Galaterbrevet 3:4
Have I da lidt saa Meget forgjæves? hvis ellers kun forgjæves.
Have I da lidt saa Meget forgjæves? hvis ellers kun forgjæves.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 O I uforstandige Galater! hvo haver fortryllet eder, at I ikke adlyde Sandheden? eder, hvilke Jesus Christus var malet for Øine, som (om han var) korsfæstet iblandt eder.
2 Kun dette vilde jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gjerninger, I annammede Aanden, eller ved Troens Forkyndelse?
3 Ere I saa uforstandige? Ville I, som begyndte i Aanden, nu fuldende i Kjødet?
5 Mon da han, som meddeler eder Aanden og udretter kraftige Gjerninger i eder, udretter det ved Lovens Gjerninger eller ved Troens Forkyndelse?
4 I have Intet med Christo at gjøre, I, som ville retfærdiggjøres ved Loven; I ere faldne fra Naaden.
5 Thi vi forvente i Aanden ved Troen den forhaabede Retfærdighed.
9 Men nu, da I kjende Gud, ja meget mere ere kjendte af Gud, hvorledes vende I da atter tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, hvoraf I atter paany ville gjøre Eder til Trælle?
10 I tage vare paa Dage og Maaneder og Tider og Aar.
11 Jeg frygter for Eder, at jeg maaskee haver arbeidet forgjæves paa Eder.
12 Vorder ligesom jeg, thi jeg er som I. Brødre! jeg beder Eder; I have ingen Uret gjort mig.
13 Men I vide, at jeg under Kjødets Skrøbelighed første Gang prædikede Eder Evangelium;
15 Hvor prisede I Eder da salige! Thi jeg giver Eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet Eders Øine og givet mig.
1 I vide selv, Brødre! om vor Indgang hos eder, at den ikke var forgjæves;
21 Jeg agter ikke Guds Naade ringe; thi erholdes Retfærdighed ved Loven, da er jo Christus død forgjæves.
11 Dersom vi have saaet for eder de aandelige Ting, er det noget Stort, om vi høste eders timelige Ting?
2 ved hvilket I og blive salige, dersom I beholde det efter den Maade, paa hvilken jeg forkyndte eder det, saafremt I ikke have troet forgjæves.
7 I løb godt; hvo standsede Eder, saa at I ikke lade Eder overtales af Sandheden?
1 Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjæves maae have modtaget Guds Naade;
20 Thi I fordrage det, om Nogen gjør eder til Trælle, om Nogen opæder eder, om Nogen tager til sig, om Nogen ophøier sig, om Nogen slaaer eder i Ansigtet.
4 Endnu stode I ikke imod indtil Blodet, idet I strede imod Synden;
17 Men om vi, idet vi søge at blive retfærdiggjorte i Christo, ogsaa selv befindes at være Syndere, da er jo Christus Syndens Tjener. Det være langt fra!
16 idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Ros paa Christi Dag, at jeg ikke haver løbet forgjæves, ei heller arbeidet forgjæves.
14 Thi I, Brødre! ere blevne Efterfølgere af de Guds Menigheder, som ere i Judæa i Christo Jesu, idet I ogsaa have lidt det Samme af eders egne Landsmænd, som de af Jøderne,
12 Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.
13 Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.
11 Men jeg, Brødre! dersom jeg endnu prædiker Omskjærelse, hvi forfølges jeg da endnu? Da var Korsets Forargelse jo borttagen.
1 Efterdi da Christus haver lidt for os i Kjødet, saa væbner eder og med det samme Sind, — thi den, som haver lidt i Kjødet, haver ladet af fra Synden —
1 Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
2 See, jeg Paulus siger Eder, at dersom I lade Eder omskjære, nytter Christus Eder Intet.
4 Thi ogsaa der vi vare hos eder, sagde vi eder det forud, at vi skulde lide Trængsler; som og er skeet, og I vide.
5 Hvorfor og jeg, der jeg ikke længere kunde udholde det, sendte (ham) for at erfare eders Tro, om Fristeren ikke maaskee skulde have fristet eder, og vort Arbeide blive forgjæves.
14 paa det Abrahams Velsignelse maatte komme over Hedningerne i Christo Jesu, saa at vi kunde faae Aandens Forjættelse formedelst Troen.
14 Thi skulde de, som holde sig til Loven, være Arvinger, da er Troen forgjæves, og Forjættelsen gjort til Intet;
20 Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børnelærdom, hvi lade I eder da, som de, der leve i Verden, besvære med Anordninger:
17 Men dersom Christus ikke er opstanden, da er eders Tro forfængelig, saa ere I endnu i eders Synder;
58 Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, altid rige i Herrens Gjerning, vidende, at eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.
4 endskjønt ogsaa jeg haver det, jeg kunde forlade mig paa, endog i Kjødet. Dersom en Anden synes, han kan forlade sig paa Kjød, jeg meget mere.
29 Thi Eder er det forundt for Christi Skyld, ikke alene at troe paa ham, men og at lide for hans Skyld,
30 idet I have den samme Kamp, som I have seet paa mig og nu høre om mig.
21 Er da Loven mod Guds Forjættelser? Det være langt fra! Thi var der given en Lov, som kunde levendegjøre, da erholdtes Retfærdighed virkeligen ved Loven.
9 Men I ere ikke kjødelige, men aandelige, saafremt Guds Aand boer i eder; men om Nogen ikke haver Christi Aand, denne er ikke hans.
13 thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
20 Men I have ikke saaledes lært Christum;
17 Haver jeg skuffet eder ved Nogen af dem, jeg sendte til eder?
13 Derfor beder jeg, at I ikke forsage over mine Trængsler, (som jeg lider) for Eder, hvilket er Eders Ære. —
29 Men ere I Christi, da ere I jo Abrahams Afkom og Arvinger efter Forjættelsen.
14 Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjæves, saa er og eders Tro forgjæves.
13 Er Christus deelt? mon Paulus være korsfæstet for eder? eller ere I døbte til Pauli Navn?
21 Hvad havde I da for Frugt af de Ting, ved hvilke I nu skamme eder? thi Enden paa dem er Døden.
4 paa det at Lovens Fordring skulde fuldbringes i os, som ikke vandre efter Kjødet, men efter Aanden.