Galaterne 4:26
Men det Jerusalem heroventil er den frie Qvinde, som er alle vores Moder.
Men det Jerusalem heroventil er den frie Qvinde, som er alle vores Moder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenesteqvinden, og een af den frie Qvinde.
23 Men den af Tjenesteqvinden var født efter Kjødet, men den af den frie Qvinde ifølge Forjættelsen.
24 Ved hvilke Ting noget Andet betegnes; thi disse ere de tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom; denne er Hagar.
25 Thi Hagar er Sinai Bjerg i Arabia, men svarer til det Jerusalem, som nu er; thi det er i Trældom med sine Børn.
27 Thi der er skrevet: Vær glad, du Ufrugtbare, du, som ikke fødte! udbryd og raab, du, som ikke havde Fødselssmerte! thi den Forladtes Børn ere meget flere end dens, som haver Manden.
28 Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.
29 Men ligesom dengang den, som var født efter Kjødet, forfulgte den, som var født efter Aanden, saaledes og nu.
30 Men hvad siger Skriften? Udstød Tjenesteqvinden og hendes Søn; thi Tjenesteqvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Qvindes Søn.
31 Saa ere vi da, Brødre! ikke Tjenesteqvindens Børn, men den frie Qvindes.
20 Vore Fædre have tilbedet paa dette Bjerg; og I sige, at i Jerusalem er det Sted, hvor man bør tilbede.
21 Jesus siger til hende: Qvinde! tro mig, at den Time kommer, da I hverken paa dette Bjerg, ei heller i Jerusalem skulle tilbede Faderen.
10 Glæder eder med Jerusalem og fryder eder i den, alle I, som elske den; glæder eder med den med (stor) Glæde, alle I, som sørge over den,
36 Dersom da Sønnen faaer frigjort eder, skulle I være virkeligen frie.
22 men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,
1 Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
3 Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre til Jerusalem: Dine Handeler og dine Fødseler ere af Cananitens Land; din Fader var en Amoriter, og din Moder en Hethitiske.
13 Som En, hvem en Moder trøster, saaledes vil jeg, jeg trøste eder, og I skulle trøstes i Jerusalem.
1 Syng (med Fryd), du Ufrugtsommelige, som ikke fødte! raab med Frydesang, ja, raab høit, du som ikke var i Fødselsnød! thi den (som var) øde, (hendes) Børn ere flere end hendes Børn, som haver Manden, sagde Herren.
10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.
5 paa det at han skulde frikjøbe dem, som vare under Loven, at vi skulde faae den sønlige Udkaarelse.
6 Men eftersom I da ere Sønner, haver Gud udsendt sin Søns Aand i eders Hjerter, som raaber: Abba, Fader!
7 Saa at du ikke længere er Træl, men Søn; men er du Søn, da er du ogsaa Guds Arving formedelst Christum.
9 Nu, hvorfor raaber du saare? er der ingen Konge udi dig? er din Raadgiver omkommen, fordi Smerte haver betaget dig, som hendes, der føder?
10 Lid (dog saadan) Smerte og udbryd, du Zions Datter! som hun, der føder; thi nu skal du gaae ud af Staden og boe paa Marken og komme indtil Babel; der skal du udfries, der skal Herren gjenløse dig af dine Fjenders Haand.
3 Saaledes stode og vi, saalænge vi vare Børn, som Trælle under Verdens Børnelærdom;
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,
17 Vaagn op, vaagn op, staa op, Jerusalem! du, som haver drukket af Herrens Haand, af hans Grumheds Bæger; du haver drukket, (ja) udkrystet det Bægers Bærme, (hvoraf) man raver.
18 (Der var) ingen af alle de Børn, som hun havde født, der kunde lede hende, og ingen af alle de Børn, som hun havde opdraget, der kunde tage fat paa hendes Haand.
16 men nu hige de efter et bedre, det er et himmelsk; derfor blues Gud ikke ved dem, at kaldes deres Gud; thi han haver beredt dem en Stad.
14 thi vi have her ikke en blivende Stad, men søge efter den tilkommende.
7 Og see, Engelen, den, som talede med mig, gik ud, og en anden Engel gik ud imod ham.
26 I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu.
28 Her er ikke Jøde eller Græker: her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Qvinde; thi I ere alle Een i Christo Jesu.
29 Men ere I Christi, da ere I jo Abrahams Afkom og Arvinger efter Forjættelsen.
45 Du er din Moders Datter, som væmmedes ved sin Mand og sine Børn, og du er dine Søstres Søster, som væmmedes ved deres Mænd og deres Børn, eders Moder var en Hethitiske, og eders Fader en Amoriter.
25 Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende fryde sig, som fødte dig.
21 Qvinden, naar hun føder, haver Bedrøvelse, fordi hendes Time er kommen; men naar hun haver født Barnet, kommer hun ikke mere den Trængsel ihu for Glæde over, at et Menneske er født til Verden.
5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed; Babylon den store, en Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
16 Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader,
2 Ryst Støvet af dig, staa op, sid, Jerusalem! gjør dig løs af din Halses Baand, du fangne Zions Datter!
18 og jeg vil være eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.
20 Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren, den Herre Jesum Christum,
28 Men Jesus vendte sig om til dem og sagde: I Jerusalems Døttre! græder ikke over mig, men græder over eder selv og over eders Børn.
29 Thi see, de Dage komme, paa hvilke man skal sige: Salige ere de Ufrugtsommelige, og de Liv, som ikke fødte, og de Bryster, som ikke gave Die.
32 og I skulle erkjende Sandheden, og Sandheden skal frigjøre eder.
14 Afto dit Hjerte, Jerusalem! fra Ondskab, paa det du kan frelses; hvorlænge vil du lade din Uretfærdigheds Tanker blive om Natten midt udi dig?
18 Og Qvinden, som du saae, er den store Stad, som haver Herredømme over Jordens Konger.
17 Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.