Jesaja 18:1
Vee det Land, (som er under) Vingers Skygge paa hiin Side af Morlands Floder,
Vee det Land, (som er under) Vingers Skygge paa hiin Side af Morlands Floder,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2som sender Bud over Havet og over Vandet med Fartøi af Rør: Gaaer, I lette Bud! til et Folk, som er trukket og plukket, til et forfærdeligt Folk, fra det (blev et Folk), og hidindtil, et Folk, hvorudi (her og der) Maalesnorene (ere udstrakte), og som er nedtraadt, hvis Land Floderne have hentaget.
9Paa den samme Dag skal udgaae Bud for mit Ansigt i Skibene til at forfærde Morland, (som er saa) trygt, og der skal være en Forfærdelse iblandt dem som paa Ægypti Dag, thi see, den kommer.
3Thi Dagen er nær, ja, Herrens Dag er nær, en Dag med Sky, det skal være Hedningers Tid.
4Og der skal komme et Sværd i Ægypten, og der skal være en Forfærdelse over Morland, naar de Ihjelslagne falde i Ægypten; og de skulle tage dens meget (Gods), og dens Grundvolde skulle nedbrydes.
5Morland og Put og Lydia med den Hob af allehaande (Folk), og Chub og de Folk af (deres) Pagtes Land, de skulle falde med dem ved Sværdet.
10Fra hiin Side paa Morlands Floder skulle mine Tilbedere (med) mine Adspredtes Døttre fremføre min Skjenk.
10Derfor, see, jeg (vil komme) til dig og til din Strøm, og gjøre Ægypti Land til aldeles øde Ørkener, fra Syene Taarn og indtil Morlands Landemærke.
31Skjæld paa Dyret i Røret, de stærke (Øxnes) Hob med Folkenes Kalve, den, som nedkaster sig for (Fødderne) med Stykker Sølv; han adspreder Folkene, som have Lyst til Strid.
12Ogsaa I Morianer selv, I skulle være iblandt de Ihjelslagne ved mit Sværd.
13Han skal og udrække sin Haand imod Norden, og fordærve Assyrien, og gjøre Ninive aldeles øde, tør som en Ørk.
3Da sagde Herren: Ligesom min Tjener Esaias gaaer nøgen og barfodet til et Tegn og underlig Ting om efter tre Aar over Ægypten og over Morland,
4saa skal Kongen af Assyrien bortdrive de fangne Ægypter og de Morianer, som skulle bortføres, Unge og Gamle, Nøgne og Barfodede, og (de skulle være) blottede paa Bagdelen, de Ægypter til Blusel.
5Og de skulle forskrækkes og beskjæmmes formedelst Morland, som de saae til, og formedelst Ægypten, (som var) deres Ære.
1En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.
7derfor see, saa skal Herren lade opkomme over dem Flodens de mægtige og mange Vande, (som er) Kongen af Assyrien og al hans Herlighed, og den skal komme op over alle sine Strømme, og gaae over alle sine Bredder,
8og den skal fare frem i Juda, overskylle og gaae over, indtil den naaer til Halsen, og dens udbredte Vinger skulle fylde dit Land, o Immanuel! (saa) vidt (som det er).
9Morland og Ægypten var dens Styrke, og der var ikke Ende paa; de af Put og Lybia vare til din Hjælp.
18Og det skal skee, paa den samme Dag skal Herren hvisle ad Fluen, som er ved Flodernes Ende i Ægypten, og ad Bien, som er i Assyrias Land.
7Hvo er denne, som drager op som Strømmen, hvis Vande bevæge sig som Floderne?
8Ægypten drager op som Strømmen, og (hans) Vande bevæge sig som Floderne; og han sagde: Jeg vil drage op, bedække Landet, fordærve Staden og dem, som boe deri.
9Drager op, I Heste! og farer som de Gale, I Vogne! og lader de Vældige drage ud, Morland og Put, de, som tage fat paa Skjold, og de Lydier, som tage fat paa Buen (og) spænde (den)!
1Vee den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim! hvis deilige Prydelse er et affaldet Blomster, som (staaer) ovenover den (meget) fede Dal, (ja vee dem), som tumle om af Viin!
1Vee de Trygge i Zion, og dem, som forlade sig paa Samarias Bjerg, de Navnkundige af de Fornemste iblandt Folkene, og til hvilke de af Israels Huus komme.
1Vee de gjenstridige Børn, siger Herren, til at holde Raad, men ikke af mig, og til at bedække sig med Dække, men ikke af min Aand, til at lægge Synd til Synd!
2dem, som fare hen at drage ned til Ægypten, og ikke adspørge min Mund, at styrke sig ved Pharaos Magt og tage Tilflugt under Ægypti Skygge!
8Skulde Landet ikke bæve for dette, og hver, som boer derudi, sørge? ja, det skal altsammen opfare som en Strøm og bortdrives og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
13Og den anden Flods Navn er Gihon, hvilken løber om det ganske Land Chus.
11Og Angest skal komme over Havet; men han skal slaae Bølgerne i Havet, og alle Strømmens Dybheder skulle borttørres, og Assyriens Hovmodighed skal fornedres, og Ægypti Spiir bortvige.
1Vee dem, som fare ned til Ægypten om Hjælp, og ville fast forlade sig paa Heste og sætte Tillid til Vogne, at de ere mange, og til Ryttere, at de ere saare stærke, og see ikke hen til den Hellige i Israel, og søge ikke Herren!
5Og der skal fattes Vand i Havet, og Floden skal blive tør, (ja) borttørres.
6Og Floderne skulle flyde bort, de dybe Strømme skulle formindskes og blive tørre, Rør og Tang skulle afskjæres.
12Vee de store Folks Mangfoldighed, som bruse, ligesom Havet bruser! og (vee) de Folks Bulder, som buldre, som mægtige Vande buldre!
49Herren skal opføre et Folk over dig langt fra, fra Jordens Ende, saasom Ørnen flyver, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaaer;
20Opløfter eders Øine og seer dem, som komme fra Norden; hvor er (nu) Hjorden, som dig var given, dine deilige Faar?
16for at gjøre deres Land til en Forskrækkelse, til evige Hvidsler; hver, som gaaer der frem, skal forskrækkes og ryste med sit Hoved.
8Hvo ere disse, der flyve som en Sky, og som Duerne til deres Vinduer?
26Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, (som komme) langt fra, og hvisle efter dem fra Jordens Ende; og see, de skulle komme hasteligen (og) let.
19Gjør dig Flyttetøi, du Indbyggerske, Ægypti Datter! thi Noph skal blive (aldeles) øde, at Ingen skal boe (derudi).
20Ægypten er en meget deilig Kalv; Slagteren kommer, han kommer af Norden.
18Vee dem, som drage Misgjerning med Forfængeligheds Snorer, og Synd med Vognreb!
6Thi see, jeg opreiser Chaldæerne, et bittert og hastigt Folk, som gaaer frem saa vidt, (som) Landet er, at indtage Boliger, som ikke høre det til.
1Vee den Gjenstridige og Besmittede, den Stad, som berøver (Andre)!
8Thi der gik et Skrig omkring Moabs Landemærke, dens Hylen (varede) indtil Eglaim, og dens Hylen var ved Beer-Elim.
7Og det skal skee, at Alle, som see dig, skulle flye bort fra dig og sige: Ninive er forstyrret, hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?
18Du Menneskesøn! beklag Ægyptens Mangfoldighed, og lad den fare ned, den og de ypperlige Hedningers Døttre, hen under Jorden, med dem, som nedfare i Hulen.
6Thi et Folk drager op i mit Land, (som er) mægtigt, og (der er) ikke Tal paa; det haver Tænder som en Løves Tænder, og haver en gammel Løves Kindtænder.
8Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.
16Gak, og du skal sige til Ebed-Melech, den Morian: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg vil lade mine Ord komme over denne Stad til det Onde og ikke til det Gode, og de skulle skee for dit Ansigt paa den samme Dag.
1Vee en blodskyldig Stad, som er aldeles fuld af Løgn (og) af Vold! Rov vil ikke lade af.
1Ephraim har omringet mig med Løgn, og Israels Huus med Svig; men Juda regjerer endnu med Gud, og er trofast med de Hellige.