Esekiel 16:11
Og jeg prydede dig saare, og gav Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals.
Og jeg prydede dig saare, og gav Armbaand om dine Hænder og en Kjæde om din Hals.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Og jeg gav dig Smykke paa dit Ansigt, og Ringe i dine Øren, og en deilig Krone paa dit Hoved.
13Og du var prydet med Guld og Sølv, og din Klædning var (kosteligt) Linned og Silke og stukket (Arbeide); du aad (fiint) Meel og Honning og Olie, og du blev saare meget deilig og fik Lykke til Riget.
14Og dit Navn udkom iblandt Hedningerne for din Deiligheds Skyld; thi den var fuldkommen ved min Prydelse, som jeg havde sat paa dig, siger den Herre Herre.
15Men du forlod dig paa din Deilighed, og du bedrev Horeri, fordi du var navnkundig, og udøste dit Horeri over hver, som gik forbi; ham blev (den til Deel).
16Og du tog af dine Klæder, og gjorde dig brogede Høie, og bedrev Horeri paa dem, (hvilket) ikke haver været og ei skal skee (mere).
17Du tog og din Prydelses Tøi af mit Guld og af mit Sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig Mandsbilleder; og du bedrev Horeri med dem.
18Og du tog dine stukkede Klæder og klædte dem (dermed), og du lagde min Olie og min Røgelse for deres Ansigter.
7Jeg gjorde dig til ti Tusinde, som Grøde paa Marken, og du blev mangfoldig, og du blev stor og kom i den ypperste Prydelse; Brysterne bleve stive, og dit Haar voxede, men du var nøgen og blot.
8Og jeg gik forbi hos dig og saae dig, og see, (det var) din Tid, Kjærlighedens Tid, og jeg bredte mine Fliger over dig og skjulte din Blusel; og jeg tilsvoer dig og kom i en Pagt med dig, siger den Herre Herre, og du blev min.
9Og jeg badede dig i Vandet, og skyllede dit Blod af dig, og salvede dig med Olie.
10Og jeg klædte dig med stukkede (Klæder) og iførte dig Skoe af Grævlingeskind, og jeg bandt om dig med (kosteligt) Linned og klædte dig med Silke.
18Paa den samme Dag skal Herren borttage Prydelse af Tøflerne, og de virkede Huer og Spænderne,
19Halskjæderne og Armspannene og Hovedklæderne,
20de deilige (Huer) og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Armringene,
21Ringene og Ansigtets Smykke,
22Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Pungene,
10Dine Kindbeen ere liflige i Spænderne, (og) din Hals i Kjæderne.
11Vi ville gjøre dig Guldspænder med Sølvprikker.
36Saa sagde den Herre Herre: Fordi du udøser dine Kobberpenge, og din Blusel er blottet i dine Horerier for dine Bolere, og for alle dine vederstyggelige (stygge) Afguder, og efter dine Børns Blod, som du haver givet dem,
37derfor, see, jeg samler alle dine Bolere, hvilke du haver været behagelig, og alle dem, som du elskede, med alle dem, som du hadede, og jeg vil samle dem imod dig trindt omkring fra, og blotte din Blusel for dem, og de skulle see al din Blusel.
38Og jeg vil dømme dig med Horqvinders og Blodsudgyderskers Domme, og jeg vil hengive dig til (dem, som udøse) Blod med Grumhed og Nidkjærhed.
39Og jeg vil give dig i deres Haand, og de skulle nedbryde din Hvælving, og afbryde dine Høie, og føre dig af dine Klæder, og tage din Prydelses Tøi, og lade dig sidde nøgen og blot.
18Opløft dine Øine omkring og see, alle disse ere samlede, de komme til dig; (saa sandt) jeg lever, siger Herren, med alle disse skal du klæde dig som med en Prydelse, og du skal binde dem (paa dig), som Bruden gjør.
26Og de skulle drage dine Klæder af dig, og tage din Prydelses Tøi.
10Jeg vil glæde mig storligen i Herren, min Sjæl skal fryde sig i min Gud, thi han iførte mig Saligheds Klædebon, han klædte mig med Retfærdigheds Kappe, som en Brudgom ifører sig med præstelig Prydelse, og som en Brud pryder sig med sit Tøi.
40Og de sendte ogsaa efter Mænd, som skulde komme langt fra; som, da der var sendt Bud til dem, see, da kom de, og du badede dig for dem, sminkede dine Øine og prydede (dig) deiligen.
41Og du sad paa en herlig Seng, og der var et Bord beredt for dit Ansigt, og du havde sat min Røgelse og min Olie derpaa.
42Der den Lyd af Mangfoldigheden var stillet hos hende, du bleve, foruden (de ypperlige) Folk, af den (menige) Mand førte (hertil, nemlig) Sabæer af Ørken; og de gave Armbaand paa deres Hænder og en deilig Krone paa deres Hoveder.
14Og to Kjæder af puurt Guld, dem skal du gjøre, at de fæstes ved Enderne omkring, sammensnoede; og du skal fæste Kjæderne, som ere sammensnoede, over de (Stykker), som (Stenene) indfattes udi
15ombundne med Bælte om deres Lænder, som havde overhængende, farvede (Huer) paa deres Hoveder, allesammen af Udseende som Høvedsmænd, efter Babels Børns, de Chaldæers, Lignelse, (som de bære i) deres Fædreneland,
9Thi de ere en Naades Smykke paa dit Hoved og Kjæder om din Hals.
3Og du skal være en deilig Krone i Herrens Haand, og en kongelig Hue i din Guds Haand.
10See nu Behemoth, som jeg gjorde hos dig, den æder Græs som en Oxe.
13Og jeg vil hjemsøge over hende Baalims Dage, for hvilke hun gjorde Røgelse, og prydede sig med sit Smykke og sine Halskjæder, og gik efter sine Bolere; men hun forglemte mig, siger Herren.
4Din Hals er ligesom Davids Taarn, bygget til Rustkammere, hvorpaa der ere hængte tusinde (smaae) Skjolde, allehaande de Vældiges Skjolde.
22Og du skal gjøre Kjæder over Brystspannet, ved Enden omkring, saa de gjøres sammensnoede af puurt Guld.
14Jeg iførte mig Retfærdighed, og den beklædte mig; min Ret var som en Kappe og en (fyrstelig) Hue.
19En Mester støber et udskaaret Billede, og en Guldsmed beslaaer det med Guld og støber Sølvkjæder.
30Og du Forstyrrede! hvad vil du gjøre? om du end iførte dig Purpur, om du end prydede dig med Guldprydelse, om du end vilde gnide dit Ansigt med Sminke, skal du dog smykke dig forgjæves; (thi) de, som brændte af Kjærlighed imod dig, have foragtet dig, de skulle søge efter dit Liv.
24Og du skal sætte de to sammensnoede Guldkjæder i de to Ringe, ved Enderne af Brystspannet.
42Og Pharao tog sin Ring af sin Haand, og satte den paa Josephs Haand, og lod ham føre i hvide Silkeklæder, og hængte en Guldkjæde om hans Hals,
15Og de gjorde paa Brystspannet Kjæder ved Enderne, som vare sammensnoede af puurt Guld.
1Hvor deilige ere dine Gange i Skoene, du Fyrstedatter! dine Lænders Hofter ere som Kjæder, (der ere) en Kunstners Hænders Gjerning.
9Du haver betaget mit Hjerte, min Søster, o Brud! du haver betaget mit Hjerte med eet af dine Øine (og) med een Kjæde om din Hals.
16Og han gjorde Kjæder (som) i Choret og satte (dem) ovenpaa Støtterne, og gjorde hundrede Granatæbler og satte (dem) paa Kjæderne.
16Og Herren sagde: Fordi at Zions Døttre ophøie sig og gaae med oprakte Halse, og vinke med Øinene, og gaae frem og svandse, og kneppe med deres Fødder,
3Deres Prydelse skal ikke være den udvortes, Haarfletning og paahængte Guldsmykker eller Klædedragt,
17Og de satte de to sammensnoede Guldkjæder i de to Ringe, ved Enderne paa Brystspannet.
30(saa de skulle) gjøre dig dette, fordi du haver bedrevet Horeri efter Hedningerne, med hvilke du er besmittet ved deres (stygge) Afguder.
11Haver du (ikke) klædet mig med Hud og Kjød, og bedækket mig med Been og Sener?