Galaterbrevet 5:13
I ere jo kaldte til Frihed, Brødre! kun misbruger ikke Friheden til en Anledning for Kjødet, men værer i Kjærlighed hverandres Tjenere.
I ere jo kaldte til Frihed, Brødre! kun misbruger ikke Friheden til en Anledning for Kjødet, men værer i Kjærlighed hverandres Tjenere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.
14Thi al Loven fuldkommes i eet Bud, nemlig i det: Du skal elske din Næste som dig selv.
15Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.
16Men jeg siger: Vandrer i Aanden, saa skulle I ikke fuldkomme Kjødets Begjæring.
17Thi Kjødet begjærer imod Aanden, men Aanden imod Kjødet; men disse ere hinanden modsatte, saa at I ikke kunne gjøre, hvad I ville.
18Men dersom I drives af Aanden, ere I ikke under Loven.
16som de, der ere frie, dog ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
21Er du kaldet som Træl, det bekymre dig ikke; men kan du og blive fri, da vælg hellere det.
22Thi hvilken Træl, som er kaldet i Herren, han er Herrens Frigivne; desligeste og hvilken Fri, som er kaldet, han er Christi Træl.
23I ere dyrekjøbte; vorder ikke Menneskers Trælle.
14Men ifører den Herre Jesum Christum og pleier ikke Kjødet til (at vække) Begjærligheder.
2Bærer hverandres Byrder, og opfylder saaledes Christi Lov.
9Men seer til, at denne eders Frihed ikke maaskee bliver de Skrøbelige til Anstød.
13Derfor lader os ikke mere dømme hverandre; men dømmer heller dette, at Ingen maa sætte Anstød eller Forargelse for sin Broder.
18Men nu I ere blevne frigjorte fra Synden, da ere I blevne Retfærdighedens Tjenere.
19Jeg taler efter menneskelig Viis, formedelst eders Kjøds Skrøbelighed. Thi ligesom I have fremstillet eders Lemmer som Ureenheds og Uretfærdigheds Tjenere til Uretfærdighed, saa fremstiller nu eders Lemmer som Retfærdigheds Tjenere til Helliggjørelse.
20Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie fra Retfærdigheden.
8Bliver Ingen Noget skyldige, uden det at elske hverandre; thi hvo, som elsker den Anden, haver opfyldt Loven.
14thi Synden skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Loven, men under Naaden.
15Hvad altsaa? skulle vi synde, efterdi vi ere ikke under Loven, men under Naaden? Det være langt fra!
4Men (det skede) for de falske Brødres Skyld, som havde indsneget sig, hvilke listigen vare komne ind for at bespeide vor Frihed, som vi have i Christo Jesu, paa det de kunde gjøre os til Trælle;
12Derfor, Brødre! ere vi ikke Kjødets Skyldnere, at vi skulle leve efter Kjødet;
13thi dersom I leve efter Kjødet, skulle I døe; men dersom I døde Legemets Gjerninger formedelst Aanden, skulle I leve.
16ikke fremdeles som en Træl, men meer end en Træl, som en elskelig Broder, især for mig, men hvor meget mere for dig, baade i Kjødet og i Herren.
5Thi da vi vare i Kjødet, virkede de syndige Lyster, som (vaktes) ved Loven, i vore Lemmer til at bære Døden Frugt.
6Men nu ere vi løste og døde fra Loven, under hvilken vi holdtes, saa at vi skulle tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
23Mod Saadanne er Loven ikke.
24Men de, som høre Christum til, have korsfæstet Kjødet med Lysterne og Begjæringerne.
15Men dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, saa omgaaes du ikke mere efter Kjærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Christus er død.
16Lader derfor eders Gode ikke blive bespottet.
13Thi (dette er) ikke (saa meent), at Andre skulle have Lettelse, men I Trængsel,
12Men naar I saaledes synde mod Brødrene og saare deres skrøbelige Samvittighed, synde I mod Christum.
13Derfor, om Mad forarger min Broder, vil jeg til evig Tid ikke æde Kjød, at jeg ikke skal forarge min Broder.
22Men nu I ere frigjorte fra Synden og blevne Guds Tjenere, have I Frugt deraf for eder til Helliggjørelse; men Enden er et evigt Liv.
12Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors.
13Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød.
26Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.
22Renser eders Sjæle i Sandheds Lydighed formedelst Aanden til uskrømtet Broderkjærlighed, og elsker hverandre inderligen af et reent Hjerte,
1Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
12Jeg haver Lov til Alt, men ikke Alt er nyttigt; jeg haver Lov til Alt, men jeg skal ikke lade mig beherske af Noget.
12Taler saaledes og gjører saaledes som de, der skulle dømmes efter Friheds Lov.
10Kjærligheden tilføier Næsten intet Ondt; derfor er Kjærligheden Lovens Fylde.
9Men om Broderkjærlighed have I ikke behov, at jeg skal skrive eder til; thi I ere selv lærte af Gud at elske hverandre;
5I Tjenere! adlyder Eders timelige Herrer med Frygt og Bæven, i Eders Hjertes Eenfoldighed, som Christo;
4I have Intet med Christo at gjøre, I, som ville retfærdiggjøres ved Loven; I ere faldne fra Naaden.
5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
29Samvittighed, siger jeg, ikke Ens egen, men den Andens. Thi hvorfor dømmes min Frihed af en Andens Samvittighed?
12Altsaa herske da ikke Synden i eders dødelige Legeme, saa at I ere den lydige i dets Begjæringer.
2saa at I den øvrige Tid i Kjødet ikke fremdeles skulle leve efter menneskelige Lyster, men efter Guds Villie.
10værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;