1 Mosebok 27:24

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde: Du, er du denne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 21:2 : 2 Og David sagde til Achimelech, Præsten: Kongen befoel mig en Sag og sagde til mig: Lad ingen Mand vide noget om den Sag, som jeg har sendt dig ud for, og som jeg befoel dig; jeg har ogsaa viist de unge Mænd hen til det og det Sted.
  • 1 Sam 21:13 : 13 Derfor forvendte han sin Sands for deres Øine og lod, som han var gal under deres Hænder, og tegnede paa Portens Døre, og lod sin Fraade skyde ned paa sit Skjæg.
  • 1 Sam 27:10 : 10 Naar Achis sagde: Hvor faldt I ind idag? da sagde David: Imod Sønden i Juda, og imod Sønden mod de Jerahmeeliter, og imod Sønden mod de Keniter.
  • 2 Sam 14:5 : 5 Og Kongen sagde til hende: Hvad (fattes) dig? og hun sagde: Sandeligen, jeg er en Enkeqvinde, og min Mand er død.
  • Job 13:7-8 : 7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham? 8 Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
  • Job 15:5 : 5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
  • Ordsp 12:19 : 19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
  • Ordsp 12:22 : 22 Falske Læber ere Herren en Vederstyggelighed, men de, som handle troligen, ere ham en Velbehagelighed.
  • Ordsp 30:8 : 8 Lad Forfængelighed og Løgns Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, (men) uddeel til mig mit beskikkede Brød.
  • Sak 8:16 : 16 Disse ere de Ting, som I skulle gjøre: Taler Sandhed, hver med sin Næste, dømmer Sandhed og Freds Dom i eders Porte.
  • Rom 3:7-8 : 7 Ja! men dersom Guds Sandhed har end ydermere viist sig til hans Ære formedelst min Løgn, hvi dømmes jeg da endnu som en Synder? 8 og hvorfor skulde vi da ikke, — saaledes som man bespotteligen taler om os, og som Nogle sige, at vi lære, — gjøre det Onde, for at det Gode kan komme (deraf)? Deres Fordømmelse er retfærdig (som saaledes lære).
  • Ef 4:25 : 25 Derfor aflægger Løgn og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
  • Kol 3:9 : 9 Lyver ikke for hverandre, I, som have afført det gamle Menneske med dets Gjerninger,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Mos 27:30-39
    10 vers
    88%

    30Og det skede, der Isak havde fuldendt at velsigne Jakob, ja det skede, der Jakob var nu neppeligen udgangen fra sin Fader Isak, da kom Esau, hans Broder, af sin Jagt.

    31Og han beredte ogsaa en god Ret og bar ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staae op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.

    32Da sagde Isak, hans Fader, til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau.

    33Da forfærdedes Isak med en stor Forfærdelse overmaade og sagde: Hvo (og) hvor er den, som fangede det Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg haver velsignet ham; han skal ogsaa være velsignet.

    34Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig, og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!

    35Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.

    36Da sagde han: Mon man dog haver derfor kaldet hans Navn Jakob, thi han haver nu to Gange skuffet mig: min Førstefødsel haver han taget, og see, nu tog han min Velsignelse? og han sagde: Haver du ikke bevaret mig en Velsignelse?

    37Og Isak svarede og sagde til Esau: See, jeg haver sat ham til en Herre over dig, og gjort alle hans Brødre ham til Tjenere, og forsørget ham med Korn og Most; hvad skal jeg da nu gjøre ved dig, min Søn?

    38Og Esau sagde til sin Fader: Haver du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.

    39Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: See, din Bolig skal være af Jordens Fedmer og af Himmelens Dug fra oven ned.

  • 1 Mos 27:17-23
    7 vers
    86%

    17Og hun gav den gode Ret og Brød, som hun havde tilberedt, i Jakobs, sin Søns Haand.

    18Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: See, her er jeg; hvo er du, min Søn?

    19Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg Esau, den Førstefødte, haver gjort, saasom du sagde til mig; Kjære, staa op, sid og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.

    20Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes haver du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det i Hænde.

    21Da sagde Isak til Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn, om du er min Søn Esau, eller ei.

    22Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.

    23Og han kjendte ham ikke, thi hans Hænder vare laadne, som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.

  • 1 Mos 27:25-27
    3 vers
    82%

    25Da sagde han: Bring mig (det) hid, og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Viin, og han drak.

    26Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kjære, kom nær og kys mig, min Søn!

    27Og han kom nær og kyssede ham, og han lugtede Lugten af hans Klæder, og velsignede ham og sagde: See, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren haver velsignet.

  • 1 Mos 27:1-2
    2 vers
    80%

    1Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øine bleve dumme, at han kunde ikke see, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: See, her er jeg.

    2Og han sagde: See nu, jeg er gammel og veed ikke min Dødsdag.

  • 1 Mos 27:10-12
    3 vers
    75%

    10Og (den) skal du bringe din Fader, at han skal æde (deraf), paa det han skal velsigne dig, førend han døer.

    11Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: See, Esau, min Broder, er en laaden Mand, og jeg er en glat Mand

    12Maaskee min Fader føler paa mig, og jeg skal synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig, og ikke Velsignelse.

  • 1 Mos 27:4-8
    5 vers
    74%

    4Og bered mig en god Ret, saasom jeg haver Lyst til, og bring mig, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal døe.

    5Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bringe (hjem).

    6Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: See, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:

    7Hent mig noget Vildt og bered mig en god Ret, at jeg kan æde; saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg døer.

    8Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.

  • 1 Mos 24:34
    73%

    34Og han sagde: Jeg er Abrahams Svend.

  • 1 Mos 25:30
    73%

    30Og Esau sagde til Jakob: Kjære, lad mig smage af det Røde, dette Røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom

  • 1 Mos 32:27
    72%

    27Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.

  • 1 Mos 25:32
    71%

    32Og Esau sagde: See, jeg gaaer at døe, hvad kan jeg da gjøre med den Førstefødsel?

  • 1 Mos 27:41
    70%

    41Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaae Jakob, min Broder, ihjel.

  • 1 Mos 32:17
    70%

    17Saa befoel han den Første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig, og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du reise hen, og hvem høre disse til, som (du driver) for dig?