1 Mosebok 43:31
Saa lagde de for ham særdeles, og for dem særdeles, og for Ægypterne, som aade med ham, særdeles; fordi Ægypterne kunne ikke æde Brød med Ebræerne, thi det er Ægypterne en Vederstyggelighed.
Saa lagde de for ham særdeles, og for dem særdeles, og for Ægypterne, som aade med ham, særdeles; fordi Ægypterne kunne ikke æde Brød med Ebræerne, thi det er Ægypterne en Vederstyggelighed.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
32 Og de sad lige for ham, den Førstefødte efter sin Førstefødsel, og den Yngste efter sin Ungdom; derover forundrede Mændene sig imellem dem indbyrdes.
33 Og han lod bære Retter af (det, som var) for ham, til dem, og lod Benjamins Ret være mere end alle deres Retter, fem Gange; og de drak og bleve drukne med ham.
30 Og der han hadde toet sit Ansigt, da gik han ud, og holdt sig, og sagde: Lægger Brød (paa Bordet).
24 Men de tilberedte Gaven, indtil Joseph kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde der faae Mad.
25 Og Joseph kom ind i Huset, og de bare ham den Skjenk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden.
1 Og Joseph kunde ikke holde sig for alle dem, som stode hos ham, og han raabte: Lader hver Mand gaae ud fra mig; og ikke en Mand stod hos ham, der Joseph gav sig tilkjende for sine Brødre.
2 Og han udgav sin Røst i Graad, og Ægypterne hørte det, og Pharaos Huus hørte det.
1 Og det skede, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igjen (og) kjøber os lidet Spise.
2 Da talede Juda til ham sigende: Manden vidnede alvorligen for os og sagde: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.
3 Om du (nu) sender vor Broder med os, ville vi fare ned og kjøbe dig Spise.
4 Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke see mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.
6 Og han lod Alting, som han havde, i Josephs Haand, og han agtede paa Intet med ham, uden paa Mad, som han aad. Og Joseph var deilig af Skikkelse og deilig af Udseende.
12 Og Joseph opholdt sin Fader og sine Brødre og alt sin Faders Huus med Brød til de smaae Børns Mund.
15 Da saae Joseph Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Huus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagteqvæg og tilbered; thi de Mænd skulle faae Mad med mig til Middag.
16 Og Manden gjorde, saasom Joseph sagde; og Manden førte Mændene i Josephs Huus
17 Men Mændene frygtede, for de bleve førte i Josephs Huus, og sagde: Vi ere indførte for de Penges Skyld, som ere igjenkomne i vore Poser tilforn, at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os, og tage os til Trælle, og vore Asener.
55 Der det ganske Ægypti Land led Hunger, da raabte Folket til Pharao om Brød; men Pharao sagde til alle Ægypter: Gaaer til Joseph, hvad han siger eder, skulle I gjøre.
6 Og Joseph, han var Regent over Landet, han var den, som solgte til alt Folket i Landet; og Josephs Brødre kom, og de faldt ned for ham paa deres Ansigt til Jorden.
7 Og Joseph saae sine Brødre, og kjendte dem, og holdt sig fremmed mod dem, og talede haarde Ting med dem, og sagde til dem: Hvorfra komme I? og de sagde: Fra det Land Canaan, for at kjøbe Spise.
33 Og der blev sat Mad for ham, men han sagde: Jeg vil ikke æde, før jeg haver udtalet mine Ord; og han sagde: Tal.
15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem; og derefter talede hans Brødre med ham.
24 Og han vendte sig fra dem og græd, og han vendte sig til dem igjen og talede med dem, og tog fra dem Simeon og bandt ham for deres Øine.
25 Og Joseph befoel, at man skulde fylde deres Kar med Korn og give dem deres Penge igjen, hver i sin Sæk, og give dem Tæring paa Veien; og han gjorde saa mod dem.
1 Og han befoel den, som forestod hans Huus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, eftersom de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose.
2 Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den Yngstes Pose, og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josephs Ord, som han havde sagt.
23 Men han vægrede sig og sagde: Jeg vil ikke æde; da nødte hans Tjenere og Qvinden ham ogsaa, og han adlød deres Røst; og han stod op af Jorden og satte sig paa Sengen.
25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten.
14 Da sendte Pharao hen og lod kalde Joseph, og de lode ham strax ud af Hulen; og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder, og kom til Pharao.
17 Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
4 Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.
31 Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.
16 Og han kaldte ad Hunger over Jorden, han formindskede alt Brøds Forraad.
23 Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.
25 Da sagde vor Fader: Drager hen igjen, kjøber os lidet Spise.
33 Da sagde Manden, Landets Herre, til os: Derpaa vil jeg kjende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager (hvad I behøve) mod Hunger for eders Huse, og farer hen.
8 Og han tog Smør og Melk og Kalven, som han havde ladet berede, og satte for dem; og han stod hos dem under Træet, og de aade.
30 Saa gjorde han dem et Gjæstebud, og de aade og drak.