1 Mosebok 24:39
Og jeg sagde til min Herre: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig.
Og jeg sagde til min Herre: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Og jeg vil lade dig sværge ved Herren, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af de Cananiters Døttre, iblandt hvilke jeg boer.
4Men du skal gaae til mit Land og til min Slægt, og tage min Søn Isak en Hustru.
5Og Svenden sagde til ham: Maaskee Qvinden vil ikke drage efter mig til dette Land; skal jeg da endelig føre din Søn tilbage til det Land, som du er kommen af?
6Og Abraham sagde til ham: Forvar dig, at du ikke fører min Søn did igjen.
7Herren, Himmelens Gud, som tog mig fra min Faders Huus og fra min Slægts Land, og som talede med mig, og som tilsvoer mig og sagde: Dette Land vil jeg give din Sæd, han skal sende sin Engel for dig, at du skal derfra tage min Søn en Hustru.
8Men dersom Qvinden vil ikke følge dig, da skal du være fri for denne min Ed; aleneste min Søn skal du ikke føre derhen.
40Og han sagde til mig: Herren, for hvis Ansigt jeg haver vandret, skal sende sin Engel med dig og give dig en lyksalig Reise, og du skal tage min Søn en Hustru af min Slægt og af min Faders Huus.
41Da skal du være fri for min Ed, naar du kommer til min Slægt; og om de ikke ville give dig (hende), saa er du fri for min Ed.
42Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?
43See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og naar det skeer, der kommer en Jomfru ud, at drage (Vand), og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke,
44og hun siger til mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa drage til dine Kameler; saa være hun den Qvinde, som Herren haver udseet til min Herres Søn.
45Førend jeg havde udtalet i mit Hjerte, see, da kom Rebekka ud, og hendes Krukke var paa hendes Axel, og hun gik ned til Brønden og drog (Vand) op; da sagde jeg til hende: Kjære, giv mig at drikke.
36Og Sara, min Herres Hustru, haver født min Herre en Søn, efterat hun var gammel, og ham haver han givet alt det, han eier.
37Og min Herre haver taget en Ed af mig og sagt: Du skal ikke tage min Søn en Hustru af Cananiternes Døttre, i hvis Land jeg boer.
38Men du skal fare hen til min Faders Huus og til min Slægt, og tage min Søn en Hustru.
54Saa aade de og drak, han og de Mænd, som vare med ham, og bleve der om Natten; og de stode op om Morgenen, og han sagde: Lader mig fare (hjem) til min Herre.
55Da sagde hendes Broder og hendes Moder: Lad Pigen blive hos os nogle Dage eller ti; siden maa du fare.
56Og han sagde til dem: Holder mig ikke op, thi Herren haver givet mig Lykke paa min Reise; lader mig fare, og jeg vil vandre til min Herre.
57Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger.
58Saa kaldte de ad Rebekka og sagde til hende: Vil du fare med denne Mand? og hun sagde: Jeg vil fare.
48Og jeg bøiede mig og tilbad for Herren, og lovede Herren, min Herres Abrahams Gud, som ledede mig paa den rette Vei, at tage min Herres Broders Datter til hans Søn.
49Og nu, dersom (I ville) gjøre Miskundhed og Sandhed mod min Herre, siger mig det; men dersom I ikke ville, siger mig det, at jeg kan vende mig til den høire eller til den venstre Side.
12Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.
13See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og Folkenes Døttre af Staden komme ud at drage Vand.
14Og naar det skeer, at (der kommer nu) en Pige, til hvilken jeg siger: Bøi nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil endog give dine Kameler at drikke; (da lad det skee,) at hun er den, som du haver udseet til din Tjener Isak, og jeg derpaa kan kjende, at du haver gjort Miskundhed mod min Herre.
32Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.
33Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.
34Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.
51See, der er Rebekka for dig, tag (hende) og gak, at hun bliver din Herres Søns Hustru, som Herren haver sagt.
27Og han sagde: Lovet være Herren, min Herres Abrahams Gud, som ikke haver forladt sin Miskundhed og sin Sandhed mod min Herre; (hvad) mig (anlanger), Herren haver ført mig paa Veien til min Herres Broders Huus.
28Og Pigen løb og kundgjorde i sin Moders Huus disse Handeler.
34Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.
61Saa stod Rebekka op, og hendes Piger, og de satte sig paa Kameler og fore efter Manden, og Svenden annammede Rebekka og foer bort.
20Og hun skyndte sig og lod af sin Krukke i Truget, og løb fremdeles til Brønden at drage, og hun drog til alle hans Kameler.
21Og Manden undredes (saare) paa hende, taug dog stille, for at faae at vide, om Herren havde ladet hans Reise lykkes, eller ei.
19Og hun sagde til sine Drenge: Gaaer frem for mit Ansigt, see, jeg kommer efter eder; men hun gav ikke Nabal, sin Mand, det tilkjende.
17Da løb Svenden imod hende og sagde: Kjære, lad mig drikke lidet Vand af din Krukke.
18Og hun sagde: Drik, min Herre! og hun skyndte sig og tog sin Krukke ned i sin Haand, og gav ham at drikke.
23Og han sagde: Hvis Datter er du? Kjære, siig mig nu, monne der være Rum i din Faders Huus, at herberge os inat?
24Og hun sagde til ham: Jeg er en Datter af Bethuel, (hvilken er) Milkas Søn, som hun fødte Nachor.
3Og han sagde: Min Herre! Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da gak ikke din Tjener forbi.
18Og der hun saae, at hun havde fast foretaget sig at gaae med hende, da lod hun af at tale til hende (derom).
65Og hun sagde til Svenden: Hvo er den Mand, som gaaer paa Marken imod os? og Svenden sagde: Det er min Herre; saa tog hun et Slør og skjulte sig.
24Og hun sadlede Aseninden og sagde til sin Dreng: Led (den) og gaae fort, ophold mig ikke fra at ride fort, uden jeg siger dig til.
15Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.
30Og han sagde til ham: Jeg vil ikke gaae (med eder), men jeg vil gaae til mit Land og til min Slægt.
10Saa tog Svenden ti Kameler af sin Herres Kameler og foer bort, og havde allehaande af sin Herres Gods med sig, og gjorde sig rede og drog til Mesopotamia, til Nachors Stad.