1 Mosebok 26:8
Og det skede, der han havde boet der en Tid lang, saae Abimelech, Philisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og saae, og see, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.
Og det skede, der han havde boet der en Tid lang, saae Abimelech, Philisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og saae, og see, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Da kaldte Abimelech ad Isak og sagde: Visseligen, see, hun er din Hustru, og hvorledes haver du sagt: Hun er min Søster? og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaskee jeg maatte slaaes ihjel for hendes Skyld.
10 Da sagde Abimelech: Hvi haver du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.
11 Saa bød Abimelech alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visseligen dødes.
12 Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold; og Herren velsignede ham.
6 Saa boede Isak i Gerar.
7 Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, (sigende): at ikke maaskee Mændene paa dette Sted skulle slaae mig ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun er deilig af Udseende.
1 Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid; og Isak drog til Abimelech, Philisternes Konge, i Gerar.
62 Og Isak kom gaaende fra den Brønd, (som kaldes) den Levendes, som seer mig; thi han boede i Landet imod Sønden.
63 Og Isak var udgangen til at gjøre Bøn paa Marken, mod Aftenen; og han opløftede sine Øine og saae, og see, Kamelerne kom.
64 Og Rebekka opløftede sine Øine og saae Isak, og steg hastig ned af Kamelen.
65 Og hun sagde til Svenden: Hvo er den Mand, som gaaer paa Marken imod os? og Svenden sagde: Det er min Herre; saa tog hun et Slør og skjulte sig.
66 Og Svenden fortalte Isak hele Sagen, som han havde udrettet.
67 Saa ledede Isak hende i sin Moders Saras Paulun, og han tog Rebekka, og hun blev hans Hustru, og han elskede hende; og Isak blev trøstet efter sin Moder.
2 Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster; saa udsendte Abimelech, Kongen af Gerar, og tog Sara.
3 Og Gud kom til Abimelech i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: See, du skal døe for den Qvinde, som du haver taget, thi hun er en Mands Ægtehustru.
35 Og de vare Aands Bitterhed for Isak og for Rebekka.
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuels, den Syrers, Datter fra Paddan-Aram, Labans, den Syrers, Søster, sig til Hustru.
21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrues Vegne, thi hun var ufrugtsommelig; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.
10 Og Abimelech sagde til Abraham: Hvad saae du paa, at du gjorde dette Stykke?
26 Og Abimelech foer til ham fra Gerar, og Achusat, hans Ven, og Picol, hans Stridshøvedsmand.
15 Og det skede, før han havde endt at tale, see, da kom Rebekka ud, som var en Datter af Bethuel, (hvilken var) en Søn af Milka, Nachors, Abrahams Broders, Hustru, og hendes Krukke var paa hendes Axel.
22 Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.
32 Og de gjorde Forbund i Beershaba; da stod Abimelech op, og Picol, hans Stridshøvedsmand, og de droge igjen til Philisternes Land.
17 Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der.
18 Og Isak lod igjen opkaste de Vandbrønde, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, og Philisterne havde stoppet efter Abrahams Død; og han gav dem Navne, efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem.
11 Og det skede, der han nærmede sig at komme til Ægypten, sagde han til Sarai, sin Hustru: See nu, jeg veed, at du er en deilig Qvinde at see til.
5 Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bringe (hjem).
14 Og det skede, der Abram kom i Ægypten, da saae de Ægypter Qvinden, at hun var meget deilig.
18 Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Liv i Abimelechs Huus, for Sara, Abrahams Hustrues, Skyld.
30 Og det skede, der han saae Smykket, og Armbaandene paa sin Søsters Hænder, og der han hørte Rebekkas, sin Søsters, Ord, at hun sagde: Saa haver Manden sagt til mig, da kom han til Manden, og see, han stod hos Kamelerne ved Brønden.
10 Men ikke hun alene (havde Forjættelsen), men og Rebekka, der hun var frugtsommelig ved Een, (nemlig) Isak, vor Fader.
15 Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders, Tid, dem stoppede Philisterne, og opfyldte dem med Jord.