1 Mosebok 2:22
Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam.
Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.
24Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.
25Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og bluedes ikke.
18Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos ham.
19Og Gud Herren havde gjort af Jorden alle (vilde) Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle, og ledede dem til Mennesket, til at see, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte (hver) levende Sjæl, det var dens Navn.
20Saa gav Adam alt Qvæget og Himmelens Fugle og alle (vilde) Dyr paa Marken Navne; men for Mennesket fandt han ingen Hjælp, som kunde være hos ham.
21Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribbeen og lukkede med Kjød istedet derfor
15Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.
16Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven.
26Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.
27Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.
28Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gjører den eder underdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.
13Thi Adam blev først skabt, siden Eva,
14og Adam blev ikke bedragen, men Qvinden blev bedragen og faldt i Overtrædelse.
1Denne er Menneskens Slægters Bog: Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse.
2Han skabte dem Mand og Qvinde, og velsignede dem, og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.
8Thi Manden er ikke af Qvinden, men Qvinden er af Manden.
9Thi Manden er heller ikke skabt for Qvindens Skyld, men Qvinden for Mandens Skyld.
7Og Gud Herren havde dannet Mennesket (af) Støv, af Jorden, og blæst Livets Aande i hans Næse; og Mennesket blev til en levende Sjæl.
8Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.
9Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.
6Men fra Skabningens Begyndelse haver Gud gjort dem Mand og Qvinde.
7Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,
8og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.
4Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,
5og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?
6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.
20Og Adam kaldte sin Hustrues Navn Eva; thi hun selv var alle Levendes Moder.
21Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.
22Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —
23da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.
11Dog er hverken en Mand uden Qvinden, ei heller en Qvinde uden Manden i Herren.
12Thi ligesom Qvinden er af Manden, saa er og Manden ved Qvinden; men alle Ting af Gud.
12Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.
13Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.
1Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.
6Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.
31Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.
22Hvorlænge vil du bortvende dig, du forvendte Datter? thi Herren haver skabt (noget) Nyt paa Jorden: en Qvinde skal omgive en Mand.
1Og det skede, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og dem fødtes Døttre,
2da saae Guds Sønner Menneskens Døttre, at de vare skjønne, og toge sig Hustruer af alle, som de udvalgte.
25Og Adam kjendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud haver sat mig (sagde hun) en anden Sæd i Abels Sted; thi Cain slog ham ihjel.
16(Men) til Qvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse: med Smerte skal du føde Børn, og din Attraa skal være til din Mand, men han, han skal herske over dig.
17Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.