Esra 10:2

Original Norsk Bibel 1866

Og Sechanja, Jehiels Søn, af Elams Børn, svarede og sagde til Esra: Vi, vi have forgrebet os mod vor Gud, og vi have ladet fremmede Hustruer af Landets Folk boe (hos os); men nu, der er end Forhaabning for Israel over dette.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Neh 13:27 : 27 Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)?
  • Esra 9:2 : 2 Thi de have taget af deres Døttre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd haver blandet sig med Folkene i Landene, og de Øverstes og Forstandernes Haand har været i denne Forgribelse den første.
  • Esra 10:26 : 26 og af Elams Børn: Matthanja, Sacharia og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;
  • Neh 3:29 : 29 Efter ham færdigede Zadok, Immers Søn, (et Stykke) tvært over for sit Huus; efter ham færdigede Semaja, Sechanjas Søn, som tog vare paa Østporten.
  • 2 Mos 34:6-7 : 6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed, 7 som bevarer Miskundhed mod tusinde (Led), som forlader Misgjerning og Overtrædelse og Synd, og som aldeles ikke skal holde (den Skyldige) for uskyldig at være, som hjemsøger Fædrenes Misgjerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredie og paa dem i fjerde (Led).
  • 2 Mos 34:12 : 12 Forvar dig, at du ei gjør Pagt med nogen Indbygger i det Land, til hvilket du kommer, paa det han ikke skal blive til en Snare midt iblandt dig
  • Jes 55:6-7 : 6 Søger Herren, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær. 7 Den Ugudelige forlade sin Vei, og hver, (som gjør) Uret, sine Tanker, og omvende sig til Herren, og han skal forbarme sig over ham, og til vor Gud, thi han skal mangfoldigen tilgive.
  • Jer 3:12-13 : 12 Gak, og raab disse Ord mod Norden og siig: Omvend dig, du forvendte Israel! siger Herren, jeg vil ikke lade mit (vrede) Ansigt falde paa eder; thi jeg er miskundelig, siger Herren, jeg vil ikke beholde (Vrede) evindeligen. 13 Kjend dog din Misgjerning, at du haver gjort Overtrædelse imod Herren din Gud, og (at) du er løbet hid og did (paa) dine Veie til fremmede (Guder) under alle grønne Træer, og I vilde ikke høre paa min Røst, siger Herren.
  • Jak 2:9 : 9 men dersom I ansee Personer, gjøre I Synd og overbevises af Loven som Overtrædere.
  • 1 Joh 1:7-9 : 7 Men dersom vi vandre i Lyset, ligesom han er i Lyset, have vi Samfund med hverandre, og Jesu Christi, hans Søns, Blod renser os fra al Synd. 8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.
  • Esra 2:7 : 7 Elams Børn, tusinde, to hundrede, fire og halvtredsindstyve;
  • Esra 2:31 : 31 den anden Elams Børn, tusinde, to hundrede, fire og halvtredsindstyve;
  • Neh 7:12 : 12 Elams Børn, tusinde, to hundrede, fire og halvtredsindstyve;
  • Neh 7:34 : 34 den anden Elams Børn, tusinde, to hundrede, fire og halvtredsindstyve;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Esra 10:9-19
    11 vers
    85%

    9Og alle Judæ og Benjamins Mænd samledes til Jerusalem efter tre Dage, det var den niende Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden; og alt Folket sad paa Gaden for Guds Huus og bævede for den Sags Skyld og for den megen Regn.

    10Da stod Esra, Præsten, op og sagde til dem: I, I have forgrebet eder og ladet fremmede Hustruer boe hos eder for at lægge (mere) til Israels Skyld.

    11Saa gjører nu Bekjendelse for Herren, eders Fædres Gud, og gjører hans Villie, og skiller eder fra Landets Folk og fra de fremmede Qvinder.

    12Da svarede den ganske Forsamling, og de sagde med høi Røst: Saaledes (bør vi) gjøre efter dine Ord til os.

    13Dog Folket er meget, og det er Regnveir, og man formaaer ikke at staae (her) ude, og det er ikke een, ei heller to Dages Gjerning, thi vi ere mange, som have overtraadt i denne Sag.

    14Kjære, lad vore Øverster staae for den ganske Forsamling, og hver den, som i vore Stæder haver ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), skal komme paa bestemte Tider, og med dem hver Stads Ældste og dens Dommere, indtil vor Guds grumme Vrede vendes fra os, indtil denne Sag er (afgjort).

    15Saa stode aleneste Jonathan, Asaels Søn, og Jehasia, Thikvas Søn, for denne (Sag), og Mesullam og Sabtai, den Levit, hjalp dem.

    16Og de Folk, som havde været bortførte, gjorde saa, og der bleve adskilte Esra, Præsten, (og) Mænd, (som vare) de øverste Fædre for deres Fædres Huus, og alle de (vare udnævnte) ved Navn; og de sadde paa den første Dag i den tiende Maaned at randsage den Sag.

    17Og de fuldendte det hos alle Mænd, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig), indtil den første Dag i den første Maaned.

    18Og der fandtes af Præsternes Børn, som havde ladet fremmede Hustruer boe (hos sig): af Jesuas, Jozadaks Søns, Børn og hans Brødre, Maaseja og Elieser og Jarib og Gedalja.

    19Og de gave deres Haand, at de vilde lade deres Hustruer udgaae, og de gave en Væder af Qvæget til Skyldoffer for deres Skyld.

  • Esra 10:3-6
    4 vers
    83%

    3Saa lader os nu gjøre en Pagt for vor Gud, at lade udgaae alle Hustruer og de Fødte af dem, efter Herrens Raad og deres, som ere forfærdede for vor Guds Bud, og lad det gjøres efter Loven.

    4Staa op, thi den Sag (ligger) paa dig, og vi (ville være) med dig; vær frimodig og gjør det.

    5Da stod Esra op og tog en Ed af de Øverste, af Præsterne, Leviterne og al Israel, at de vilde gjøre efter dette Ord, og de svore.

    6Og Esra stod op foran Guds Huus og gik til Johanans, Eljasibs Søns, Kammer, og der han var gaaen derhen, aad han ikke Brød og drak ikke Vand, thi han sørgede for deres Forgribelse, som havde været bortførte.

  • Esra 10:1
    80%

    1Og der Esra bad, og der han bekjendte, græd og havde nedkastet sig foran Guds Huus, da samledes til ham en saare stor Forsamling af Israel, Mænd og Qvinder og Børn, thi Folket græd med megen Graad.

  • Neh 13:27-28
    2 vers
    79%

    27Skulde vi da høre eder at gjøre alt dette store Onde, at forgribe os paa vor Gud, at lade fremmede Qvinder boe (hos eder)?

    28Og (en) af Jojadas, Eljasibs, den Ypperstepræsts, Søns, Sønner (var bleven) Saneballats, den Horoniters, Svoger; derfor drev jeg ham fra mig.

  • Esra 9:1-2
    2 vers
    74%

    1Og der dette var fuldendt, gik de Øverste frem til mig og sagde: Israels Folk og Præsterne og Leviterne ere ikke adskilte fra Folkene i Landene efter deres Vederstyggeligheder, nemlig Cananiternes, Hethiternes, Pheresiternes, Jebusiternes, Ammoniternes, Moabiternes, Ægypternes og Amoriternes.

    2Thi de have taget af deres Døttre for sig og for deres Sønner, og den hellige Sæd haver blandet sig med Folkene i Landene, og de Øverstes og Forstandernes Haand har været i denne Forgribelse den første.

  • Esra 10:44
    73%

    44Alle disse havde taget fremmede Hustruer, og Nogle af dem havde Hustruer, med hvilke de havde Børn.

  • Neh 13:23
    72%

    23Jeg saae ogsaa i de samme Dage, at Jøderne lode asdoditiske, ammonitiske, moabitiske Hustruer boe (hos sig).

  • Neh 10:27-30
    4 vers
    72%

    27Malluch, Harim, Baana.

    28Og det øvrige Folk, Præsterne, Leviterne, Portnerne, Sangerne, de Nethinim og hver, som var fraskilt fra Folkene i Landene til Guds Lov, deres Hustruer, deres Sønner og deres Døttre, hver, som var vittig og forstandig,

    29de holdt sig fast til deres Brødre, de Ypperlige af dem, og de kom i Forbandelse og i Ed, at de vilde vandre i Guds Lov, som er given formedelst Mose, den Guds Tjener, og at de vilde holde og gjøre alle Herrens vor Herres Bud og hans Rette og hans Skikke,

    30og at vi ikke skulde give Folkene i Landet vore Døttre, ei heller tage deres Døttre til vore Sønner,

  • Esra 9:9-10
    2 vers
    72%

    9Thi vi ere Tjenere, dog vor Gud haver ikke forladt os i vor Tjeneste, og han haver bøiet Miskundhed til os for Kongerne i Persien, at give os Livsophold til at ophøie vor Guds Huus og at oprette dets øde (Steder), og at give os et Gjærde i Juda og Jerusalem.

    10Og nu, hvad skulle vi sige, vor Gud! herefter? da vi have forladt dine Bud,

  • Esra 9:13-14
    2 vers
    71%

    13Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.

    14Skulde vi (da) vende om og gjøre dine Bud til Intet, og gjøre Svogerskab med Folk, som have (gjort) disse Vederstyggeligheder? mon du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa der blev Ingen tilovers, ei heller (nogen) Redning?

  • Mal 2:11
    71%

    11Juda handlede troløst, og der er skeet Vederstyggelighed i Israel og i Jerusalem; thi Juda vanhelligede Herrens Hellighed, som han tilforn elskede, og tog tilægte en fremmed Guds Datter.

  • Neh 9:2
    70%

    2Og Israels Sæd adskilte sig fra alle Fremmedes Børn, og de stode og bekjendte dens Synder og deres Fædres Misgjerninger.

  • Esra 9:7
    70%

    7Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.

  • 2 Krøn 28:13
    70%

    13Og de sagde til dem: I skulle ikke føre de Fangne herind, thi (det vilde blive) til Skyld over os for Herren, (det, som) I sige, til at lægge til over vore Synder og over vor Skyld; thi (vi have) megen Skyld paa os, og der er en grum Vrede over Israel.

  • Esra 7:1
    70%

    1Og efter disse Handeler, i Artaxerxes, Kongen i Persiens, Rige, var Esra, Søn af Seraja, Søn af Asaria, Søn af Hilkia,

  • Neh 5:8
    69%

    8Og jeg sagde til dem: Vi, vi have gjenkjøbt vore Brødre, Jøderne, de, som vare solgte til Hedningerne, efter vor Formue, og I, I ville ogsaa sælge eders Brødre, eller skulle de sælges til os? da taug de og fandt intet Svar (derpaa).

  • Esra 10:26-27
    2 vers
    69%

    26og af Elams Børn: Matthanja, Sacharia og Jehiel og Abdi og Jeremoth og Elia;

    27og af Satthus Børn: Eljoenai, Eljasib, Matthanja og Jeremoth og Sabad og Asisa;

  • Esra 2:61
    69%

    61og af Præsternes Børn: Habajas Børn, Hakkoz Børn, Barsillais Børn, som tog en Hustru af Barsillai, den Gileaditers, Døttre og blev nævnt efter deres Navn.

  • Dan 9:13
    69%

    13Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.

  • Neh 13:25
    69%

    25Og jeg trættede med dem og bandte dem, og slog (nogle) Mænd af dem og rev (Haar) af dem, og jeg tog en Ed af dem ved Gud, (sigende:) I skulle ikke give eders Døttre til deres Sønner, og ei tage af deres Døttre til eders Sønner eller til eder.

  • Esra 8:22
    69%

    22Thi jeg skammede mig at begjære Krigsmagt og Ryttere af Kongen til at hjælpe os fra Fjenden paa Veien; thi vi havde sagt til Kongen, sigende: Vor Guds Haand er over alle dem, som søge ham, til Gode, og hans Styrke og hans Vrede er over Alle, som forlade ham.

  • Neh 5:5
    68%

    5Nu er dog vort Legeme (ligesaa godt) som vore Brødres Legeme, og vore Børn som deres Børn; men see, vi undergive vore Sønner og vore Døttre til Tjenere, ja, der ere (nogle) af vore Døttre undergivne og ere ikke i vore Hænders Magt, og vore Agre (og) vore Viingaarde (komme) under Andre.

  • Neh 7:7
    68%

    7de, som kom med Serubabel, Jesua, Nehemia, Asaria, Raamia, Nachamani, Mordechai, Bilsan, Mispereth, Bigvai, Nehum, Baana; dette er Tallet paa Mændene af Israels Folk:

  • 2 Krøn 29:9-10
    2 vers
    68%

    9Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.

    10Nu (er det) i mit Hjerte at gjøre en Pagt for Herren, Israels Gud, at han maa vende sin grumme Vrede af fra os.

  • Esra 7:11
    68%

    11Og dette er Indholdet af Brevet, som Kong Artaxerxes gav Esra, Præsten, den Skriftlærde, som var en Skriftlærd i Herrens Buds og hans Skikkes Ord til Israel: