1 Mosebok 24:63

Original Norsk Bibel 1866

Og Isak var udgangen til at gjøre Bøn paa Marken, mod Aftenen; og han opløftede sine Øine og saae, og see, Kamelerne kom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 119:15 : 15 Jeg vil tale om dine Befalinger, og see til dine Stier.
  • Sal 1:2 : 2 men hvis Lyst er til Herrens Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.
  • Jos 1:8 : 8 Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde derpaa Dag og Nat, paa det du kan tage vare paa at gjøre efter alt det, som skrevet er i den; thi da skal det gaae dig vel i dine Veie, og da skal du faae Forstand.
  • Sal 77:11-12 : 11 Da sagde jeg: Det er det, at jeg er svag; at forandre det, staaer i den Høiestes høire Haand. 12 Jeg vil komme Herrens Gjerninger ihu; sandelig, jeg vil komme dine underlige Ting ihu fra fordum (Tid).
  • Sal 104:34 : 34 Min Tale skal behage ham; jeg, jeg vil glædes i Herren.
  • Sal 119:27 : 27 Lad mig forstaae dine Befalingers Vei, saa vil jeg tale om dine underlige Gjerninger.
  • Sal 119:48 : 48 Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og tale om dine Skikke.
  • Sal 139:17-18 : 17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare ere dine Tanker for mig, hvor mange ere deres Summer! 18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er jeg endnu hos dig.
  • Sal 143:5-6 : 5 Jeg kom de Dage fra fordum (Tid) ihu, jeg grundede paa al din Gjerning, jeg talede om dine Hænders Gjerning. 6 Jeg udbredte mine Hænder til dig, min Sjæl er for dig som et vansmægtende Land. Sela.
  • Sal 145:5 : 5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    64 Og Rebekka opløftede sine Øine og saae Isak, og steg hastig ned af Kamelen.

    65 Og hun sagde til Svenden: Hvo er den Mand, som gaaer paa Marken imod os? og Svenden sagde: Det er min Herre; saa tog hun et Slør og skjulte sig.

    66 Og Svenden fortalte Isak hele Sagen, som han havde udrettet.

    67 Saa ledede Isak hende i sin Moders Saras Paulun, og han tog Rebekka, og hun blev hans Hustru, og han elskede hende; og Isak blev trøstet efter sin Moder.

  • 81%

    61 Saa stod Rebekka op, og hendes Piger, og de satte sig paa Kameler og fore efter Manden, og Svenden annammede Rebekka og foer bort.

    62 Og Isak kom gaaende fra den Brønd, (som kaldes) den Levendes, som seer mig; thi han boede i Landet imod Sønden.

  • 78%

    10 Saa tog Svenden ti Kameler af sin Herres Kameler og foer bort, og havde allehaande af sin Herres Gods med sig, og gjorde sig rede og drog til Mesopotamia, til Nachors Stad.

    11 Der opbandt han Kamelerne udenfor Staden ved en Vandbrønd, mod Aftens Tid, mod den Tid, (da Qvindfolkene pleiede at) gaae ud, at drage (Vand).

    12 Og han sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, lad det vederfares idag for mig, og gjør Miskundhed mod min Herre Abraham.

    13 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og Folkenes Døttre af Staden komme ud at drage Vand.

    14 Og naar det skeer, at (der kommer nu) en Pige, til hvilken jeg siger: Bøi nu din Krukke ned og lad mig drikke, og hun siger: Drik, og jeg vil endog give dine Kameler at drikke; (da lad det skee,) at hun er den, som du haver udseet til din Tjener Isak, og jeg derpaa kan kjende, at du haver gjort Miskundhed mod min Herre.

    15 Og det skede, før han havde endt at tale, see, da kom Rebekka ud, som var en Datter af Bethuel, (hvilken var) en Søn af Milka, Nachors, Abrahams Broders, Hustru, og hendes Krukke var paa hendes Axel.

    16 Og Pigen var meget deilig af Udseende, en Jomfru, og ingen Mand havde kjendt hende; og hun gik ned til Brønden og fyldte sin Krukke, og gik op.

  • 75%

    29 Og Rebekka havde en Broder, og hans Navn var Laban; og Laban løb ud til Manden ved Brønden.

    30 Og det skede, der han saae Smykket, og Armbaandene paa sin Søsters Hænder, og der han hørte Rebekkas, sin Søsters, Ord, at hun sagde: Saa haver Manden sagt til mig, da kom han til Manden, og see, han stod hos Kamelerne ved Brønden.

    31 Og han sagde: Kom ind, du Herrens Velsignede, hvi staaer du herude? thi jeg haver beredt Huset, og der er Rum for Kamelerne.

    32 Saa kom Manden i Huset og løste Kamelerne, og han gav Kamelerne Straa og Foder, og Vand til at toe hans Fødder og de Mænds Fødder, som vare med ham.

  • 73%

    42 Saa kom jeg idag til Brønden og sagde: Herre, min Herres Abrahams Gud, Kjære, mon du haver givet Lykke paa min Reise, paa hvilken jeg haver vandret?

    43 See, jeg staaer ved denne Vandbrønd, og naar det skeer, der kommer en Jomfru ud, at drage (Vand), og jeg siger til hende: Giv mig nu lidet Vand at drikke af din Krukke,

    44 og hun siger til mig: Baade maa du drikke, og jeg vil ogsaa drage til dine Kameler; saa være hun den Qvinde, som Herren haver udseet til min Herres Søn.

    45 Førend jeg havde udtalet i mit Hjerte, see, da kom Rebekka ud, og hendes Krukke var paa hendes Axel, og hun gik ned til Brønden og drog (Vand) op; da sagde jeg til hende: Kjære, giv mig at drikke.

    46 Saa skyndte hun sig og tog sin Krukke ned af sig, og sagde: Drik, og jeg vil ogsaa give dine Kameler at drikke; og jeg drak, og hun gav og Kamelerne at drikke.

  • 72%

    3 Saa stod Abraham aarle op om Morgenen, og sadlede sit Asen, og tog to af sine Drenge med sig, og Isak, sin Søn; og han kløvede Veden til Brændofferet, og gjorde sig rede, og gik til Stedet, som Gud havde sagt ham.

    4 Paa den tredie Dag, da opløftede Abraham sine Øine, og saae Stedet langt borte.

  • 72%

    19 Der hun havde givet ham at drikke, da sagde hun: Jeg vil og drage (Vand) til dine Kameler, til de have afdrukket.

    20 Og hun skyndte sig og lod af sin Krukke i Truget, og løb fremdeles til Brønden at drage, og hun drog til alle hans Kameler.

    21 Og Manden undredes (saare) paa hende, taug dog stille, for at faae at vide, om Herren havde ladet hans Reise lykkes, eller ei.

  • 5 Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bringe (hjem).

  • 2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.

  • 8 Og det skede, der han havde boet der en Tid lang, saae Abimelech, Philisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og saae, og see, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.

  • 69%

    51 See, der er Rebekka for dig, tag (hende) og gak, at hun bliver din Herres Søns Hustru, som Herren haver sagt.

    52 Og det skede, der Abrahams Svend hørte deres Ord, da bøiede han sig til Jorden for Herren.

    53 Og Svenden udtog Sølvtøi og Guldtøi og Klæder, og gav Rebekka; men hendes Broder og hendes Moder gav han dyrebare Skjenk.

    54 Saa aade de og drak, han og de Mænd, som vare med ham, og bleve der om Natten; og de stode op om Morgenen, og han sagde: Lader mig fare (hjem) til min Herre.

  • 4 Men du skal gaae til mit Land og til min Slægt, og tage min Søn Isak en Hustru.

  • 48 Og jeg bøiede mig og tilbad for Herren, og lovede Herren, min Herres Abrahams Gud, som ledede mig paa den rette Vei, at tage min Herres Broders Datter til hans Søn.

  • 17 Saa gjorde Jakob sig rede og satte sine Børn og sine Hustruer paa Kamelerne,

  • 1 Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.

  • 59 Saa lode de deres Søster Rebekka og hendes Amme, og Abrahams Svend og hans Mænd fare.