Esra 10:17

Original Norsk Bibel 1866

Og de fuldendte det hos alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), indtil den første Dag i den første Maaned.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    13 Dog Folket er meget, og det er Regnveir, og man formaaer ikke at staae (her) ude, og det er ikke een, ei heller to Dages Gjerning, thi vi ere mange, som have overtraadt i denne Sag.

    14 Kjære, lad vore Øverster staae for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder haver ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), skal komme paa bestemte Tider, og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds grumme Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er (afgjort).

    15 Saa stode aleneste Jonathan, Asaels Søn, og Jehasia, Thikvas Søn, for denne (Sag), og Mesullam og Sabtai, den Levit, hjalp dem.

    16 Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og der bleve adskilte Esra, Præsten, (og) Mænd, (som vare) de øverste Fædre for deres Fædres Huus, og alle de (vare udnævnte) ved Navn; og de sadde paa den første Dag i den tiende Maaned at randsage den Sag.

  • 78%

    18 Og der fandtes af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig): af Jesuas, Jozadaks Søns, Børn og hans Brødre, Maaseja og Elieser og Jarib og Gedalja.

    19 Og de gave deres Haand, at de vilde lade deres Hustruer udgaae, og de gave en Væder af Qvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

  • 77%

    5 Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.

    6 Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.

    7 Og de lode udraabe i Juda og Jerusalem til alle de Folk, som havde været bortførte, at de skulde samles til Jerusalem.

    8 Og hver, som ikke vilde komme i tre Dage efter de Øverstes og de Ældstes Raad, alt hans Gods skulde være sat i Band, og han selv skulde fraskilles fra deres Forsamling, som havde været bortførte.

    9 Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

    10 Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I, I have forgrebet eder og ladet fremmede Hustruer boe hos eder for at lægge (mere) til Israels Skyld.

    11 Saa gjører nu Bekjendelse for Herren, eders Fædres Gud, og gjører hans Villie, og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Qvinder.

  • 77%

    1 Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.

    2 Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette.

    3 Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.

  • 44 Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.

  • 27 Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)?

  • 70%

    27 Malluch, Harim, Baana.

    28 Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig,

    29 de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,

    30 og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døttre, ei heller tage deres Døttre til vore Sønner,

  • 16 Men Præsterne gik indentil i Herrens Huus til at rense, og de udførte al Ureenhed, som de fandt i Herrens Tempel, i Herrens Huses Forgaard, og Leviterne toge imod det for at føre det ud udenfor (Staden) til Kidrons Bæk.

    17 Og de begyndte paa den første (Dag) i den første Maaned at hellige sig, og paa den ottende Dag i samme Maaned gik de i Herrens Forhuus og helliggjorde Herrens Huus i otte Dage, og de fuldendte det paa den sextende Dag i den første Maaned.

  • Neh 8:1-2
    2 vers
    68%

    1 Da samledes det ganske Folk som een Mand paa Gaden, som er for Vandporten, og de sagde til Esra, den Skriftlærde, at (han skulde) fremføre Mose Lovbog, som Herren havde budet Israel.

    2 Og Esra, Præsten, førte Loven frem for Forsamlingens Ansigt, baade Mænd og Qvinder og Alle, som kunde forstaae at høre til, paa den første Dag i den syvende Maaned.

  • 68%

    1 Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne ere ikke adskilte fra Folkene i Landene efter deres Vederstyggeligheder, nemlig Cananiternes, Hethiternes, Pheresiternes, Jebusiternes, Ammoniternes, Moabiternes, Ægypternes og Amoriternes.

    2 Thi de have taget af deres Døttre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd haver blandet sig med Folkene i Landene, og de Øverstes og Forstandernes Haand har været i denne Forgribelse den første.

  • 23 Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig).

  • 30 Saa rensede jeg dem fra alle fremmede (Qvinder), og jeg beskikkede Præsternes og Leviternes Varetægter, hver til sin Gjerning,

  • 67%

    19 Og de Folk, som havde været bortførte, holdt Paaske paa den fjortende (Dag) i den første Maaned.

    20 Thi Præsterne og Leviterne vare rensede som een (Mand), de vare alle rene; og de slagtede Paaske for alle de Folk, som havde været bortførte, og for deres Brødre, Præsterne, og for sig selv.

  • 67%

    9 Thi paa den første (Dag) i den første Maaned besluttede han fast at drage op fra Babel, og paa den første (Dag) i den femte Maaned kom han til Jerusalem efter hans Guds gode Haand over ham.

    10 Men Esra havde beredt sit Hjerte til at søge Herrens Lov og at gjøre (den) og at lære i Israel Skik og Ret.

  • 13 Og om anden Dagen samledes de øverste Fædre iblandt alt Folket, Præsterne og Leviterne til Esra, den Skriftlærde, og (det) for at faae Forstand paa Lovens Ord.

  • 3 Og der skede, der de hørte Loven, da adskilte de al Blanding fra Israel.

  • 14 ja, alle de overblevne Slægter, hver Slægt besynderligen, og deres Hustruer besynderligen.

  • 17 (Det skede) paa den trettende Dag i Adar Maaned, og de hvilede paa den fjortende (Dag) i den samme og gjorde den til en Gjæstebuds og Glædes Dag.

  • 25 Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder.

  • 1 Og der den syvende Maaned var kommen, og Israels Børn vare i deres Stæder, da samledes Folket som een Mand til Jerusalem.

  • 15 paa den fire og tyvende Dag i Maaneden, i den sjette (Maaned), i Kong Darii det andet Aar.

  • 18 tilmed til dem, som bleve regnede i Slægtregister iblandt alle deres smaae Børn, deres Hustruer og deres Sønner og deres Døttre, til den ganske Forsamling; thi de helligede sig i deres beskikkede (Embede) i Hellighed.

  • 21 at stadfæste for dem, at de skulde holde den fjortende Dag i Adar Maaned og den femtende i den samme, i alle og ethvert Aar,

  • 12 paa een Dag i alle Kong Ahasveri Landskaber, (nemlig) paa den trettende (Dag) i den tolvte Maaned, det er Adar Maaned.