1 Mosebok 1:13

Original Norsk Bibel 1866

Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredie Dag.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar.

    15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.

    16 Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne.

    17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,

    18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.

    19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag.

    20 Og Gud sagde: Vandet udgive mangfoldigen vrimlende Dyr, (som have) levende Sjæle; og Fugle skulle flyve over Jorden, imod Himmelens udstrakte Befæstnings Overdeel.

  • 83%

    22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden.

    23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag.

    24 Og Gud sagde: Jorden udgive levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Orme og (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skede saa.

    25 Og Gud gjorde (vilde) Dyr paa Jorden efter sit Slags, og Fæ efter sit Slags, og allehaande Orme paa Jorden efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.

    26 Og Gud sagde: Lader os gjøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regjere over Havets Fiske, og over Himmelens Fugle, og over Fæet, og over al Jorden, og over alle Orme, som krybe paa Jorden.

    27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Qvinde skabte han dem.

  • 83%

    1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

    2 Og Jorden var øde og tom, og der var mørkt ovenover Afgrunden, og Guds Aand svævede ovenover Vandene.

    3 Og Gud sagde: Vorde Lys; og der blev Lys.

    4 Og Gud saae, at Lyset var godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket.

    5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.

    6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand.

    7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning, og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skede saa.

    8 Og Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev Morgen, anden Dag.

    9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene forsamles til eet Sted, at det Tørre sees; og det skede saa.

    10 Og Gud kaldte det Tørre Jord, og Vandenes Forsamling kaldte han Hav; og Gud saae, at det var godt.

    11 Og Gud sagde: Jorden udgive Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skede saa.

    12 Og Jorden udgav Græs, Urter, som udgave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saae, at det var godt.

  • 76%

    30 Og alle Dyr paa Jorden, og alle Fugle under Himmelen, og alle Orme paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, (haver jeg givet) allehaande grønne Urter til at æde; og det skede saa.

    31 Og Gud saae alt det, han havde gjort, og see, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

  • 73%

    1 Og Himmelen og Jorden bleve fuldkommede, og al deres Hær.

    2 Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gjerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag af al sin Gjerning, som han havde gjort.

    3 Og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, fordi han hvilede paa den af al sin Gjerning, som Gud skabte og gjorde

    4 Disse ere Himmelens og Jordens Oprindelser, der de skabtes, paa den Dag Gud Herren gjorde Jorden og Himmelen,

    5 og (gjorde) allehaande smaae Træer paa Marken, da de endnu ikke vare paa Jorden, og allehaande Urter paa Marken, da de endnu ikke vare oprundne; thi Gud Herren havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske, som dyrkede Jorden.

    6 Og der opgik en Damp af Jorden og vandede al Jordens Overdeel.

  • 8 Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.

  • 68%

    13 Og det skede, i det første og sex hundrede Aar, i den første (Maaned), paa den første (Dag) i Maaneden, tørredes Vandet over Jorden; da tog Noe Tækket af Arken og saae sig om, og see, Jordens Overdeel tørredes.

    14 Og i den anden Maaned, paa den syv og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden (ganske) tør.

  • 11 Thi i sex Dage gjorde Herren Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede Herren Sabbatsdagen og helligede den.

  • 66%

    1 Denne er Menneskens Slægters Bog: Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse.

    2 Han skabte dem Mand og Qvinde, og velsignede dem, og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.

  • 22 Saa længe Jorden bliver endnu, skal Sæd og Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade.

  • 2 Han skal gjøre os levende efter to Dage; paa den tredie Dag skal han opreise os, og vi skulle leve for hans Ansigt.

  • 11 Og de skulle være rede til den tredie Dag; thi paa den tredie Dag skal Herren nedstige for alt Folkets Øine paa Sinai Bjerg.

  • 5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;

  • 3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efterat hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.

  • 1 I den tredie Maaned, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, paa denne samme Dag kom de i Sinai Ørk.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?