Jesaia 10:10
Ligesom min Haand haver fundet Afgudernes Riger, og deres udskaarne Billeder (vare ypperligere) end de i Jerusalem og i Samaria,
Ligesom min Haand haver fundet Afgudernes Riger, og deres udskaarne Billeder (vare ypperligere) end de i Jerusalem og i Samaria,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 mon jeg ikke saa skal gjøre ved Jerusalem og ved dens Afguder, saasom jeg gjorde ved Samaria og ved dens Afguder?
12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed,
13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige.
14 Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.
8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
9 Er ikke Chalno som Charchemis? er ikke Hamath som Arphad? er ikke Samaria som Damascus?
34 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim, Hena og Ivva? mon de have reddet Samaria af min Haand?
35 Hvo er iblandt alle Landes Guder, som haver friet deres Land af min Haand, at Herren skulde redde Jerusalem fra min Haand?
19 Hvor ere de Guder af Hamath og Arphad? hvor ere de Guder af Sepharvaim? og mon de have friet Samaria af min Haand?
20 Hvo er iblandt alle disse Landes Guder, som have friet deres Land af min Haand, at Herren skulde frie Jerusalem af min Haand?
1 Israel er et afplukket Viintræ, hans Frugt ligner ham selv; efter sin Frugts Mangfoldighed formerede han Alterne, eftersom det (gik) hans Land vel, (saa) smykkede de Støtterne.
2 Deres Hjerte deelte sig, nu skulle de ødelægges; han, han skal sønderbryde deres Altere, forstyrre deres Støtter.
16 Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.
5 Dette er alt for Jakobs Overtrædelse og for Israels Huses Synder; hvo er (en Begyndelse) til Jakobs Overtrædelse? mon ikke Samaria? og hvo til Judæ Høie? mon ikke Jerusalem?
6 Derfor vil jeg gjøre Samaria til en Steenhob paa Marken, for at plante en Viingaard, og jeg vil adsprede dens Stene i Dalen og blotte dens Grundvolde.
7 Og alle dens udskaarne Billeder skulle sønderslaaes, og al dens Horeløn opbrændes med Ild, og jeg vil gjøre alle dens Afguder til en Ødelæggelse; thi den samlede (dem) af Horeløn, og de skulle blive til Horeløn igjen.
9 men du haver gjort ilde fremfor Alle, som have været før dig, og er bortgaaen og haver gjort dig andre Guder og støbte Billeder at opirre mig, og haver kastet mig bag din Ryg,
8 Og hans Land er fyldt med Afguder; de tilbede for deres Hænders Gjerning, for det, som deres Fingre have gjort.
4 De, de gjorde en Konge, men (de havde det) ikke af mig, de satte en Fyrste, og jeg vidste det ikke; de gjorde sig Afguder af deres Sølv og deres Guld, paa det de skulde udryddes.
5 Din Kalv, Samaria! bortkastede (dig), min Vrede er optændt imod dem; hvorlænge (skal det vare)? de kunne ikke rose sig af Uskyldighed.
6 Thi den (kom) og af Israel, en Mester gjorde den, og den er ikke en Gud; men Samarias Kalv skal være til Smaastykker.
13 Vide I ikke, hvad jeg, jeg og mine Fædre have gjort ved alle Folk i Landene? kunde vel Hedningernes Guder i Landene frie deres Land af min Haand?
14 Hvilken iblandt alle disse Hedningernes Guder, hvilke mine Fædre have sat i Band, er der, som kunde frie sit Folk af min Haand, at eders Gud skulde kunne frie eder af min Haand?
7 Thi paa den samme Dag skulle de forkaste, hver sine Sølv-Afguder og sine Guld-Afguder, som eders Hænder gjorde eder til Synd.
10 Modstanderen udstrakte sin Haand over alle dens ønskelige Ting; thi den saae, at Hedninger ere komne i dens Helligdom, hvilke du havde befalet, de skulde ikke komme i din Forsamling.
7 Og der han havde nedbrudt Alterne og Lundene, og sønderknust de udskaarne (Billeder) og stødt dem smaa, og afhugget alle Billeder i alt Israels Land, da vendte han tilbage til Jerusalem.
20 Og de havde sat deres Prydelses Deilighed til en Hovmod, og de gjorde deres Vederstyggeligheder (og) deres slemme (Afguders) Billeder deraf; derfor gjorde jeg dem det til Ureenhed.
5 Hver Indbygger i Samaria skal grue for Kalvenes Skyld i Beth-Aven; thi dens Folk sørger over den, og dens afgudiske Præster, som have frydet sig over den, (skulle sørge) for dens Herligheds Skyld, thi den er bortført fra dem.
19 Og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
5 Vee Assur, (som er) min Vredes Riis! og min Fortørnelse er den Kjep, (som er) i deres Haand.
10 Og jeg gik ind og saae, og see, (da var der) allehaande Ormes og Dyrs Lignelse, Vederstyggelighed, og alle Israels Huses (stygge) Afguder, udgravne paa Væggen trindt omkring.
13 Og jeg vil oprykke dine Lunde midt ud af dig, og ødelægge dine Fjender.
15 Og han borttog de fremmede Guder og det Billede fra Herrens Huus, og alle Alterne, som han havde bygget paa Herrens Huses Bjerg og i Jerusalem, og han kastede dem udenfor Staden.
13 Og de Høie, som vare lige for Jerusalem, som vare paa den høire Haand, ved Mashiths Bjerg, hvilke Salomo, Israels Konge, havde bygget for Asthoreth, de Zidoniers Vederstyggelighed, og for Camos, de Moabiters Vederstyggelighed, og for Milkom, Ammons Børns Vederstyggelighed, besmittede Kongen.
14 Og han sønderbrød Støtterne og udryddede Lundene, og opfyldte deres Sted med Menneskens Been.
15 Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gjerning.
7 Samaria, — dets Konge er udryddet, (han er) som Skum ovenpaa Vandet.
5 Og det skal skee, at hver, som kalder paa Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal være Raad til at undkomme, saasom Herren haver sagt, og hos de Øvrige, som Herren kalder.
10 Thi drager over til Kithims Øer og seer, og sender til Kedar og mærker saare (nøie) og seer, om der er skeet (Saadant), som dette.
11 Mon Hedningerne have skiftet, (sine) Guder, som dog ikke vare Guder? og mit Folk haver skiftet sin Herlighed for det, som ikke kan gavne.
10 See, jeg haver beskikket dig paa denne Dag over Folkene og over Rigerne til at oprykke og til at nedbryde, og til at fordærve og til at nedkaste, til at bygge og til at plante.
17 Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt Hedningerne og deres Land,
18 og de have overgivet deres Guder til Ilden, fordi de vare ikke Guder, men Menneskens Hænders Gjerning, Træ og Steen, og de fordærvede dem.
10 Farer op paa dens Mure og fordærver (dem), men gjører ikke aldeles Ende (med dem); borttager deres Qviste, thi de ere ikke Herrens.
9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.
25 Og jeg vil vende min Haand imod dig og luttre (dig fra) dit Skum paa det Reneste, og borttage alt dit Tin.
8 Og han skal ikke see hen til Alterne, (som ere) hans Hænders Gjerning, og ikke see til det, som hans Fingre have gjort, hverken til Lundene eller til Billederne.
7 Han satte og et udskaaret Billede, som han lod gjøre, i Guds Huus, om hvilket Gud havde sagt til David og til Salomo, hans Søn: I dette Huus og i Jerusalem, som jeg haver udvalgt fremfor alle Israels Stammer, vil jeg sætte mit Navn evindelig.
14 Thi Israel forglemte den, som havde gjort ham, og byggede Paladser, og Juda gjorde mange faste Stæder; men jeg vil sende Ild i hans Stæder, og den skal fortære hans Paladser.
13 Og jeg vil udstrække Samarias Maalesnor over Jerusalem, samt Achabs Huses Vægt, og afviske Jerusalem, som den, der afvisker et Fad, afvisker og vender det om paa sin Overdeel.