1 Mosebok 27:23

Original Norsk Bibel 1866

Og han kjendte ham ikke, thi hans Hænder vare laadne, som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 27:16 : 16 Men Skindene af Gjedekiddene iførte hun ham om hans Hænder, og der, hvor han var glat paa Halsen.
  • Hebr 11:20 : 20 Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.
  • Rom 9:11-12 : 11 Thi der de endnu ikke vare fødte og hverken havde gjort noget Godt eller Ondt, — paa det Guds Beslutning efter Udvælgelse skulde staae fast, ikke ved Gjerninger, men ved ham, som kaldte — 12 da blev der sagt til hende: Den Ældre skal tjene den Yngre,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 27:19-22
    4 vers
    87%

    19Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg Esau, den Førstefødte, haver gjort, saasom du sagde til mig; Kjære, staa op, sid og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.

    20Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det i Hænde.

    21Da sagde Isak til Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn, om du er min Søn Esau, eller ei.

    22Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.

  • 1 Mos 27:24-27
    4 vers
    78%

    24Og han sagde: Du, er du denne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er.

    25Da sagde han: Bring mig (det) hid, og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Viin, og han drak.

    26Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn!

    27Og han kom nær og kyssede ham, og han lugtede Lugten af hans Klæder, og velsignede ham og sagde: See, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren haver velsignet.

  • 1 Mos 27:29-36
    8 vers
    77%

    29Folkene skulle tjene dig, og Folkene skulle falde dig til Fode. Vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo, som forbander dig, være, forbandet, og hvo, som velsigner dig, være velsignet!

    30Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.

    31Og han beredte ogsaa en god Ret og bar ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staae op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.

    32Da sagde Isak, hans Fader, til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau.

    33Da forfærdedes Isak med en stor Forfærdelse overmaade og sagde: Hvo (og) hvor er den, som fangede det Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg haver velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.

    34Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig, og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!

    35Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.

    36Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?

  • 1 Mos 27:10-12
    3 vers
    77%

    10Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer.

    11Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: See, Esau, min Broder, er en laaden Mand, og jeg er en glat Mand

    12Maaskee min Fader føler paa mig, og jeg skal synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig, og ikke Velsignelse.

  • 1 Mos 27:15-16
    2 vers
    75%

    15Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, de kostelige Klæder, som hun havde i Huset, hos sig, og lod iføre Jakob, sin yngste Søn.

    16Men Skindene af Gjedekiddene iførte hun ham om hans Hænder, og der, hvor han var glat paa Halsen.

  • 1 Mos 27:1
    74%

    1Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.

  • 1 Mos 27:41
    74%

    41Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.

  • 1 Mos 25:25-26
    2 vers
    73%

    25Og den Første kom frem, han var ganske rød, som en lodden Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.

    26Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem.

  • Hebr 11:20
    72%

    20Formedelst Tro om det Tilkommende velsignede Isak Jakob og Esau.

  • 1 Mos 27:38-39
    2 vers
    72%

    38Og Esau sagde til sin Fader: Haver du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.

    39Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: See, din Bolig skal være af Jordens Fedmer og af Himmelens Dug fra oven ned.

  • 1 Mos 28:6
    72%

    6Og Esau saae, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram, at tage sig derfra en Hustru, og havde, der han velsignede ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Canaans Døttre.

  • 1 Mos 27:6
    72%

    6Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: See, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:

  • 1 Mos 32:29
    71%

    29Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der.