1 Mosebok 3:16

Original Norsk Bibel 1866

(Men) til Qvinden sagde han: Jeg vil meget mangfoldiggjøre din Kummer og din Undfangelse: med Smerte skal du føde Børn, og din Attraa skal være til din Mand, men han, han skal herske over dig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kor 14:34 : 34 tie eders Qvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.
  • 1 Kor 11:3 : 3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Christus er hver Mands Hoved; men Manden er Qvindens Hoved; men Gud er Christi Hoved.
  • 1 Tim 2:15 : 15 Men hun skal frelses ved Børnefødsel, dersom de blive i Tro og Kjærlighed og Helliggjørelse med Tugt.
  • 1 Tim 2:11-12 : 11 Qvinden bør tage mod Lærdom i Stilhed med al Underdanighed. 12 Men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.
  • Tit 2:5 : 5 at være sindige, kydske, huuslige, velvillige, deres Mænd underdanige, at Guds Ord ikke skal bespottes.
  • 1 Mos 4:7 : 7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.
  • Joh 16:21 : 21 Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
  • Ef 5:22-24 : 22 I Qvinder! værer Eders egne Mænd underdanige som Herren; 23 thi Manden er Qvindens Hoved, ligesom og Christus er Menighedens Hoved; og han er sit Legems Saliggjører. 24 Men ligesom Menigheden er Christo underdanig, saaledes skulle og Qvinderne være deres egne Mænd underdanige i alle Ting.
  • Kol 3:18 : 18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.
  • 1 Tess 5:3 : 3 Thi naar de sige: Fred og Tryghed! da skal Fordærvelsen hastigen staae over dem, ligesom Veerne over den Frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undflye.
  • 1 Pet 3:1-6 : 1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse, 2 naar de skue eders kydske Omgjængelse i (Herrens) Frygt. 3 Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt, 4 men Hjertets skjulte Menneske i en sagtmodig og stille Aands uforkrænkelige Væsen, hvilket er meget kosteligt for Gud. 5 Thi saaledes prydede og fordum de hellige Qvinder sig, som haabede paa Gud og vare deres egne Mænd underdanige; 6 som Sara var Abraham lydig og kaldte ham Herre; og hendes Børn ere I blevne, dersom I gjøre Godt og ikke frygte for nogen Rædsel.
  • 1 Kor 7:4 : 4 Hustruen er ikke raadig over sit eget Legeme, men Manden; men desligeste er og Manden ikke raadig over sit eget Legeme, men Hustruen.
  • 1 Mos 35:16-18 : 16 Og de reiste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun en Bymark fra Ephrath, da fødte Rachel; og det gik hende haardeligen, der hun fødte. 17 Og det skede, der det gik hende haardeligen, da hun fødte, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi denne Søn skal du ogsaa have. 18 Og det skede, der hendes Sjæl foer ud, thi hun døde, da kaldte hun hans Navn Benoni; men hans Fader kaldte ham Benjamin.
  • Jer 6:24 : 24 Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.
  • Jer 13:21 : 21 Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?
  • Jer 22:23 : 23 Du, som boer paa Libanon, som gjør Rede i Cedrene, hvor skal du bede om Naade, naar Smerte kommer paa dig, Pine som hendes, der føder!
  • Jer 49:24 : 24 Damascus haver ladet (Hænderne) synke, den haver vendt sig til at flye, og Forfærdelse haver betaget den; Angest og Smerter have grebet den som hende, der føder.
  • Mika 4:9-9 : 9 Nu, hvorfor raaber du saare? er der ingen Konge udi dig? er din Raadgiver omkommen, fordi Smerte haver betaget dig, som hendes, der føder? 10 Lid (dog saadan) Smerte og udbryd, du Zions Datter! som hun, der føder; thi nu skal du gaae ud af Staden og boe paa Marken og komme indtil Babel; der skal du udfries, der skal Herren gjenløse dig af dine Fjenders Haand.
  • 4 Mos 30:13 : 13 Men dersom hendes Mand aldeles rygger dem paa den Dag, han hører (dem), da skal alt, som er udgaaet af hendes Læber, anlangende hendes Løfter og hendes Sjæls Forpligtelse, ikke staae (ved Magt); hendes Mand har rygget dem, og Herren skal forlade hende det.
  • 1 Sam 4:19-21 : 19 Og hans Sønnekone, Pinehas's Hustru, var frugtsommelig, (nær ved) at føde; der hun hørte det Rygte, at Guds Ark var tagen, og at hendes Svoger var død og hendes Mand, da bøiede hun sig ned og fødte, thi hendes Veer betoge hende. 20 Og den Tid hun døde, da sagde de (Qvinder), som stode hos hende: Frygt ikke, thi du haver født en Søn; men hun svarede ikke og lagde det ikke paa sit Hjerte. 21 Og hun kaldte Barnet Icabod, sigende: Herligheden er flyet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.
  • Est 1:20 : 20 Naar Kongens Befaling, som han skal gjøre, skal høres i hans ganske Rige, endskjøndt det er stort, da skulle alle Qvinderne holde deres Mænd i Ære, baade Store og Smaae.
  • Sal 48:6 : 6 Som de saae, saa forundrede de sig; de forfærdedes, de hastede.
  • Jes 21:3 : 3 Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.
  • Jes 26:17-18 : 17 Ligesom en Frugtsommelig, naar hun er nær ved at føde, bliver bange (og) maa raabe i sine Smerter, saa gik det os, Herre! for dit Ansigt. 18 Vi undfangede, vare bange, (men) vi fødte (Noget) som Veir; vi skaffede Landet ikke (nogen) Frelse, og Jorderiges Indbyggere faldt ikke.
  • Jes 53:11 : 11 Fordi hans Sjæl haver arbeidet, skal han see det, han skal mættes; idet man kjender ham, skal min retfærdige Tjener retfærdiggjøre Mange; thi han, han skal bære deres Misgjerninger.
  • Jer 4:31 : 31 Thi jeg hørte en Røst ligesom hendes, der føder, en Angest som dens, der er i Førstefødsels Nød, Zions Datters Røst; hun skal klage sig, udbrede sine Hænder (og sige): Vee mig nu! thi min Sjæl er forsmægtet for deres Skyld, som ihjelslaae.
  • Jes 13:8 : 8 Og de skulle forfærdes, Veer og Smerter skulle betage dem, de skulle blive bange som den, der føder; de skulle forundre sig, den Ene over den Anden, deres Ansigter (skulle blusse som) Luer.
  • 4 Mos 30:7-8 : 7 Men dersom hun er en Mands (Hustru), og hendes Løfter ere paa hende, eller et ubetænksomt Ord (udfalder) af hendes Læber, med hvilket hun har forpligtet sig paa sin Sjæl, 8 og hendes Mand hører det og tier dertil paa den Dag, han hører det, da skulle hendes Løfter staae (ved Magt), og hendes Forpligtelser, som hun har forpligtet sig med paa sin Sjæl, de skulle staae (ved Magt).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.

    18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.

    19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.

    20 Og Adam kaldte sin Hustrues Navn Eva; thi hun selv var alle Levendes Moder.

  • 79%

    11 Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?

    12 Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.

    13 Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.

    14 Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da vær forbandet fremfor alt Qvæget og fremfor alle (vilde) Dyr paa Marken; du skal gaae paa din Bug og æde Støv alle dit Livs Dage.

    15 Og jeg vil sætte Fjendskab imellem dig og imellem Qvinden, og imellem din Sæd og imellem hendes Sæd; den samme skal sønderknuse dit Hoved, men du, du skal sønderknuse hans Hæl.

  • 73%

    56 Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,

    57 endog sin Efterbyrd, som er udgangen imellem hendes Fødder, og sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul for allehaande Mangel, i Beleiring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte.

  • 21 Hvad vil du sige, naar han skal hjemsøge dig? thi du, du haver (selv) lært dem (at være) Fyrster (og) Høvedsmænd over dig; mon Smerter skulde ikke betage dig som en Qvinde, der føder?

  • 6 Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.

  • 21 Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden.

  • 7 Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.

  • 28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gjører den eder underdanig; og regjerer over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden.

  • 69%

    22 Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam.

    23 Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.

    24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.

  • 13 Smerter skulle komme paa ham (som) paa hende, der føder; han er ikke en viis Søn, (thi ellers) havde han ikke staaet (saa lang) en Tid i Børnenes Fødselssted.

  • 1 Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.

  • 3 Din Hustru (skal blive) som et frugtbart Viintræ paa Siderne af dit Huus, dine Børn som Olieqviste omkring dit Bord.

  • 41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet.

  • 68%

    1 Og Slangen var trædskere end alle (vilde) Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort, og den sagde til Qvinden: Ja, skulde Gud have sagt: I maae ikke æde af hvert Træ i Haven?

    2 Da sagde Qvinden til Slangen: Vi maae æde af Træers Frugt i Haven.

    3 Men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf, og rører ikke derved, at I skulle ikke døe.

    4 Da sagde Slangen til Qvinden: I skulle ikke døe Døden.

  • 10 Og Herrens Engel sagde til hende: Jeg vil gjøre din Afkom meget mangfoldig, at den ikke skal tælles for Mangfoldighed.

  • 27 Naar han har givet hende Vandet at drikke, da skal det skee, om hun er bleven ureen og haver forgrebet sig saare imod sin Mand, da skal det Vand, som gjør Forbandelse, komme i hende (og blive hende) til Beeskheder, at hendes Bug skal opsvulme, og hendes Lænder svinde; og den Qvinde skal være til en Forbandelse midt iblandt sit Folk.

  • 67%

    12 Men Qvinden tilsteder jeg ikke at lære, ikke heller at byde over Manden, men at være i Stilhed.

    13 Thi Adam blev først skabt, siden Eva,

    14 og Adam blev ikke bedragen, men Qvinden blev bedragen og faldt i Overtrædelse.

    15 Men hun skal frelses ved Børnefødsel, dersom de blive i Tro og Kjærlighed og Helliggjørelse med Tugt.

  • 12 Børn trænge mit Folk, og Qvinder herske over det; mit Folk! de, som prise dig salig, de forføre (dig) og skjule dine Stiers Vei.

  • 30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.

  • 12 Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.

  • 22 Hvorlænge vil du bortvende dig, du forvendte Datter? thi Herren haver skabt (noget) Nyt paa Jorden: en Qvinde skal omgive en Mand.

  • 21 da skal Præsten besværge Qvinden ved Forbandelsens Ed, og Præsten skal sige til Qvinden: Herren skal sætte dig til en Forbandelse og til en Ed midt iblandt dit Folk, at Herren lader dine Lænder svinde og din Bug opsvulme.

  • 18 Forbandet skal din Livsfrugt være, og dit Lands Frugt, dine Øxnes Affødning og dit smaae Qvægs megen Yngel.

  • 67%

    18 I Hustruer! værer eders egne Mænd underdanige, som det sømmer sig i Herren.

    19 I Mænd! elsker eders Hustruer og værer ikke bittre imod dem.

  • 22 Og naar Mænd trættes til sammen og slaae en frugtsommelig Qvinde, og hendes Foster fødes, og der skeer ikke Ulykke, det skal visseligen straffes, eftersom Qvindens Mand paalægger ham, og han skal give efter Dommeres (Tykke).

  • 2 og hun var frugtsommelig og raabte i Barnsnød, og havde haarde Fødselssmerter.

  • 10 Vee den, som siger til en Fader: Hvorfor avler du? og til en Qvinde: Hvorfor føder du?

  • 1 Desligeste skulle Qvinderne være deres egne Mænd underdanige, paa det og, dersom Nogle ikke troe Ordet, de kunne vindes uden Ord ved Qvindernes Omgjængelse,