1 Mosebok 3:1
Og Slangen var trædskere end alle (vilde) Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort, og den sagde til Qvinden: Ja, skulde Gud have sagt: I maae ikke æde af hvert Træ i Haven?
Og Slangen var trædskere end alle (vilde) Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort, og den sagde til Qvinden: Ja, skulde Gud have sagt: I maae ikke æde af hvert Træ i Haven?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Da sagde Qvinden til Slangen: Vi maae æde af Træers Frugt i Haven.
3Men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf, og rører ikke derved, at I skulle ikke døe.
4Da sagde Slangen til Qvinden: I skulle ikke døe Døden.
5Men Gud veed, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øine oplades, og I skulle blive ligesom Gud, og kjende Godt og Ondt.
6Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.
7Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.
8Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.
9Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?
10Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.
11Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?
12Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.
13Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.
14Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da vær forbandet fremfor alt Qvæget og fremfor alle (vilde) Dyr paa Marken; du skal gaae paa din Bug og æde Støv alle dit Livs Dage.
15Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Qvinden, og imellem din Sæd og imellem hendes Sæd; den samme skal sønderknuse dit Hoved, men du, du skal sønderknuse hans Hæl.
16(Men) til Qvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse: med Smerte skal du føde Børn, og din Attraa skal være til din Mand, men han, han skal herske over dig.
17Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.
18Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.
21Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.
22Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —
23da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.
24Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.
15Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.
16Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven.
17Men af Kundskabens Træ paa Godt og Ondt, af det skal du ikke æde; thi paa hvilken Dag du æder af det, skal du døe Døden.
8Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.
9Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.
14og Adam blev ikke bedragen, men Qvinden blev bedragen og faldt i Overtrædelse.
7Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.
8Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
9Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
3Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal eders Sind fordærves fra den Eenfoldighed, som (fører) til Christum.
2Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.
3Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
4Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og alt det en Mand haver, giver han for sit Liv.
28Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gjører den eder underdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.
29Og Gud sagde: See, jeg haver givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og allehaande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde
15Og Slangen skjød af sin Mund efter Qvinden Vand som en Strøm, for at bortskylle hende med Strømmen.
26Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
19Og Gud Herren havde gjort af Jorden alle (vilde) Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle, og ledede dem til Mennesket, til at see, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte (hver) levende Sjæl, det var dens Navn.
11Og Gud sagde: Jorden udgive Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skede saa.
7Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.
11Dersom Slangen bider, naar man ikke besværger den, da (gjør det siden) ingen Nytte, at En haver Tunge.
22Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam.