1 Mosebok 38:9
Og Onan forstod, at Sæden skulde ikke høre ham til; og det skede, der han gik til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.
Og Onan forstod, at Sæden skulde ikke høre ham til; og det skede, der han gik til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Men Er, Judas Førstefødte, var ond for Herrens Øine, og Herren slog ham ihjel.
8 Da sagde Juda til Onan: Gak til din Broders Hustru, og tag hende tilægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd.
10 Og det var ondt for Herrens Øine, som han gjorde, og han slog ogsaa ham ihjel.
11 Da sagde Juda til Thamar, sin Sønneqvinde: Bliv en Enke i din Faders Huus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: At ikke ogsaa han skal døe, som hans Brødre; saa gik Thamar og blev (Enke) i hendes Faders Huus.
3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.
4 Og hun undfik atter og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Onan.
20 Og en Mand, som ligger hos sin Farbroders Hustru, han haver blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle døe barnløse.
21 Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru, det er en slem Gjerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
5 Naar Brødre boe tilhobe, og en døer af dem, og han haver ingen Søn, da skal den Dødes Hustru ikke vorde en fremmed Mands udenfor; hendes Mands Broder skal komme ind til hende, og tage hende sig til Hustru, og ægte hende i sin Broders Sted.
6 Og det skal skee, den Førstefødte, som hun skal føde, skal opstaae efter hans døde Broders Navn, at hans Navn skal ikke udslettes af Israel.
7 Men om Manden haver ikke Behagelighed i at tage sin Broders Hustru, da skal hans Broders Hustru gaae op til Porten til de Ældste og sige: Min Mands Broder vægrer sig for at opreise sin Broder et Navn i Israel, han vil ikke ægte mig i sin Broders Sted.
19 Judæ Børn vare Er og Onan; og Er og Onan døde i Canaans Land.
31 Da sagde den Førstefødte til den Yngste: Vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Viis.
32 Kom, lad os give vor Fader Viin at drikke og ligge hos ham; saa opholde vi Sæd af vor Fader.
33 Saa gave de deres Fader Viin at drikke den samme Nat, og den Førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.
34 Og det skede om anden Dag, da sagde den Førstefødte til den Yngste: See, igaar Nat laae jeg hos min Fader; lad os ogsaa i denne Nat give ham Viin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi opholde Sæd af vor Fader.
35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Viin at drikke; saa gjorde den Yngste sig rede og laae hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun opstod.
16 Du skal ikke blotte din Broders Hustrues Blusel; det er din Broders Blusel.
15 Der Juda saae hende, tænkte han, at det havde været en Skjøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
16 Og han holdt sig til hende ved Veien og sagde: Velan, Kjære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig.
3 Judæ Sønner vare: Er og Onan og Sela, de tre bleve ham fødte af Suas Datter, den Cananitiske; og Er, Judæ Førstefødte, var ond for Herrens Øine, derfor dræbte han ham.
19 Mester! Moses foreskrev os, at naar Nogens Broder døer og efterlader en Hustru, men efterlader ikke Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru og opreise sin Broder Afkom.
20 Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde, og efterlod ikke Afkom;
21 og den anden tog hende og døde, og han efterlod ikke heller Afkom, og den tredie ligesaa.
16 Og naar fra en Mand udgaaer Sæd, da skal han bade alt sit Kjød i Vandet og være ureen indtil Aftenen.
9 da skal hans Broders Hustru komme frem til ham for de Ældstes Øine, og drage hans Sko af hans Fod og spytte i hans Ansigt; og hun skal svare og sige: Efter denne Maade skal det skee den Mand, som ikke vil bygge sin Broders Huus.
25 Men nu har der været hos os syv Brødre, og den første giftede sig og døde, og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Broder sin Hustru.
23 Da sagde Juda: Hun beholde det, paa det vi skulle ikke beskjæmmes; see, jeg haver sendt dette Kid, og du, du fandt hende ikke.
24 Og det skede henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkjendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, haver bedrevet Hor, og see, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.
26 Og Juda kjendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi (det er skeet) derfor, at jeg gav hende ikke min Søn Sela; og han kjendte hende ikke ydermere.
30 Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
13 og en Mand ligger hos hende med Sæd, og det bliver skjult for hendes Mands Øine, og bliver dulgt, at hun er bleven ureen, og der er intet Vidne mod hende, og hun er ikke greben (derudi),
9 Du skal ikke saae din Viingaard med to Slags, at Sædens Fylde, som du saaer, og Viingaardens Indkomme ikke skal vanhelliges.
28 Mester! Moses haver foreskrevet os, at dersom Nogens Broder, som haver en Hustru, døer, og han døer barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og opreise sin Broder Afkom.
29 Nu vare her syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
14 Du skal ikke blotte din Farbroders Blusel; du skal ikke holde dig nær til hans Hustru, thi hun er din Svogerske.
30 En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.
9 Og dersom han haver ingen Datter, da skulle I give hans Brødre hans Arv
10 Og dersom han haver ingen Brødre, da skulle I give hans Faders Brødre hans Arv.
7 Og see, den ganske Slægt staaer op mod din Tjenerinde og siger: Giv os den hid, som slog sin Broder, saa ville vi dræbe ham for hans Broders Sjæl, som han ihjelslog, og ødelægge ogsaa Arvingen; og de ville udslukke min Glød, som er tilovers, at min Mand skal ikke beholde et Navn og (nogen) Overbleven efter sig paa Jorden.
18 Og han sagde: Hvad for Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Næseklud og din Kjep, som du haver i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
28 Og dersom den Qvinde ikke er bleven ureen, men hun er reen, da skal hun være fri og visseligen undfange Sæd.
11 og gjør ikke alle disse (gode Ting), men æder endogsaa paa Bjergene og besmitter sin Næstes Hustru,