1 Mosebok 2:25

Original Norsk Bibel 1866

Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og bluedes ikke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 3:7 : 7 Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.
  • 1 Mos 3:10-11 : 10 Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig. 11 Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?
  • 2 Mos 32:25 : 25 Der Mose saae Folket, at det var blottet, thi Aron havde blottet det, til en Spot for deres Modstandere,
  • Sal 25:3 : 3 Ja alle de, som bie efter dig, skulle ikke beskjæmmes; de skulle beskjæmmes, som handle fortrædeligen uden Aarsag.
  • Sal 31:17 : 17 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig ved din Miskundhed.
  • Jes 44:9 : 9 De, som dannede udskaarne Billeder, de ere alle Intet, og deres ønskelige Ting kunne ikke gavne; og de ere deres Vidner, de kunne ikke see og ikke fornemme, derfor skulle de beskjæmmes.
  • Jes 47:3 : 3 Din Blusel skal blottes, ja din Skam skal sees; jeg vil hevne mig og ikke falde an paa (dig, som) et Menneske.
  • Jes 54:4 : 4 Frygt ikke, thi du skal ikke beskjæmmes, og vær ikke skamfuld, thi du skal ikke blive tilskamme; men du skal glemme din Jomfrudoms Skam, og ikke ydermere ihukomme din Enkestands Forsmædelse.
  • Jer 6:15 : 15 Ere de (vel) beskjæmmede (derfor), at de gjorde Vederstyggelighed? ja, de skammede sig aldeles intet og vidste ikke, at de skulde være skamfulde; derfor skulle de falde iblandt dem, som falde, den Tid, naar jeg vil hjemsøge dem, skulle de støde sig, siger Herren.
  • Jer 17:13 : 13 Herre, Israels Forhaabning! Alle, som dig forlade, skulle beskjæmmes; mine Afvegne skulle skrives i Jorden, thi de forlode Herren, de levende Vandes Kilde.
  • Esek 16:61 : 61 Og du skal ihukomme dine Veie og skamme dig, naar du tager dine Søstre, som ere større end du, til de mindre end du; og jeg vil give dig dem til Døttre, dog ikke af din Pagt.
  • Joel 2:26 : 26 Og I skulle æde og mættes og love Herrens eders Guds Navn, som haver handlet med eder i underlige (Maader), og mit Folk skal ikke beskjæmmes evindeligen.
  • Mark 8:38 : 38 Thi hvo, som skammer sig ved mig og mine Ord iblandt denne utro og syndige Slægt, ved ham skal og Menneskens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle.
  • Luk 9:26 : 26 Thi hvo, som skammer sig ved mig og mine Ord, ham skal Menneskens Søn skamme sig ved, naar han kommer i sin Herlighed, og i Faderens og de hellige Engles.
  • Rom 10:11 : 11 Thi Skriften siger: Hver den, som troer paa ham, skal ikke beskjæmmes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    21Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribbeen og lukkede med Kjød istedet derfor

    22Og Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde, og ledede hende til Adam.

    23Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.

    24Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kjød.

  • 80%

    6Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.

    7Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.

    8Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.

    9Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?

    10Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.

    11Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?

    12Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.

  • 76%

    4Men han svarede og sagde til dem: Have I ikke læst, at den, som skabte dem af Begyndelsen, skabte dem Mand og Qvinde,

    5og sagde: Derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle blive eet Kjød?

    6Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvad Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

  • 75%

    31Derfor skal Manden forlade sin Fader og Moder og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være eet Kjød.

    32Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.

  • 75%

    20Og Adam kaldte sin Hustrues Navn Eva; thi hun selv var alle Levendes Moder.

    21Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.

    22Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —

  • 75%

    6Men fra Skabningens Begyndelse haver Gud gjort dem Mand og Qvinde.

    7Derfor skal et Menneske forlade sin Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru,

    8og de To skulle være eet Kjød; saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød.

    9Hvad altsaa Gud haver tilsammenføiet, skal Mennesket ikke adskille.

  • 72%

    21Og han drak af Vinen, og blev drukken, og blottede sig midt i sit Paulun.

    22Der Cham, Canaans Fader, saae sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.

    23Da tog Sem og Japhet et Klæde, og lagde det paa begge deres Skuldre, og gik baglænds, og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter (vare vendte) baglænds, at de saae ikke deres Faders Blusel.

  • 2Han skabte dem Mand og Qvinde, og velsignede dem, og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.

  • 15Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.

  • 72%

    15Du skal ikke blotte din Sønneqvindes Blusel; thi hun er din Søns Hustru, du skal ikke blotte hendes Blusel.

    16Du skal ikke blotte din Broders Hustrues Blusel; det er din Broders Blusel.

  • 30En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.

  • 1Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.

  • 71%

    13Thi Adam blev først skabt, siden Eva,

    14og Adam blev ikke bedragen, men Qvinden blev bedragen og faldt i Overtrædelse.

  • 13og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),

  • 18Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene; jeg vil gjøre ham en Hjælp, som skal være hos ham.

  • 27Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.

  • 11Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han haver blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visseligen dødes, deres Blod skal være over dem

  • 70%

    7Du skal ikke blotte din Faders Blusel eller din Moders Blusel; hun er din Moder, du skal ikke blotte hendes Blusel.

    8Du skal ikke blotte din Faders Hustrues Blusel; det er din Faders Blusel.

  • 70%

    20Og en Mand, som ligger hos sin Farbroders Hustru, han haver blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle døe barnløse.

    21Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.

  • 10Man haver blottet en Faders Blusel i dig, de have krænket (den Qvinde, som var) ureen ved Fraskillelse.

  • 19Og til (din) Hustru i hendes Ureenheds Fraskillelse skal du ikke komme nær, til at blotte hendes Blusel.