1 Mosebok 4:13
Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.
Da sagde Cain til Herren: Min Misgjerning er større, end jeg kan bære.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.
15Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaaer Cain, (paa ham) skal det hevnes syvfold; saa satte Herren Cain et Tegn, at Ingen skulde ihjelslaae ham, som ham fandt.
16Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.
5Men til Cain og til hans Offer saae han ikke; da blev Cain meget vred, og hans Ansigt falmede.
6Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?
7Er det ikke saa? at dersom du gjør Godt, da er du behagelig, og dersom du gjør ikke Godt, da er Synden den, som ligger for Døren, og dens Attraa skal være til dig, og du, du skal herske over den.
8Og Cain talede med Abel, sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da opstod Cain imod Abel, sin Broder, og ihjelslog ham.
9Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter?
10Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
11Og nu er du forbandet fremfor Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.
12Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Formue; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.
1Og Adam kjendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Cain, og sagde: Jeg eier en Mand, som er Herren.
2Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder, Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Cain dyrkede Jorden.
3Og det hændte sig, der en (rum) Tid var forløben, at Cain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.
24Men syvfold skal Cain hevnes, og Lamech halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.
4(Der er) intet Sundt i mit Kjød for din Vrede, (der er) ingen Fred i mine Been for min Synds Skyld.
20Haver jeg syndet, hvad skal jeg (da) gjøre dig, du Menneskens Vogter? hvorfor haver du sat mig dig til Stød, at jeg er mig selv til en Byrde?
12ikke som Cain var af den Onde og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige.
19Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.
17Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.
2Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.
25Da sagde han: Forbandet være Canaan, han skal være Tjeneres Tjener for sine Brødre.
13Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.
29Og han kaldte hans Navn Noe og sagde: Denne skal trøste os i vor Kummer og vore Hænders Arbeide paa Jorden, hvilken Herren haver forbandet.
9Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?
10Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.
1Jeg er den Mand, (som) saae Elendighed ved hans Grumheds Riis.
28da maa jeg grue for alle mine Smerter; jeg veed, at du lader mig ikke være uskyldig.
4for Fjendens Røst, for en Ugudeligs Fortrykkelses Skyld; thi de ville føre Uretfærdighed paa mig, og hade mig i Vrede.
4To mig meget af min Misgjerning, og rens mig af min Synd.
31Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
20Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,