Esekiel 12:22
Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have om Israels Land, at sige: Dagene forlænges, og alt Syn forgaaer?
Du Menneskesøn! hvad er dette for et Ordsprog, I have om Israels Land, at sige: Dagene forlænges, og alt Syn forgaaer?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Jeg vil lade dette Ordsprog høre op, og de skulle ikke ydermere have det til et Ordsprog i Israel; men siig til dem: Dagene ere nær, og Ordet af ethvert Syn.
24Thi der skal ikke ydermere være noget forfængeligt Syn eller smigrende Spaadom i Israels Huus.
25Thi jeg, Herren, jeg vil tale det Ord, som jeg vil tale, og det skal skee, det skal ei forhales længere; thi i eders Dage, du gjenstridige Huus! vil jeg tale et Ord og gjøre det, siger den Herre Herre.
26Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
27Du Menneskesøn! see, Israels Huus siger: Det Syn, som denne seer, skal skee efter mange Aar, og han, han spaaer om Tider, (som ere) langt borte.
28Derfor siig til dem: Saa sagde den Herre Herre: Der skal ikke (eet af) alle mine Ord forhales længere; det Ord, som jeg taler, det skal og skee, siger den Herre Herre.
21Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
8Og Herrens Ord skede til mig om Morgenen, sigende:
9Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! fremsæt en mørk Tale, og siig en Lignelse til Israels Huus.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Hvad er det, at I bruge dette Ordsprog udi Israels Land og sige: Fædrene have ædet sure Druer, men Børnenes Tænder ømmedes (deraf)?
3(Saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, det skal ikke skee iblandt eder ydermere, at dette Ordsprog skal bruges i Israel.
11Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Been, de ere alt Israels Huus; see, de sige: Vore Been ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, vi ere afhugne.
4Derfor spaa imod dem, spaa, du Menneskesøn!
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
6De saae Forfængelighed, og løgnagtig Spaadom, de, som sige: Herren siger det, skjøndt Herren sendte dem ikke; og de komme (Folket) til at haabe, at det Ord skal stadfæstes.
7Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
8Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi I tale Forfængelighed og see Løgn, derfor, see, jeg (kommer) til eder, siger den Herre Herre.
3Thi der er endnu Syn til den bestemte Tid, og det skal udsige, (hvad der hører) til Enden, og ikke lyve; om han tøver, bi efter ham; thi han skal visseligen komme, han skal ikke blive tilbage.
15Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16Du Menneskesøn! see, jeg vil tage fra dig dine Øines Lyst ved en Plage; men du skal ikke hyle og ei græde, og din Graad skal ei komme (frem).
12Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! spaa imod Israels Propheter, som spaae; og du skal sige til dem, som spaae af deres (eget) Hjerte: Hører Herrens Ord.
26Hvorlænge (skal det vare)? er der (en Drøm) i de Propheters Hjerte, som spaae Løgn? ja, (de ere) Propheter, (som spaae) deres Hjertes Bedrageri,
1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
12Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
23Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
24Du Menneskesøn! siig til hende: Du er et Land, som ikke er renset, som ikke haver faaet Regn paa Vredens Dag.
25Og du Menneskesøn! mon ikke paa den Dag, naar jeg skal borttage fra dem deres Styrke, deres Prydelses Glæde, deres Øines Lyst og deres Sjæles Opløftelse, deres Sønner og deres Døttre,
8Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre om Israels Land: Enden (er der); Enden kommer over Landets fire Hjørner.
11Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
16(Det er) Israels Propheter, de, som spaae om Jerusalem, og de, som see Fredssyn for den, dog (der er) ingen Fred, siger den Herre Herre.
17Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
10Og du Menneskesøn! siig til Israels Huus: I tale saaledes, sigende: Fordi vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, saa forsvinde vi i dem, hvorledes kunne vi da leve?
4Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
29fordi de saae dig Forfængelighed, fordi de spaaede dig Løgn, for at lægge dig paa Halsene af dem, som ere ihjelslagne iblandt de Ugudelige, hvis Dag kom, den Tid Misgjerningen (var kommen) til Ende.
14Da skede Herrens Ord til mig, og han sagde:
6Og du Menneskesøn! suk; saa det bryder i (dine) Lænder, og saa det er dig bittert, skal du sukke for deres Øine.
17Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
20Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?