1 Mosebok 3:9

Original Norsk Bibel 1866

Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: Hvor er du?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 4:9 : 9 Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter?
  • 1 Mos 16:8 : 8 Og han sagde: Hagar, Sarai Pige, hvorfra kommer du, og hvorhen gaaer du? og hun sagde: Jeg flyer fra min Frues Sarai Aasyn.
  • Jos 7:17-19 : 17 Og han lod Judæ Slægt komme nær til, og Serahiternes Slægt blev rammet; og han lod Serahiternes Slægt komme nær til efter Mændene, og Sabdi blev rammet. 18 Og han lod hans Huus komme nær til efter Mændene, og Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, blev rammet. 19 Og Josva sagde til Achan: Min Søn, Kjære, giv Herren, Israels Gud, Ære, og giv ham Lov; og giv mig nu tilkjende, hvad du haver gjort, dølg det ikke for mig.
  • Åp 20:12-13 : 12 Og jeg saae de Døde, Smaae og Store, staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens (Bog); og de Døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter deres Gjerninger. 13 Og Havet afgav de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede afgave de Døde, som vare i dem; og de bleve dømte, hver efter sine Gjerninger.
  • 1 Mos 18:20-21 : 20 Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar, 21 (da) vil jeg nu fare ned og see, om de have gjort fuldkommeligen efter det Skrig, som er kommet for mig; eller om ikke, vil jeg vide det.
  • 1 Mos 11:5 : 5 Da nedfoer Herren, for at see den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 87%

    5 Men Gud veed, at hvilken Dag I æde deraf, da skulle eders Øine oplades, og I skulle blive ligesom Gud, og kjende Godt og Ondt.

    6 Og Qvinden saae, at Træet var godt at æde af, og at det var (heel) lysteligt at see til, og et ønskeligt Træ til at faae Forstand af, saa tog hun af dets Frugt og aad; og hun gav sin Mand ogsaa med sig, og han aad.

    7 Da oplodes begges deres Øine, og de kjendte, at de vare nøgne; og de heftede Figenblade og gjorde sig Skjørter.

    8 Og de hørte Guds Herrens Røst, som gik i Haven, der Dagen var luftig; da skjulte Adam og hans Hustru sig for Guds Herrens Ansigt iblandt Træerne i Haven.

  • 87%

    10 Og han sagde: Jeg hørte din Røst i Haven og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig.

    11 Og han sagde: Hvo gav dig tilkjende, at du var nøgen? haver du ædet af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulde ikke æde deraf?

    12 Og Adam sagde: Qvinden, som du gav (at være) med mig, hun, hun gav mig af det Træ, og jeg aad.

    13 Da sagde Gud Herren til Qvinden: Hvi haver du dette gjort? og Qvinden sagde: Slangen bedrog mig, og jeg aad.

  • 78%

    17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.

    18 Og den skal bære dig Torn og Tidsel, og du skal æde Urter paa Marken.

    19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.

    20 Og Adam kaldte sin Hustrues Navn Eva; thi hun selv var alle Levendes Moder.

    21 Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.

    22 Og Gud Herren sagde: See, Adam har været som En af os til at kjende Godt og Ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ, og æde og leve evindeligen —

    23 da forviste Gud Herren ham af Edens Have til at dyrke Jorden, den han var tagen af.

    24 Og han drev Mennesket ud, og satte Cherubim Østen for Edens Have, og et blinkende Sværd, som vendte sig, til at vogte Veien til Livsens Træ.

  • 74%

    15 Og Gud Herren tog Mennesket og satte det i Edens Have, at dyrke den og bevare den.

    16 Og Gud Herren bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven.

  • 74%

    8 Og Gud Herren havde plantet en Have udi Eden, mod Østen, og sat Mennesket der, hvilket han havde gjort.

    9 Og Gud Herren gjorde, at der opvoxede allehaande Træer af Jorden, som vare lystelige at see til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven, og Kundskabens Træ paa Godt og Ondt.

  • 73%

    1 Og Slangen var trædskere end alle (vilde) Dyr paa Marken, hvilke Gud Herren havde gjort, og den sagde til Qvinden: Ja, skulde Gud have sagt: I maae ikke æde af hvert Træ i Haven?

    2 Da sagde Qvinden til Slangen: Vi maae æde af Træers Frugt i Haven.

    3 Men om det Træes Frugt, som er midt i Haven, sagde Gud: Æder ikke deraf, og rører ikke derved, at I skulle ikke døe.

  • 72%

    9 Og Herren sagde til Cain: Hvor er Abel, din Broder? og han sagde: Jeg veed ikke; mon jeg være min Broders Vogter?

    10 Og han sagde: Hvad haver du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.

  • 4 Der Herren saae, at han gik hen til at see, da raabte Gud til ham midt af Tornebusken og sagde: Mose! Mose! og, han sagde: See, her er jeg.

  • 7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.

  • 25 Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og bluedes ikke.

  • 19 Og Gud Herren havde gjort af Jorden alle (vilde) Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle, og ledede dem til Mennesket, til at see, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte (hver) levende Sjæl, det var dens Navn.

  • 16 Da kaldte Eli ad Samuel og sagde: Samuel, min Søn! og han sagde: See, her er jeg.

  • 14 See, du haver drevet mig idag fra at være paa Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil skee, hvo mig finder, slaaer mig ihjel.

  • 2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.

  • 17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølge for Abraham det jeg gjør?

  • 15 Da mødte en Mand ham, og see, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?

  • 6 Og Herren sagde til Cain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?

  • 11 Da raabte Herrens Engel af Himmelen til ham og sagde: Abraham, Abraham! og han sagde: See, her er jeg.

  • 33 dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm,

  • 21 Da lod Gud Herren falde en dyb Søvn paa Adam, og han sov; og han tog et af hans Ribbeen og lukkede med Kjød istedet derfor

  • 1 Denne er Menneskens Slægters Bog: Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse.

  • 4 da kaldte Herren ad Samuel, og han sagde: See, her er jeg.

  • 23 Da sagde Adam: Denne Gang er det Been af mine Been, og Kjød af mit Kjød; denne, hun skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.

  • 16 Saa gik Cain ud fra Herrens Ansigt, og blev i det Land Nod, Østen for Eden.

  • 8 Da blev Herren ved at kalde ad Samuel tredie Gang, og han stod op og gik til Eli, og sagde: See, her er jeg, thi du kaldte ad mig; da forstod Eli, at Herren kaldte ad Drengen.

  • 2 En Daare siger i sit Hjerte: Der er ingen Gud; de fordærve og gjøre (deres) uretfærdige (Gjerning) vederstyggelig; der er Ingen, som gjør Godt.

  • 10 Da kom Herren og stillede sig frem, og kaldte som de forrige Gange: Samuel! Samuel! og Samuel sagde: Tal, thi din Tjener hører.