Esekiel 19:13
Men det er nu plantet i Ørken, udi et tørt og tørstigt Land.
Men det er nu plantet i Ørken, udi et tørt og tørstigt Land.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Ligesom du, var din Moder som et Viintræ, plantet ved Vand, som var frugtbart og (fik) Grene formedelst meget Vand.
11 Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,
12 da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.
14 Og der er en Ild udgangen af en Kjep, (af de stærke) Qviste derpaa, som fortærede dets Frugt, at der er ikke en stærk Kjep (mere) paa det til et Spiir til at herske; det er et Klagemaal og skal være til et Klagemaal.
11 Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.
12 Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden.
13 Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?
3 paa det jeg skal ikke drage hende nøgen af og fremstille hende som den Dag, hun blev født, ja sætte hende som Ørken, og lægge hende som et tørt Land, og lade hende døe af Tørst.
5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.
6 Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.
7 Og der var en (anden) stor Ørn med store Vinger og mange Fjædre; og see, dette Viintræ bøiede sine Rødder til den og udskjød sine Grene til den, at (den skulde) vande det af sin Plantelses Bede.
8 Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.
9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?
19 Jeg vil give Cedere, Sithimtræer og Myrtetræer og Olietræer i Ørken; paa den slette Mark vil jeg give Fyrretræer, Bøgetræer og Buxbom tillige;
9 Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.
38 (Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder).
7 Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,
9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante.
12 og Fremmede, (som ere) forfærdelige iblandt Hedningerne, skulle udrydde ham, og (saa) forlade ham; paa Bjergene og i alle Dalene skulle hans Grene falde, og hans (skjønne) Grene skulle sønderbrydes ved alle Strømmene i Landet, og alle Folk paa Jorden skulle drage ned fra hans Skygge og forlade ham;
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
21 Men jeg, jeg havde plantet dig til en (ædel) Viinqvist, (som skulde) ganske (være) en trofast Sæd; og hvorledes er du (saa) omvendt for mig til forvendte (Qviste) af et fremmed Viintræ?
30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.
10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.
11 Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Qvinder skulle komme og gjøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som gjorde det, ikke forbarme sig over det, og den, som haver dannet det, skal ikke være det naadig.
15 Thi han, han skal bære Frugt iblandt Brødrene; (dog) skal der komme et Østenveir, et Herrens Veir, som skal fare op af Ørken, og hans Kildevæld skal tørres, og hans Kilde blive tør; det samme skal røve alle kostelige Kars Liggendefæ.
9 Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
10 Thi du haver glemt din Saligheds Gud, og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor skal du (vel) plante liflige Planter og besætte din Viingaard med fremmede Ranker.
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
16 Herren kaldte dit Navn et grønt Olietræ med Frugt af (deilig) Skikkelse; (men nu) haver han antændt en Ild om det med et stort Bulders Røst, og de sønderbryde dets Grene.
2 Israels Jomfru er falden, hun skal ikke opstaae mere; hun er forladt i sit Land, der er Ingen, som opreiser hende.
26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
6 Og jeg vil gjøre den øde, den skal ikke beskjæres, ei heller hakkes, men der skal opvoxe Torne og Riis; og jeg vil byde over de tykke Skyer, at de ikke regne derpaa.
12 Viintræet er tørret, og Figentræet er vansmægtet; (dertil) Granattræet, ja Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede, ja, Fryd er fortørret fra Menneskens Børn.
12 Og jeg vil ødelægge hendes Viintræ og hendes Figentræ, efterdi hun sagde: Det er min Horeløn, som mine Bolere gave mig; og jeg vil gjøre dem til en Skov, og (vilde) Dyr paa Marken skulle æde dem.
8 Thi Hesbons Marker ere udpersede, ja Viintræet i Sibma; Hedningers Herrer have rystet dets (ædle) Viinqviste, de naaede til Jaeser, de vankede hid og did i Ørken, dens Qviste vare udspredte, de vare komne over Havet.
17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
6 Derfor sagde den Herre Herre saaledes: Ligesom Træet paa Viintræet er iblandt Træerne i Skoven, som jeg haver givet Ilden at fortære, saa haver jeg givet (Ilden at fortære) Jerusalems Indbyggere.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
11 Paa den samme Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: (Der kommer) et tørt Veir paa de høie (Steder) i Ørken, paa mit Folks Datters Vei, ikke til at kaste (Korn) og ei til at rense.
9 Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det.
23 Paa Israels høie Bjerg vil jeg plante det, og det skal faae Grene og bære Frugt og blive til et herligt Cedertræ, og allehaande Fugle, Allehaande, som haver Vinger, skulle boe under det, de skulle boe under dets Grenes Skygge.
43 Dens Stæder ere blevne til en Forskrækkelse, et tørt (Sted) og en øde Mark, et Land, i hvilket ingen Mand boer, og hvor intet Menneskes Søn gaaer igjennem.
30 Thi det Undkomne af Judæ Huus, som er overblevet, skal ydermere faae Rødder under sig og bære Frugt over sig.
19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.
13 (Thi) der skulle opvoxe Torne (og) Tidsler paa mit Folks Mark, ja paa alle Glædskabs Huse i den lystige Stad.
6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.