Jeremia 36:25
Og enddog Elnathan og Delaja og Gemarja bade Kongen, at (han) ikke (skulde) opbrænde Rollen; dog hørte han dem ikke.
Og enddog Elnathan og Delaja og Gemarja bade Kongen, at (han) ikke (skulde) opbrænde Rollen; dog hørte han dem ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12 Og han gik ned til Kongens Huus i Cantslerens Kammer, og see, der sadde alle Fyrsterne: Elisama, Cantsleren, og Delaja, Semajas Søn, og Elnathan, Achbors Søn, og Gemarja, Saphans Søn, og Zedekias, Hananjas Søn, ja alle Fyrsterne.
13 Og Michaja gav dem alle Ordene tilkjende, som han havde hørt, der Baruch læste i Bogen for Folkets Øren.
14 Da sendte alle Fyrsterne Judi, Søn af Nethanja, Søn af Selemja, Søn af Cusi, til Baruch, at lade sige: Den Rolle, i hvilken du læste for Folkets Øren, tag den i din Haand og gak (ned); og Baruch, Nerijas Søn, tog Rollen i sin Haand og kom til dem.
15 Og de sagde til ham: Sæt dig nu og læs den for vore Øren; og Baruch læste for deres Øren.
16 Og det skede, der de hørte alle disse Ord, forfærdedes de, den Ene med den Anden, og de sagde til Baruch: Vi ville vist give Kongen alle disse Ord tilkjende.
17 Og de spurgte Baruch ad og sagde; Giv os dog tilkjende, hvorledes skrev du alle disse Ord af hans Mund?
18 Og Baruch sagde til dem: Han udraabte alle disse Ord af sin Mund til mig, og jeg skrev med Blæk i Bogen.
19 Da sagde Fyrsterne til Baruch: Gak, skjul dig, du og Jeremias, at Ingen veed, hvor I ere.
20 Og de kom til Kongen i Forgaarden, da de havde henlagt Rollen i Elisamas, Cantslerens, Kammer; og de forkyndte alle Ordene for Kongens Øren.
21 Da sendte Kongen Judi at tage Rollen, og han tog den af Elisamas, Cantslerens, Kammer; og Judi læste den for Kongens Øren og for alle Fyrsternes Øren, deres, som stode for Kongen.
22 Og Kongen sad i Vinterhuset i den niende Maaned; og der var en Skorsteensild optændt for hans Ansigt.
23 Og det skede, der Judi havde læst tre eller fire Blade, rev han det af med Skriverens Pennekniv og kastede det i Ilden, som var paa Skorstenen, indtil den ganske Rolle blev opbrændt i Ilden, som var paa Skorstenen.
24 Og de frygtede ikke og sønderreve ikke deres Klæder, (hverken) Kongen eller hans Tjenere, de, som hørte alle disse Ord.
26 Og Kongen bød Jerahmeel, Melechs Søn, og Seraja, Asriels Søn, og Selemja, Abdeels Søn, at gribe Baruch, Skriveren, og Jeremias, Propheten; men Herren lod skjule dem.
27 Og Herrens Ord skede til Jeremias, efterat Kongen havde ladet opbrænde Rollen og Ordene, som Baruch havde skrevet af Jeremias Mund, sigende:
28 Tag til dig igjen en anden Rolle, og skriv derpaa alle de forrige Ord, som vare paa den forrige Rolle, som Jojakim, Judæ Konge, haver opbrændt.
29 Og du skal sige om Jojakim, Judæ Konge: Saa sagde Herren: Du opbrændte denne Rolle, sigende: Hvorfor skrev du derpaa med de Ord: Kongen af Babel skal vist komme og fordærve dette Land, og gjøre, at baade Folk og Fæ skulle ophøre deraf?
31 Og jeg vil hjemsøge ham og hans Sæd og hans Tjenere for deres Misgjernings Skyld, og lade al den Ulykke komme over dem og over Jerusalems Indbyggere og over Judæ Mænd, som jeg haver talet over dem, og de hørte ikke.
32 Da tog Jeremias en anden Rolle og gav Baruch, Nerijas Søn, Skriveren, den, og han skrev derpaa af Jeremias Mund alle den Bogs Ord, som Jojakim, Kongen i Juda, lod opbrænde i Ilden; og der bleve endnu tillagte mange Ord foruden dem, ligesom de.
2 Men han og hans Tjenere og Folket i Landet hørte ikke Herrens Ord, som han talede formedelst Jeremias, Propheten.
3 Dog sendte Kong Zedekias Juchal, Selemjas Søn, og Zephanja, Maasejas Søn, Præsten, til Jeremias, Propheten, at lade sige: Kjære, bed for os til Herren vor Gud.
25 Og naar Fyrsterne høre, at jeg haver talet med dig, og de komme til dig og sige til dig: Kjære, kundgjør os, hvad talede du til Kongen? dølg det ikke for os, saa ville vi ikke dræbe dig, og hvad talede Kongen til dig?
26 da skal du sige til dem: Jeg lod min (ydmyge) Begjæring falde for Kongens Ansigt, at man ikke maatte føre mig igjen i Jonathans Huus, at døe der.
27 Da kom alle Fyrsterne til Jeremias og spurgte ham, og han kundgjorde dem efter alle disse Ord, som Kongen havde befalet; da taug de (og lod af) fra ham, efterdi det Ord ikke var blevet hørt.
4 Da kaldte Jeremias ad Baruch, Nerijas Søn, og Baruch skrev af Jeremias Mund alle Herrens Ord, som han havde talet til ham, paa den Bogs Rolle.
5 Og Jeremias befoel Baruch og sagde: Jeg er indelukket, jeg kan ikke gaae ind i Herrens Huus.
3 Men Baruch, Nerijas Søn, tilskynder dig imod os, for at give os i de Chaldæers Haand til at dræbe os eller at bortføre os til Babel.
4 Saa hørte ikke Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene og alt Folket Herrens Røst, at blive i Judæ Land.
7 Maaskee deres (ydmyge) Begjæring kunde falde for Herrens Ansigt, og de maatte omvende sig, hver fra sin onde Vei; thi Vreden og Grumheden er stor, som Herren haver talet imod dette Folk.
8 Og Baruch, Nerijas Søn, gjorde efter alt det, som Jeremias, Propheten, bød ham, at læse i Bogen Herrens Ord i Herrens Huus.
21 Og de taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: I skulle ikke svare ham.
18 Men om du ikke gaaer ud til Kongen af Babels Fyrster, da skal denne Stad gives i Chaldæernes Haand, og de skulle opbrænde den med Ild, og du, du skal ikke undkomme af deres Haand.
5 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.
17 I skulle ikke høre dem, men tjener Kongen af Babel, saa skulle I leve; hvorfor skal denne Stad blive øde?
18 Men om de ere Propheter, og om der er Herrens Ord hos dem, (da) lader dem nu møde den Herre Zebaoth (med Bøn), at de overblevne Kar i Herrens Huus og i Judæ Konges Huus og i Jerusalem ikke skulle komme til Babel.
36 Og Folket taug og svarede ham ikke et Ord; thi det var Kongens Befaling, som havde sagt: Svarer ham Intet.
19 Og hvor ere eders Propheter, som spaaede eder og sagde: Kongen af Babel skal ikke komme over eder eller over dette Land?
20 Og nu, Kjære, hør, min Herre Konge! Kjære, lad min (ydmyge) Begjæring falde for dit Ansigt, og lad mig ikke føres igjen i Jonathans, Skriverens, Huus, at jeg skal ikke døe der.
1 Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:
14 Og Jeremias sagde: Det er falskt, jeg vil ikke falde til Chaldæerne; men han vilde ikke høre ham, men Jerija greb Jeremias og førte ham til Fyrsterne.
15 Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham, og de kastede ham i Fængslets Huus, i Jonathans, Skriverens, Huus; thi det havde de gjort til et Fængsels Huus.
24 Dog var Ahikams, Saphans Søns, Haand med Jeremias, at man gav ham ikke i Folkets Haand til at dræbe ham.
22 og der skal optages af dem en Forbandelse iblandt alle Bortførte af Juda, som ere i Babel, at man skal sige: Herren sætte dig som Zedekias og som Achab, hvilke Kongen af Babel stegte paa Ilden,
12 Og han gjorde det, som var ondt for Herrens hans Guds Øine, han ydmygede sig ikke for Jeremias, Prophetens, Ansigt, som talede af Herrens Mund.
8 da gik Ebed-Melech ud af Kongens Huus, og han talede med Kongen og sagde:
16 Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi.
6 Og Jeremias, Propheten, talede til Zedekias, Judæ Konge, alle disse Ord i Jerusalem,
26 Men til Judæ Konge, som sendte eder at adspørge Herren, til ham skulle I saa sige: Saa sagde Herren, Israels Gud, (om) de Ord, som du hørte:
27 Og Statholderne, Forstanderne og Fyrsterne og Kongens Raadsherrer samledes og saae disse Mænd, at Ilden havde ingen Magt over deres Legemer, og ikke et Haar paa deres Hoved var svedet, og deres Kjortler vare ikke forandrede, ja, Ildens Lugt var ikke gaaet igjennem dem.
18 Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.