Jeremia 35:14
Jonadabs, Rechabs Søns, Ord holdtes, som bød sine Børn ikke at drikke Viin, og de drak ikke (Viin) indtil denne Dag, fordi de adløde deres Faders Bud; og jeg, jeg haver talet til eder tidlig og idelig, og I adløde mig ikke.
Jonadabs, Rechabs Søns, Ord holdtes, som bød sine Børn ikke at drikke Viin, og de drak ikke (Viin) indtil denne Dag, fordi de adløde deres Faders Bud; og jeg, jeg haver talet til eder tidlig og idelig, og I adløde mig ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, at sige: Kjære, omvender eder, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Idrætter; vandrer ikke efter andre Guder at tjene dem, og boer (saa) i Landet, hvilket jeg haver givet eder og eders Fædre; men I bøiede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
16 Efterdi Jonadabs, Rechabs Søns, Børn have holdt deres Faders Bud, som han bød dem, men dette Folk ikke adlød mig,
17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
18 Men til de Rechabiters Huus sagde Jeremias: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi at I adløde Jonadabs, eders Faders, Bud, og holdt alle hans Bud, og gjorde efter alt det, som han bød eder,
19 derfor sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud. saaledes: Der skal ikke fattes Jonadab, Rechabs Søn, en Mand, som skal staae for mit Ansigt alle Dage.
5 Og jeg satte for de Børn af de Rechabiters Huus Skaaler, fulde af Viin, og Bægere, og jeg sagde til dem: Drikker Viin.
6 Men de sagde: Vi ville ikke drikke Viin; thi Jonadab, Rechabs Søn, vor Fader, haver befalet os og sagt: I skulle ikke drikke Viin, I eller eders Børn, evindelig.
7 Og I skulle ikke bygge Huus, og ikke saae Sæd, og ikke plante Viingaard, og ikke have (Saadant); men I skulle boe i Pauluner alle eders Dage, paa det I maae leve mange Dage i Landet, hvorudi I ere fremmede.
8 Og vi adløde Jonadabs, Rechabs Søns, vor Faders, Røst i alt det, som han haver budet os, at (vi) ingen Viin drikke alle vore Dage, vi, vore Hustruer, vore Sønner og vore Døttre,
9 og at (vi) ikke bygge Huse for os at boe udi, og ikke have Viingaard eller Mark eller Sæd.
10 Men vi have boet i Pauluner, og været lydige, og gjort efter alt det, som Jonadab, vor Fader, bød os.
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, sigende:
2 Gak til de Rechabiters Huus, og du skal tale med dem og føre dem i Herrens Huus, i et af Kammerne, og du skal give dem Viin at drikke.
3 Da tog jeg Jaasanja, Søn af Jeremias, Søn af Habazinja, og hans Brødre og alle hans Sønner og de Rechabiters ganske Huus.
13 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Mon I ikke ville annamme Tugt til at adlyde mine Ord? siger Herren.
11 Og jeg opreiste af eders Sønner til Propheter, og af eders unge Karle til Nasiræere; mon (det) ikke (være) saa, Israels Børn? siger Herren.
12 Men I skjenkede Nasiræerne Viin, og gave Befaling over Propheterne, sigende: I skulle ikke spaae.
27 Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Drikker og bliver drukne og spyer og falder, og I skulle ikke staae op, for Sværdet, som jeg sender iblandt eder.
28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke.
15 Og der han drog derfra, da fandt han Jonadab, Rechabs Søn, som mødte ham, og han velsignede ham og sagde til ham: Mon dit Hjerte er oprigtigt, saasom mit Hjerte med dit Hjerte? og Jonadab sagde: Det er. Er det saa, da giv (mig) din Haand; og han gav (ham) sin Haand, og han lod ham stige op til sig i Vognen.
4 Værer ikke som eders Fædre, til hvilke de forrige Propheter raabte, sigende: Saa sagde den Herre Zebaoth: Vender dog om fra eders de onde Veie og eders de onde Idrætter; men de hørte ikke og gave ikke Agt paa mig, siger Herren.
12 Og du skal sige dette Ord til dem: Saa sagde Herren, Israels Gud: Hver Flaske skal fyldes med Viin, og de skulle sige til dig: Mon vi ikke vist vide det, at hver Flaske skal fyldes med Viin?
13 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: See, jeg fylder alle dette Lands Indbyggere, baade Kongerne af David, som sidde paa hans Throne, og Præsterne og Propheterne og alle Indbyggere i Jerusalem med Drukkenskab.
4 Og du skal sige til dem: Saa sagde Herren: Dersom I ikke høre mig, saa I vandre i min Lov, som jeg gav for eders Ansigt,
5 saa I høre paa mine Tjeneres, Propheternes, Ord, som jeg sender til eder baade tidlig og idelig, enddog I ikke vilde høre,
11 Vee dem, som staae aarle op om Morgenen og jage efter stærk Drik, som tøve (længe), til Tusmørket, at Viin maa brænde dem!
6 Og Herren sagde til mig: Udraab alle disse Ord i Judæ Stæder og paa Gaderne i Jerusalem, sigende: Hører denne Pagtes Ord og gjører derefter!
7 Thi jeg vidnede vist for eders Fædre paa den Dag, jeg førte dem op af Ægypti Land, indtil denne Dag, tidligen og ideligen, sigende: Adlyder min Røst!
8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
19 fordi at de ikke hørte mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Propheterne, til dem tidligen og ideligen, men I hørte ikke, siger Herren.
3 Fra det trettende Josias, Amons Søns, Judæ Konges, Aar og indtil denne Dag, som er nu tre og tyve Aar, er Herrens Ord skeet til mig, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke.
4 Og Herren haver sendt til eder alle sine Tjenere, Propheterne, tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og I bøiede ikke eders Øre til at høre.
15 Thi saa sagde Herren, Israels Gud, til mig: Tag et Bæger med denne Vredes Viin af min Haand, og giv alle Folkene, til hvilke jeg sender dig, at drikke af det.
23 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt.
13 Og nu, fordi I gjøre alle disse Gjerninger, siger Herren, og jeg haver talet til eder tidligen og ideligen, og I hørte ikke, og jeg kaldte ad eder, og I svarede ikke,
9 Du og dine Sønner med dig skulle ikke drikke Viin eller stærk Drik, naar I komme til Forsamlingens Paulun, paa det I ikke skulle døe; (det skal være) en evig Skik hos eders Efterkommere;
12 Thi saa sagde Herren: See, de, som ikke vare dømte til at drikke af Bægeret, skulle jo drikke, og skulde du selv aldeles holdes uskyldig? du skal ikke holdes uskyldig, men visselig drikke.
4 Saa hørte ikke Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene og alt Folket Herrens Røst, at blive i Judæ Land.
21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
23 Og Jehu gik ind, og Jonadab, Rechabs Søn, i Baals Huus, og han sagde til Baals Tjenere: Randsager og seer til, at her er ikke (nogen) af Herrens Tjenere iblandt eder, men alene Baals Tjenere.
35 Da sagde Jonadab til Kongen: See, Kongens Sønner komme; som din Tjeners Ord var, saaledes er det skeet.
26 Men de hørte mig ikke, bøiede ei heller deres Øre, men de forhærdede deres Nakke, de gjorde værre end deres Fædre.
27 Og du skal tale til dem alle disse Ord, og de skulle ikke høre dig, og du skal kalde ad dem, men de skulle ikke svare dig.
10 De ere (dog) ikke sønderknuste indtil denne Dag; og de frygtede ikke og vandrede ikke i min Lov og i mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt og for eders Fædres Ansigt.
5 Vaagner op, I Drukne! og græder, og hyler, alle I, som drikke Viin! for Mosten, thi den er afskaaren fra eders Mund.
17 Og jeg tog Bægeret af Herrens Haand, og jeg gav alle Folkene at drikke, til hvilke Herren sendte mig:
34 De gjøre efter den første Viis indtil denne Dag; hverken frygte de Herren, ei heller gjøre de efter deres Skikke og efter deres Rette og efter Loven og efter Budet, som Herren bød Jakobs Børn, hvis Navn han kaldte Israel,
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
14 Og de raabe ikke til mig i deres Hjerte, naar de hyle paa deres Seng; for Korn og Most holde de sig tilsammen, de afvige (og overtræde) imod mig.
5 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.