Jeremia 43:4
Saa hørte ikke Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene og alt Folket Herrens Røst, at blive i Judæ Land.
Saa hørte ikke Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene og alt Folket Herrens Røst, at blive i Judæ Land.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene toge alt det Overblevne af Juda, som vare komne tilbage fra alle Hedningerne, hvorhen de vare fordrevne, at boe i Judæ Land,
6 (nemlig) Mændene og Qvinderne og de smaae Børn og Kongens Døttre og hver Person, som Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde ladet blive hos Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, og Jeremias, Propheten, og Baruch, Nerijas Søn.
7 Og de kom til Ægypti Land, thi de hørte ikke Herrens Røst, og de kom indtil Thachpanches.
2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten.
13 Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, kom til Gedalja til Mizpa.
1 Og det skede, der Jeremias havde fuldendt at tale til alt Folket alle Herrens deres Guds Ord, med hvilke Herren deres Gud havde sendt ham til dem, (ja) alle disse Ord,
2 da sagde Asaria, Hosajas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og alle de hovmodige Mænd til Jeremias: Du taler Løgn, Herren vor Gud sendte dig ikke for at sige: I skulle ikke komme til Ægypten til at være fremmede der.
3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel.
13 Men om I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, (saa I) ikke lyde Herrens eders Guds Røst,
14 sigende: Nei, men vi ville komme til Ægypti Land, at vi skulle ei see Krig, og ei høre Trompetens Lyd, og ei lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive,
15 saa hører nu derfor Herrens Ord, (I, som ere) det Overblevne af Juda: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I sætte eders Ansigt til at komme til Ægypten, og I komme hen at være fremmede der,
11 Der Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare med ham, hørte alt det Onde, som Ismael, Nethanjas Søn, havde gjort,
1 Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem, baade Johanan, Kareachs Søn, og Jesanja, Hosajas Søn, og alt Folket, baade Liden og Stor.
8 Og han kaldte ad Johanan, Kareachs Søn, og ad alle Høvedsmændene for Hærene, som vare med ham, og ad alt Folket, baade Liden og Stor.
17 I skulle ikke høre dem, men tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive øde?
16 Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi.
16 Efterdi Jonadabs, Rechabs Søns, Børn have holdt deres Faders Bud, som han bød dem, men dette Folk ikke adlød mig,
17 derfor sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud, saaledes: See, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg haver talet imod dem, fordi jeg talede til dem, og de hørte ikke, og jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
18 Men til de Rechabiters Huus sagde Jeremias: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi at I adløde Jonadabs, eders Faders, Bud, og holdt alle hans Bud, og gjorde efter alt det, som han bød eder,
10 Men vi have boet i Pauluner, og været lydige, og gjort efter alt det, som Jonadab, vor Fader, bød os.
11 Og det skede, der Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op i Landet, da sagde vi: Kommer, og lader os komme til Jerusalem for de Chaldæers Hær og for de Syrers Hær; og vi bleve i Jerusalem.
16 Da tog Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, alt det Overblevne af Folket, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, fra Mizpa, efterat denne havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, vældige Krigsmænd og Qvinder og smaae Børn og Kammertjenere, som han havde ført tilbage fra Gibeon.
23 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt.
6 Saa kom Jeremias til Gedalja, Ahikams Søn, til Mizpa, og blev hos ham midt iblandt Folket, de Overblevne i Landet.
7 Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, de og deres Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalja, Ahikams Søn, over Landet, og at han havde anbefalet ham Mænd og Qvinder og smaae Børn og af de Ringe i Landet, af dem, som ikke vare bortførte til Babel,
8 Men de adløde ikke, og bøiede ikke heller deres Øre, men gik, hver i deres onde Hjertes Stivhed; og jeg lod komme over dem alle denne Pagtes Ord, som jeg havde befalet at gjøre, og de gjorde (dog) ikke.
23 Der alle Stridshøvedsmændene, de og (deres) Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalja (til Øverste), da kom de til Gedalja til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og Seraja, Thanhumeths, den Nethophathiters, Søn, og Jaasanja, den Maachathiters Søn, de og deres Mænd.
20 Og Jeremias sagde: De skulle ikke antvorde (dig til dem); Kjære, hør Herrens Røst, som jeg taler til dig, og det skal gaae dig vel, og din Sjæl skal leve.
21 Men om du vægrer dig ved at gaae ud, da er dette det Ord, som Herren haver ladet mig see:
14 Og alt Folket vendte sig om, som Ismael havde ført fangen bort fra Mizpa; og de vendte tilbage og gik hen til Johanan, Kareachs Søn.
1 Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:
2 Saa sagde Herren: Hvo, som bliver i denne Stad, skal døe ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen; men den, som gaaer ud til Chaldæerne, han skal leve, og hans Liv skal være ham til Bytte, og han skal leve;
11 Da ogsaa alle Jøderne, som vare i Moab og iblandt Ammons Børn og i Edom, og som vare i alle Landene, hørte, at Kongen af Babel havde ladet (Noget) overblive i Juda, og at han havde beskikket Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, over dem,
15 Da talede Johanan, Kareachs Søn, i Løndom til Gedalja i Mizpa, sigende: Kjære, jeg vil gaae og slaae Ismael, Nethanjas Søn, og Ingen skal faae det at vide; hvorfor skal han slaae dig ihjel, at al Juda, de, som ere samlede til dig, skulle adspredes, og det Overblevne af Juda omkomme?
16 Men Gedalja, Ahikams Søn, sagde til Johanan, Kareachs Søn: Du skal ikke gjøre den Gjerning; thi det er falskt, som du taler om Ismael.
13 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og du skal sige til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Mon I ikke ville annamme Tugt til at adlyde mine Ord? siger Herren.
13 Hvorfor ville I døe, du og dit Folk, ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, saasom Herren haver talet til det Folk, som ikke vil tjene Kongen af Babel?
14 Og I skulle ikke høre de Propheters Ord, som tale til eder, sigende: I skulle ikke tjene Kongen af Babel; thi de, de spaae eder Løgn.
12 fordi de havde ikke hørt Herrens deres Guds Røst, men havde overtraadt hans Pagt, nemlig alt det, som Mose, Herrens Tjener, havde budet; og de havde ikke hørt, ei heller gjort det.
19 fordi at de ikke hørte mine Ord, siger Herren, jeg, som sendte mine Tjenere, Propheterne, til dem tidligen og ideligen, men I hørte ikke, siger Herren.
27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.
14 Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.
5 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.
6 Hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herrens vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det at det maa gaae os vel, dersom vi høre Herrens vor Guds Røst.
18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand.
1 Det Ord, som skede til Jeremias fra Herren, efterat Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, havde sendt ham fra Rama, der han havde taget ham; thi han var bunden med Lænker midt iblandt alle de Bortførte fra Jerusalem og Juda, som bleve bortførte til Babel.
31 Og jeg vil hjemsøge ham og hans Sæd og hans Tjenere for deres Misgjernings Skyld, og lade al den Ulykke komme over dem og over Jerusalems Indbyggere og over Judæ Mænd, som jeg haver talet over dem, og de hørte ikke.
9 Saa sagde Herren: Bedrager ikke eders Sjæle, idet I sige: Chaldæerne skulle vist drage fra os; thi de skulle ikke drage bort.
8 Og Baruch, Nerijas Søn, gjorde efter alt det, som Jeremias, Propheten, bød ham, at læse i Bogen Herrens Ord i Herrens Huus.
25 Og enddog Elnathan og Delaja og Gemarja bade Kongen, at (han) ikke (skulde) opbrænde Rollen; dog hørte han dem ikke.