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.
22 Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —
23 da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.
15 Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.
16 Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven.
17 Men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du døe Døden.
8 Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.
9 Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.
10 Og der gik en Flod ud af Eden til at vande Haven, og derfra deeltes den og blev til fire Hovedstrømme.
1 Og Slangen var trædskere end alle (vilde) Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort, og den sagde til Qvinden: Ja, skulde Gud have sagt: I maae ikke æde af hvert Træ i Haven?
2 Da sagde Qvinden til Slangen: Vi maae æde af Træers Frugt i Haven.
3 Men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf, og rører ikke derved, at I skulle ikke døe.
5 Men Gud veed, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øine oplades, og I skulle blive ligesom Gud, og kjende Godt og Ondt.
6 Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.
7 Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.
8 Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.
9 Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?
10 Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.
11 Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?
12 Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.
13 Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.
14 Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da vær forbandet fremfor alt Qvæget og fremfor alle (vilde) Dyr paa Marken; du skal gaae paa din Bug og æde Støv alle dit Livs Dage.
3 Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard.
6 Og det skede, der han havde befalet Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagt: Tag Ild imellem Hjulet, imellem Cherubim, da gik han ind og stod ved Hjulet.
7 Og Cherub udrakte sin Haand imellem Cherubim til Ilden, som var imellem Cherubim, og tog (deraf) og gav ham i Næverne, som var klædt i Linklæderne, og han tog (det) og gik ud.
17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.
18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.
14 Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene.
14 See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.
15 Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.
16 Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.
16 De fyldte dig indvortes formedelst dit Kjøbmandskabs Mangfoldighed med Vold, og du syndede; derfor vil jeg vanhellige dig fra Guds Bjerg og omkomme dig, du Cherub, du, som skjuler! midt fra de gloende Stene.
9 Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham.
1 Og han førte mig tilbage til den yderste Helligdommens Port, som er vendt mod Østen, og den var tillukket.
18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim.
19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
10 Han gjorde og i det Allerhelligstes Huus to Cherubim med bevægelige (Billeders) Gjerning, og man beslog dem med Guld.
15 Og Cherubim opløftede sig; og (det er) det samme Dyr, som jeg saae ved Chebars Flod.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
9 Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
13 Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.