1 Mosebok 19:30
Og Loth gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døttre med ham; thi han frygtede at blive i Zoar; og han blev i Hulen, han og begge hans Døttre.
Og Loth gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døttre med ham; thi han frygtede at blive i Zoar; og han blev i Hulen, han og begge hans Døttre.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.
32 Kom, lad os give vor Fader Viin at drikke og ligge hos ham; saa opholde vi Sæd af vor Fader.
33 Saa gave de deres Fader Viin at drikke den samme Nat, og den Førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.
34 Og det skede om anden Dag, da sagde den Førstefødte til den Yngste: See, igaar Nat laae jeg hos min Fader; lad os ogsaa i denne Nat give ham Viin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi opholde Sæd af vor Fader.
35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Viin at drikke; saa gjorde den Yngste sig rede og laae hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.
36 Saa undfik begge Loths Døttre af deres Fader.
37 Og den Førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.
12 Da sagde de Mænd til Loth: Haver du endnu her nogen Svigersøn, eller dine Sønner, eller dine Døttre, eller Nogen, som dig hører til i Staden, før (dem) ud af dette Sted.
13 Thi vi skulle fordærve dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at fordærve det.
14 Og Loth gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døttre, og sagde: Staaer op, gaaer ud af dette Sted, thi Herren vil fordærve Staden; men han syntes for sine Svigersønners Øine, som han gjækkede.
15 Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Loth og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døttre, som ere tilstede, at du ikke og ødelægges i Stadens Misgjerning.
16 Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden, og hans Hustru ved Haanden, og hans to Døttre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham; og de ledede ham ud og lode ham blive udenfor Staden.
17 Og det skede, der de havde udledet dem udenfor, da sagde En: Frels dit Liv, see ikke bag dig, og bliv ikke i al denne Slette; frels dig paa Bjerget, at du ikke ødelægges.
18 Da sagde Loth til dem: Ak nei, Herre!
19 See nu, din Tjener haver fundet Naade for dine Øine, og du haver ladet din Miskundhed blive stor, som du haver beviist mig, at lade mig leve; og jeg, jeg kan ikke frie mig paa Bjerget, mig maatte komme noget Ondt til, at jeg døde.
6 Da gik Loth ud til dem ad Døren, og lukkede Døren efter sig.
7 Og han sagde: Mine Brødre, Kjære, gjører (dem) ikke Ondt.
8 See, Kjære, jeg haver to Døttre, som ikke have kjendt Mand, Kjære, jeg vil lede dem ud til eder, gjører saa med dem, hvad eder godt synes; aleneste gjører disse Mænd Intet, thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.
9 Og de sagde: Gak bedre hid! og de sagde: Denne Ene er kommen til at være en Fremmed (her), og vil endeligen dømme; nu, vi ville gjøre dig mere Ondt, end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Loth, og traadte til at bryde Døren op.
10 Da udrakte Mændene deres Hænder, og toge Loth ind til sig i Huset, og lukkede Døren.
28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra, og til alt Landet i den Slette; og han saae, og see, en Røg opgik af Landet, som en Røg af en Ovn.
29 Og det skede, der Gud fordærvede de Stæder i den Slette, da kom Gud Abraham ihu; og han lod lede Loth ud midt af Omkastelsen, der han omkastede de Stæder, som Loth boede udi.
10 Og Loth opløftede sine Øine og saae den ganske Slette hos Jordanen, at den var vandrig overalt; førend Herren fordærvede Sodoma og Gomorra, var den som en Herrens Have, som Ægypti Land, der hvor man kommer til Zoar.
11 Og Loth udvalgte sig al den Slette hos Jordanen, og Loth drog Øster paa; saa skiltes de ad, den Ene fra at være hos den Anden.
12 Abram boede i Canaans Land, og Loth boede i de Stæder i Sletten, og udslog Pauluner indtil Sodoma.
1 Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Loth sad i Sodoma Port; og der Loth saae dem, da stod han op (og gik) dem imøde, og bøiede Ansigtet til Jorden.
2 Og han sagde: See, mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Huus, og bliver (her) inat, og lader toe eders Fødder, saa maae I staae aarle op og gaae eders Vei; og de sagde: Nei, men vi ville blive paa Gaden inat.
22 Skynd dig, red dig der! thi jeg kan Intet gjøre, før du kommer derhen. Derfor kaldes den Stads Navn Zoar.
23 Solen var opgangen over Jorden, og Loth kom til Zoar.
5 Men og Loth, som vandrede med Abram, havde Faar og Fæ og Pauluner.
1 Og Abram drog op af Ægypten, han og hans Hustru og alt det, han havde, og Loth med ham, mod Sønden.
26 Da saae hans Hustru om bag sig og blev en Saltstøtte.
29 Men paa den Dag, der Loth gik ud af Sodoma, regnede Ild og Svovel af Himmelen og ødelagde dem alle.
12 Og de toge Loth og hans Gods, Abrams Broders Søns, og droge bort; men han boede i Sodoma.