1 Mosebok 44:9
Hvilken den findes hos af dine Tjenere, skal døe; dertil ville vi ogsaa være min Herre til Tjenere.
Hvilken den findes hos af dine Tjenere, skal døe; dertil ville vi ogsaa være min Herre til Tjenere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og han sagde: Ja nu, det skal saa være, efter eders Ord; hos hvilken den findes, han skal være min Tjener, og I skulle være frie.
11Saa hastede de, og hver lagde sin Pose ned paa Jorden, og hver oplod sin Pose.
7Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gjøre saadan Gjerning.
8See, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi ført til dig igjen af Canaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Huus, Sølv eller Guld?
16Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre? hvad skulle vi tale? og hvormed ville vi retfærdiggjøre os? Gud haver fundet dine Tjeneres Misgjerning; see, vi ere min Herres Tjenere, baade vi, saa og den, som Skaalen er funden hos.
17Og han sagde: Det være langt fra mig at gjøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Tjener, men drager I op med Fred til eders Fader.
18Da gik Juda frem til ham og sagde: (Hør) mig, min Herre, Kjære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din Tjener; thi du er ligesom Pharao.
19Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I og en Fader eller Broder?
20Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og (han haver) en ung Søn, (han avlede i sin) Alderdom; og hans Broder er død, og han, han er alene bleven igjen efter sin Moder, og hans Fader haver ham kjær.
21Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.
22Da sagde vi til min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader; dersom han forlod sin Fader, da døer han.
23Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.
24Og det skede, at vi fore op til din Tjener, min Fader; og vi gave ham min Herres Tale tilkjende.
29Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven.
30Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og Drengen er ikke med os, efterdi hans Sjæl er bunden til Drengens Sjæl,
31da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven.
32Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.
33Og nu, Kjære, lad din Tjener blive min Herres Tjener for Drengen, at Drengen maa fare op med sine Brødre.
25Og de sagde: Du haver holdt os ved Live; lad os finde Naade for min Herres Øine, og vi ville være Pharaos Tjenere.
18Der det samme Aar havde Ende, da kom de i det andet Aar til ham og sagde til ham: Vi ville ikke dølge for min Herre, at (ikke alene) Pengene ere borte, (men) og Fæet, som vi eiede, (er kommet) til min Herre; vi have Intet tilbage til min Herre, uden vore Legemer og vor Jord.
19Hvi skulle vi døe for dine Øine, baade vi, og tilmed vor Jord (blive øde)? kjøb os og vor Jord for Brød, og vi, vi med vor Jord, ville være Pharaos Tjenere, og giv (os) Sæd, at vi maae leve og ikke døe, og Jorden ikke blive øde.
19Og det skal skee, hver den, som udgaaer af dit Huses Døre udenfor, hans Blod skal være paa hans Hoved, og vi ville være uskyldige; men hver den, som er med dig i Huset, hans Blod skal være paa vort Hoved, dersom der bliver lagt Haand paa ham.
20Men dersom du kundgjør denne vor Handel, da ville vi være uskyldige for den Ed, som du kom os til at sværge.
7Om Nogen findes, som stjæler en Person af sine Brødre, af Israels Børn, og driver Handel med ham eller sælger ham, da skal den samme Tyv døe, og du skal borttage den Onde fra dig.
10Og de sagde til ham: Nei, min Herre! men dine Tjenere ere komne for at kjøbe Spise.
11Vi ere alle een Mands Sønner; vi ere redelige, dine Tjenere ere ikke Speidere.
18Og hans Brødre gik ogsaa (selv hen), og faldt ned for hans Ansigt, og sagde: See, vi ere dine Tjenere.
36See, vi ere Tjenere idag; ja, i det Land, som du gav vore Fædre at æde Frugten deraf og det Gode deraf, see, derudi ere vi Tjenere.
33Da sagde Manden, Landets Herre, til os: Derpaa vil jeg kjende, om I ere redelige: lader den ene af eders Brødre blive hos mig, og tager (hvad I behøve) mod Hunger for eders Huse, og farer hen.
19Dersom I ere redelige, da lader een af eders Brødre bindes i eders Forvaringshuus; men farer I (andre) hen og fører (hjem) det, som I have kjøbt mod Hunger for eders Huse.
20Og henter eders yngste Broder til mig, saa skulle eders Ord troes, og I skulle ikke døe; og de gjorde saaledes.
21Men de sagde, den Ene til den Anden: Vi forskyldte sandeligen dette paa vor Broder, at vi saae hans Sjæls Angest, idet han bad os, og vi vilde ikke høre; derfor kommer denne Angest over os.
16Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes.
9Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igjen.
1Og han befoel den, som forestod hans Huus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, eftersom de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose.
2Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den Yngstes Pose, og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josephs Ord, som han havde sagt.
22Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud haver givet eder et Liggendefæ i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.
32(Men) hos hvilken du finder dine Guder, den skal ikke leve; undersøg for vore Brødre det, dig tilhører hos mig, og tag dig det; men Jakob vidste ikke, at Rachel havde stjaalet dem.
18Derfor gik de til Manden, som forestod Josephs Huus, og talede med ham for Døren paa det Huus.
23Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.