1 Mosebok 24:17

Original Norsk Bibel 1866

Da løb Svenden imod hende og sagde: Kjære, lad mig drikke lidet Vand af din Krukke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joh 4:7 : 7 Da kom en samaritansk Qvinde for at drage Vand op. Jesus sagde til hende: Giv mig at drikke.
  • Joh 4:9 : 9 Den samaritanske Qvinde sagde da til ham: Hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Qvinde, om Drikke? — Thi Jøder omgaaes ei med Samaritaner. —
  • 1 Mos 26:1-9 : 1 Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid; og Isak drog til Abimelech, Philisternes Konge, i Gerar. 2 Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned i Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger til dig. 3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader. 4 Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, 5 fordi at Abraham adlød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love. 6 Saa boede Isak i Gerar. 7 Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, (sigende): at ikke maaskee Mændene paa dette Sted skulle slaae mig ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun er deilig af Udseende. 8 Og det skede, der han havde boet der en Tid lang, saae Abimelech, Philisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og saae, og see, Isak legede med Rebekka, sin Hustru. 9 Da kaldte Abimelech ad Isak og sagde: Visseligen, see, hun er din Hustru, og hvorledes haver du sagt: Hun er min Søster? og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaskee jeg maatte slaaes ihjel for hendes Skyld. 10 Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os. 11 Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes. 12 Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold; og Herren velsignede ham. 13 Og Manden blev mægtig og gik flux frem, og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig. 14 Og han eiede Faar, og eiede Fæ og mange Tyende; derfor bare Philisterne Avind mod ham. 15 Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, dem stoppede Philisterne, og opfyldte dem med Jord. 16 Og Abimelech sagde til Isak: Drag fra os: thi du er bleven os aldeles for mægtig. 17 Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der. 18 Og Isak lod igjen opkaste de Vandbrønde, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, og Philisterne havde stoppet efter Abrahams Død; og han gav dem Navne, efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem. 19 Saa grove Isaks Tjenere i Dalen, og fandt der en Brønd med levende Vande. 20 Men Hyrderne af Gerar kivede med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivede med ham. 21 Saa grove de en anden Brønd, og de kivede og for den; derfor kaldte han dens Navn Sitna. 22 Da flyttede han derfra og grov en anden Brønd, og de kivede ikke for den, og han kaldte dens Navn Rechoboth og sagde: Thi nu haver Herren gjort Rum for os, og vi ere voxede i Landet. 23 Og han drog op derfra til Beershaba. 24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld. 25 Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd. 26 Og Abimelech foer til ham fra Gerar, og Achusat, hans Ven, og Picol, hans Stridshøvedsmand. 27 Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, dog I have hadet mig og drevet mig fra eder? 28 Og de svarede: Vi see klarligen, at Herren er med dig, derfor sagde vi: Kjære, lad være en Ed imellem os (indbyrdes), imellem os og imellem dig, og vi ville gjøre et Forbund med dig, 29 at du ikke skal gjøre Ondt imod os, ligesom vi have ikke rørt dig, og ligesom vi have ikke gjort dig andet end Godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens Velsignede. 30 Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak. 31 Og de stode tidlig op om Morgenen, og besvore sig, den Ene med den Anden; og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred. 32 Og det skede paa den samme Dag, da kom Isaks Tjenere og forkyndte ham om den Brønds Leiligheder, som de havde gravet; og de sagde til ham: Vi have fundet Vand. 33 Og han kaldte den Shibea; deraf er Stadens Navn Beershaba indtil denne Dag. 34 Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Judith, Beeri, den Hethiters, Datter, og Basmat, Elons, den Hethiters, Datter. 35 Og de vare Aands Bitterhed for Isak og for Rebekka.
  • 1 Kong 17:10 : 10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.
  • Jes 21:14 : 14 Kommer en Tørstig imøde med Vand, I Indbyggere i Themas Land! forekommer den, som flyer, med hans Brød!
  • Jes 30:25 : 25 Og det skal skee, at paa hvert høit Bjerg og paa hver ophøiet Høi (skulle gaae) Bække (og) Vandstrømme, paa den store Slagtningsdag, naar Taarnene falde.
  • Jes 35:6-7 : 6 Da skal en Halt springe som en Hjort, og den Stummes Tunge synge (med Fryd), thi Vandene ere adskilte i Ørken, og Bækkene paa den øde Mark. 7 Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.
  • Jes 41:17-18 : 17 De Elendige og de Fattige lede efter Vand, og (der er) intet, deres Tunge forsmægtede af Tørst; jeg, Herren, jeg vil bønhøre dem, (jeg,) Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem. 18 Jeg vil aabne Floder paa de høie (Stæder), og Kilder midt i Dalene; jeg vil gjøre Ørken til Vandsø, og det tørre Land til Vandløb.
  • Jes 49:10 : 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    18 Og hun sagde: Drik, min Herre! og hun skyndte sig og tog sin Krukke ned i sin Haand, og gav ham at drikke.

    19 Der hun havde givet ham at drikke, da sagde hun: Jeg vil og drage (Vand) til dine Kameler, til de have afdrukket.

    20 Og hun skyndte sig og lod af sin Krukke i Truget, og løb fremdeles til Brønden at drage, og hun drog til alle hans Kameler.

    21 Og Manden undredes (saare) paa hende, taug dog stille, for at faae at vide, om Herren havde ladet hans Reise lykkes, eller ei.

  • 86%

    42 Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?

    43 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og naar det skeer, der kommer en Jomfru ud, at drage (Vand), og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke,

    44 og hun siger til mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa drage til dine Kameler; saa være hun den Qvinde, som Herren haver udseet til min Herres Søn.

    45 Førend jeg havde udtalet i mit Hjerte, see, da kom Rebekka ud, og hendes Krukke var paa hendes Axel, og hun gik ned til Brønden og drog (Vand) op; da sagde jeg til hende: Kjære, giv mig at drikke.

    46 Saa skyndte hun sig og tog sin Krukke ned af sig, og sagde: Drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke; og jeg drak, og hun gav og Kamelerne at drikke.

  • 84%

    11 Der opbandt han Kamelerne udenfor Staden ved en Vandbrønd, mod Aftens Tid, mod den Tid, (da Qvindfolkene pleiede at) gaae ud, at drage (Vand).

    12 Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.

    13 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og Folkenes Døttre af Staden komme ud at drage Vand.

    14 Og naar det skeer, at (der kommer nu) en Pige, til hvilken jeg siger: Bøi nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil endog give dine Kameler at drikke; (da lad det skee,) at hun er den, som du haver udseet til din Tjener Isak, og jeg derpaa kan kjende, at du haver gjort Miskundhed mod min Herre.

    15 Og det skede, før han havde endt at tale, see, da kom Rebekka ud, som var en Datter af Bethuel, (hvilken var) en Søn af Milka, Nachors, Abrahams Broders, Hustru, og hendes Krukke var paa hendes Axel.

    16 Og Pigen var meget deilig af Udseende, en Jomfru, og ingen Mand havde kjendt hende; og hun gik ned til Brønden og fyldte sin Krukke, og gik op.

  • 19 Og han sagde til hende: Kjære, giv mig lidet Vand at drikke, thi mig tørster; da oplod hun en Melkeflaske og lod ham drikke, og dækkede ham til.

  • 76%

    28 Og Pigen løb og kundgjorde i sin Moders Huus disse Handeler.

    29 Og Rebekka havde en Broder, og hans Navn var Laban; og Laban løb ud til Manden ved Brønden.

    30 Og det skede, der han saae Smykket, og Armbaandene paa sin Søsters Hænder, og der han hørte Rebekkas, sin Søsters, Ord, at hun sagde: Saa haver Manden sagt til mig, da kom han til Manden, og see, han stod hos Kamelerne ved Brønden.

    31 Og han sagde: Kom ind, du Herrens Velsignede, hvi staaer du herude? thi jeg haver beredt Huset, og der er Rum for Kamelerne.

    32 Saa kom Manden i Huset og løste Kamelerne, og han gav Kamelerne Straa og Foder, og Vand til at toe hans Fødder og de Mænds Fødder, som vare med ham.

  • 15 Qvinden siger til ham: Herre! giv mig det Vand, at jeg ikke skal tørste (mere), ei heller komme hid (oftere) at drage (Vand) op.

  • 75%

    57 Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger.

    58 Saa kaldte de ad Rebekka og sagde til hende: Vil du fare med denne Mand? og hun sagde: Jeg vil fare.

  • 7 Da kom en samaritansk Qvinde for at drage Vand op. Jesus sagde til hende: Giv mig at drikke.

  • 19 Og Gud oplod hendes Øine, at hun saae en Vandbrønd; saa gik hun, og fyldte Flasken med Vand, og gav Drengen at drikke.

  • 74%

    3 Og han sagde: Min Herre! Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da gak ikke din Tjener forbi.

    4 Kjære, lad hentes lidt Vand, og toer eders Fødder, og hviler eder under det Træ.

  • 34 Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.

  • 5 Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af?

  • 73%

    10 Jesus svarede og sagde til hende: Dersom du kjendte den Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: Giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand.

    11 Qvinden sagde til ham: Herre! du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand?

  • 72%

    10 Og han stod op og gik til Zarepta, og kom til Stadsporten, og see, der var en Enkeqvinde, som sankede Træer; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, hent mig lidet Vand i Karret, at jeg kan drikke.

    11 Da gik hun at hente; og han kaldte ad hende og sagde: Kjære, tag mig et Stykke Brød med i din Haand.

  • 51 See, der er Rebekka for dig, tag (hende) og gak, at hun bliver din Herres Søns Hustru, som Herren haver sagt.

  • 17 Og David fik Lyst og sagde: Hvo vil give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er i Porten?

  • 23 Og han sagde: Hvis Datter er du? Kjære, siig mig nu, monne der være Rum i din Faders Huus, at herberge os inat?

  • 25 Han begjærede Vand, hun gav Melk; hun bar Smør frem i de Ypperliges Skaal.

  • 39 Og jeg sagde til min Herre: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig.

  • 26 Kjære, løb nu for at møde hende, og siig til hende: (Gaaer det) dig vel? (gaaer det) din Mand vel? (gaaer det) Barnet vel? og hun sagde: Vel.

  • 37 Og min Herre haver taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Cananiternes Døttre, i hvis Land jeg boer.

  • 48 Og jeg bøiede mig og tilbad for Herren, og lovede Herren, min Herres Abrahams Gud, som ledede mig paa den rette Vei, at tage min Herres Broders Datter til hans Søn.

  • 9 (Hold) dine Øine til den Ager, hvor de skjære paa, og gak efter dem; har jeg ikke befalet de unge Karle, at Ingen skal røre dig? og tørster dig, da gak til de Kar, og drik af det, som de unge Karle øse.

  • 28 Da lod Qvinden sit Vandkar staae, og gik bort til Staden og sagde til Menneskene (der):

  • 19 Saa grove Isaks Tjenere i Dalen, og fandt der en Brønd med levende Vande.

  • 65 Og hun sagde til Svenden: Hvo er den Mand, som gaaer paa Marken imod os? og Svenden sagde: Det er min Herre; saa tog hun et Slør og skjulte sig.

  • 32 Og det skede paa den samme Dag, da kom Isaks Tjenere og forkyndte ham om den Brønds Leiligheder, som de havde gravet; og de sagde til ham: Vi have fundet Vand.