Thi paa mit hellige Bjerg, paa Israels høie Bjerg, siger den Herre Herre, der skal alt Israels Huus, alle de i Landet, tjene mig; der vil jeg have Behagelighed til dem, og der vil jeg spørge efter eders Opløftelsesgaver og det Første af eders Gaver, med alle de Ting, som I hellige.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
41 Jeg vil have Behagelighed til eder for den søde Lugts Skyld, naar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder af Landene, i hvilke I ere adspredte; og jeg vil helliggjøres i eder for Hedningernes Øine.
42 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg fører eder til Israels Land, til det Land, over hvilket jeg opløftede min Haand at give eders Fædre det.
38 Og jeg vil udrense de Gjenstridige fra eder, og dem, som overtræde imod mig, jeg vil udføre dem af det Land, hvori de boe som fremmede, og Ingen (af dem) skal komme til Israels Land; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
39 Og I af Israels Huus! saa sagde den Herre Herre: Gaaer (da) hver (efter) sine (stygge) Afguder, tjener (dem) og herefter, om I ikke ville høre mig; og I skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn med eders Gaver og med eders (stygge) Afguder.
7 de samme vil jeg og føre til mit hellige Bjerg og glæde dem i mit Bedehuus, deres Brændoffere og deres Slagtoffere skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Huus skal kaldes et Bedehuus for alle Folk.
30 Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Ere I (ikke) besmittede paa eders Fædres Vei, og bedrive I ikke Horeri efter deres Vederstyggeligheder?
31 Ja, I ere besmittede med alle eders (stygge) Afguder, idet I opløfte eders Gaver (og) lade eders Børn gaae igjennem Ilden indtil denne Dag; og jeg, skulde jeg adspørges af eder, Israels Huus? (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, jeg vil ikke være adspurgt af eder.
32 Og det, som stiger op i eders Sind, skal dog ikke blive til, efterdi I sige: Vi ville være som Hedningerne, som Slægterne i Landene, til at tjene Træ og Steen.
27 Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Huus, og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Herre: Eders Fædre have endnu hermed forhaanet mig, idet de have forgrebet sig saare imod mig.
28 Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand at give dem det, naar de (da) saae nogen ophøiet Høi eller noget tykt Træ, da offrede de der deres Offere, og gave der deres Offere til at opirre (mig), og gjorde der deres søde Lugt, og udøste der deres Drikoffere.
27 Og naar de have fuldendt de Dage, da skal det skee paa den ottende Dag og fremdeles, at Præsterne skulle lave eders Brændoffere og eders Takoffere paa Alteret, og jeg vil have Behagelighed til eder, siger den Herre Herre.
20 Og de skulle fremføre alle eders Brødre fra alle Hedningerne paa Heste og paa Vogne og paa bedækkede Vogne og paa Muler og paa Dromedarer, Herren til et Madoffer, til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger Herren, ligesom Israels Børn føre Madoffer i rene Kar til Herrens Huus.
21 Og jeg vil ogsaa tage af dem til Præster, til Leviter, siger Herren.
7 Alle Faar af Kedar skulle samles til dig, Nebajoths Vædere skulle tjene dig; de skulle offres paa mit velbehagelige Alter, og jeg vil pryde min Herligheds Huus.
25 Saa sagde den Herre Herre: Naar jeg samler Israels Huus fra Folkene, som de ere adspredte iblandt, da vil jeg helliggjøres ved dem for Hedningernes Øine; og de skulle boe i, deres Land, som jeg gav min Tjener Jakob.
11 paa det de af Israels Huus skulle ikke ydermere fare vild bag fra mig, ei heller besmitte sig ydermere med alle deres Overtrædelser; men de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud, siger den Herre Herre.
8 Og du skal sige til dem: Hvilkensomhelst af Israels Huus eller af Fremmede, som ere fremmede midt iblandt eder, der offrer Brændoffer eller Slagtoffer,
6 Og derhen skulle I føre eders Brændoffere, og eders Slagtoffere, og eders Tiender, og eders Haands Opløftelsesoffere, og eders Løfter, og eders frivillige (Offere), og de Førstefødte af eders store Qvæg og af eders smaae Qvæg.
28 Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.
11 Men fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang (skal) mit Navn (være) stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted fremføres Røgelse for mit Navns Skyld og reent Madoffer; thi mit Navn (skal være) stort iblandt Hedningerne, sagde den Herre Zebaoth.
23 De skulle og ikke ydermere besmitte sig med deres (stygge) Afguder og med deres Slemheder eller nogen af deres Overtrædelser; jeg vil frelse dem af alle deres Boliger, som de have syndet udi, og vil rense dem, og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg vil være deres Gud.
24 Et Alter af Jord skal du gjøre mig, og derpaa skal du offre dine Brændoffere og dine Takoffere, dine Faar og dine Øxne; paa hvert det Sted, hvor jeg lader ihukomme mit Navn, vil jeg komme til dig og Velsigne dig.
11 Og der skal være det Sted, som Herren eders Gud skal udvælge, til at lade sit Navn boe der; derhen skulle I føre alt det, som jeg byder eder: Eders Brændoffere og eders Slagtoffere, eders Tiender og eders Haands Opløftelsesoffere, og alle eders udvalgte Løfter, hvilke I skulle love Herren.
5 at (jeg kan) gribe Israels Huus i deres Hjerte, fordi de vege fra mig allesammen ved deres (stygge) Afguder.
6 Derfor siig til Israels Huus: Saa sagde den Herre Herre: Omvender eder og lader eder omvende fra eders (stygge) Afguder, og vender eders Ansigter af fra alle eders Vederstyggeligheder.
7 Thi hvilket Menneske af Israels Huus eller af den Fremmede, som er fremmed i Israel, som skiller sig bag fra mig, og (høit) opsætter sine (stygge) Afguder i sit Hjerte, og sætter sin Misgjernings Stød ret for sit Ansigt, og kommer til Propheten til at adspørge mig ved ham, ham skal jeg, Herren, svare ved (mig) selv.
15 og eet Lam af Faarene af to hundrede af Israels vandrige (Græsgang), til Madoffer og til Brændoffer og til Takoffer, til at gjøre Forsoning for dem, siger den Herre Herre.
16 Alle Folk i Landet skulle være (forpligtede) til denne Opløftelse for Fyrsten i Israel.
2 Byd Israels Børn, og du skal sige til dem: I skulle tage vare paa mit Offer, mit Brød i mine Ildoffere, (ja) min behagelige Lugt, at offre mig i sin bestemte Tid.
29 Hvorfor slaae I bag op mod mit Slagtoffer og mod mit Madoffer, som jeg bød (at offre) i Boligen? og du ærer dine Sønner mere end mig, idet I fede eder med det Bedste af alt mit Folks Israels Madoffer.
3 og I ville gjøre Herren et Ildoffer, Brændoffer eller Slagtoffer, formedelst et synderligt Løfte eller som et frivilligt (Offer), eller paa eders bestemte Tider, for at gjøre for Herren en behagelig Lugt, af stort Qvæg eller smaat Qvæg,
3 Mit Bjerg paa Marken! jeg vil give dit Gods, (ja) alle dine Liggendefæ til Rov, (ja) dine Høie, for den Synd, (som du gjorde) inden alle dine Landemærker.
30 Og de skulle fornemme, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og (at) de ere mit Folk, Israels Huus, siger den Herre Herre.
22 Thi om I end offre mig Brændoffere og eders Madoffere, saa haver jeg dog ikke Behagelighed dertil, og jeg vil ikke see til eders fede Qvægs Takoffer.
20 paa det de skulle vandre i mine Skikke og holde mine Rette og gjøre dem; og de skulle være mit Folk, og jeg, jeg skal være deres Gud.
15 Men Præsterne, Leviterne, Zadoks Børn, som toge vare paa min Helligdoms Varetægt, der Israels Børn fore vild fra mig, de skulle komme nær til mig til at tjene mig, og de skulle staae for mit Ansigt til at offre mig det Fede og Blodet, siger den Herre Herre.
16 De, de skulle gaae ind i min Helligdom og komme nær til mit Bord til at tjene mig, og tage vare paa min Varetægt.
25 Mon I have fremført mig Slagtoffere og Madoffere i Ørken i fyrretyve Aar, o Israels Huus?
18 Og derhen skulle de komme, og de skulle borttage alle dets slemme (Afguder) og alle dets Vederstyggeligheder af det.
7 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! (dette) er min Thrones Sted og mine Fødders Saalers Sted, der hvor jeg vil boe midt iblandt Israels Børn evindeligen; og (de af) Israels Huus skulle ikke ydermere besmitte mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Horeri og med deres Kongers (døde) Kroppe paa deres Høie,
3 Og du skal sige: Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord! Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene: See, jeg, jeg vil føre Sværd over eder og fordærve eders Høie.
44 Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gjør med eder for mit Navns Skyld, ikke efter eders de onde Veie og efter eders de fordærvede Handeler, I af Israels Huus! siger den Herre Herre.
3 (da) Israel var Herrens Helligdom, hans Førstegrøde; Alle, som vilde æde ham, bleve dømte skyldige (for Gud), Ulykke maatte komme paa dem, siger Herren.
12 Naar I komme at sees for mit Ansigt, hvo haver krævet dette af eders Haand, at træde paa mine Forgaarde?
14 Jeg vil føde dem med god Føde, og deres Faaresti skal være paa de høie Israels Bjerge; der skulle de ligge i en god Faaresti, og fødes med fed Føde paa Israels Bjerge.
8 Men I, Israels Bjerge! skulle give eders Grene (igjen) og bære eders Frugt for mit Folk Israel; thi de nærme sig at komme.
17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
28 Og I skulle boe i Landet, som jeg gav eders Fædre, og være mit Folk, og jeg, jeg vil være eders Gud.
4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse;