Jeremia 41:1

Original Norsk Bibel 1866

Og det skede i den syvende Maaned, da kom Ismael, Søn af Nethanja, Søn af Elisama, af kongelig Sæd, og Kongens store (Herrer) og ti Mænd med ham til Gedalja, Ahikams Søn, til Mizpa; og de aade der Brød med hverandre i Mizpa.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 40:8 : 8 da kom de til Gedalja, til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan og Jonathan, Kareachs Sønner, og Seraja, Tanchumeths Søn, og Ephai, den Netophathiters Sønner, og Jesanja, en Maachathiters Søn, de og deres Mænd.
  • Jer 40:6 : 6 Saa kom Jeremias til Gedalja, Ahikams Søn, til Mizpa, og blev hos ham midt iblandt Folket, de Overblevne i Landet.
  • Sal 41:9 : 9 (De sige:) Der hænger en Belials Handel fast ved ham, og han, som ligger, skal ikke staae op mere.
  • Sal 109:5 : 5 Og de beviste mig Ondt for Godt, og Had for min Kjærlighed.
  • Ordsp 13:10 : 10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
  • Ordsp 26:23-26 : 23 (Som) et Skaar, der er overdraget med Sølvskum, (saa) ere brændende Læber og et ondt Hjerte. 24 En Hader kan stille sig fremmed an med sine Læber, men inden i sig lægger han Svig. 25 Naar han gjør sin Røst yndig, (da) tro ham ikke; thi der ere syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte. 26 Den, hvis Had haver skjult sig med Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
  • Ordsp 27:4 : 4 Hastighed er Grumhed, og Vrede er et Vandskyl; dog hvo kan staae for Avind?
  • Jer 36:12 : 12 Og han gik ned til Kongens Huus i Cantslerens Kammer, og see, der sadde alle Fyrsterne: Elisama, Cantsleren, og Delaja, Semajas Søn, og Elnathan, Achbors Søn, og Gemarja, Saphans Søn, og Zedekias, Hananjas Søn, ja alle Fyrsterne.
  • Jer 36:20 : 20 Og de kom til Kongen i Forgaarden, da de havde henlagt Rollen i Elisamas, Cantslerens, Kammer; og de forkyndte alle Ordene for Kongens Øren.
  • 2 Sam 3:27 : 27 Og Abner kom tilbage til Hebron, da ledte Joab ham (til en Side) midt i Porten at tale med ham i Stilhed, og stak ham der ved det femte (Ribbeen), saa han døde, for hans Broders Asaels Blods Skyld.
  • 2 Sam 20:9-9 : 9 Og Joab sagde til Amasa: Er der Fred med dig, min Broder? og Joab greb Amasa ved Skjægget med den høire Haand for at kysse ham. 10 Og Amasa tog sig ikke vare for Sværdet, som var i Joabs Haand, og han stak ham dermed ved det femte (Ribbeen) og udøste hans Indvolde paa Jorden, og han stak ham ikke anden Gang, og han døde; men Joab og hans Broder Abisai forfulgte Seba, Bichri Søn.
  • 2 Kong 11:1 : 1 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og ødelagde al kongelig Sæd.
  • 2 Kong 25:25 : 25 Men det skede i den syvende Maaned, at Ismael, Søn af Nethanja, Elisamas Søn, af kongelig Sæd, kom, og ti Mænd med ham, og sloge Gedalja, at han døde, tilligemed Jøderne og Chaldæerne, som vare hos ham i Mizpa.
  • 2 Krøn 22:10 : 10 Der Athalia, Ahasias Moder, saae, at hendes Søn var død, da gjorde hun sig rede og omkom al kongelig Sæd i Judæ Huus.
  • Jer 40:14-16 : 14 Og de sagde til ham: Monne du vel vide, at Baalis, Ammons Børns Konge, haver sendt Ismael, Nethanjas Søn, at slaae dig ihjel? men Gedalja, Ahikams Søn, troede dem ikke. 15 Da talede Johanan, Kareachs Søn, i Løndom til Gedalja i Mizpa, sigende: Kjære, jeg vil gaae og slaae Ismael, Nethanjas Søn, og Ingen skal faae det at vide; hvorfor skal han slaae dig ihjel, at al Juda, de, som ere samlede til dig, skulle adspredes, og det Overblevne af Juda omkomme? 16 Men Gedalja, Ahikams Søn, sagde til Johanan, Kareachs Søn: Du skal ikke gjøre den Gjerning; thi det er falskt, som du taler om Ismael.
  • Esek 17:13 : 13 Og han tog af den kongelige Sæd og gjorde en Pagt med ham, og han bragte ham til (at gjøre) en Ed, men de Vældige i Landet tog han (bort),
  • Dan 11:26-27 : 26 Og de, som æde hans Mad, skulle sønderbryde ham, og hans Hær skal overskylle, og der skulle falde mange Ihjelslagne. 27 Og begge Kongernes Hjerte skal være at gjøre (hverandre) Ondt, og de skulle tale Løgn over eet Bord; og det skal ikke lykkes, thi Enden er endnu (beskikket) til en bestemt Tid.
  • Luk 22:47-48 : 47 Men der han endnu talede, see, (da kom) Skaren; og En af de Tolv, som kaldtes Judas, gik foran dem og nærmede sig til Jesum for at kysse ham. 48 Men Jesus sagde til ham: Judas! forraader du Menneskens Søn med et Kys?
  • Joh 13:18 : 18 Jeg taler ikke om eder alle; jeg veed, hvilke jeg haver udvalgt; men — at Skriften skal fuldkommes: Den, som æder Brødet med mig, haver opløftet sin Hæl mod mig.
  • Jak 4:1-3 : 1 Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt eder? er det ikke heraf, (nemlig) af eders Lyster, som stride i eders Lemmer? 2 I begjære, og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid, og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede. 3 I bede, og faae ikke, fordi I bede ilde, at I det kunne fortære i eders Vellyster.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 25Men det skede i den syvende Maaned, at Ismael, Søn af Nethanja, Elisamas Søn, af kongelig Sæd, kom, og ti Mænd med ham, og sloge Gedalja, at han døde, tilligemed Jøderne og Chaldæerne, som vare hos ham i Mizpa.

  • 81%

    2Og Ismael, Nethanjas Søn, stod op, og de ti Mænd, som vare med ham, og sloge Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, med Sværdet, og dræbte ham, hvem Kongen af Babel havde sat over Landet.

    3Og alle Jøderne, som vare hos ham, hos Gedalja, i Mizpa, og Chaldæerne, som fandtes der, nemlig Krigsmændene, dem slog Ismael.

    4Og det skede paa den anden Dag, efterat han havde dræbt Gedalja, og Ingen vidste det,

    5da kom Mænd fra Sichem, fra Silo og fra Samaria, fiirsindstyve Mænd, med afraget Skjæg og sønderrevne Klæder og saarede, og de havde Madoffer og Virak i deres Haand til at føre i Herrens Huus.

    6Og Ismael, Nethanjas Søn, gik ud mod dem af Mizpa, gik flux og græd; og det skede, der han mødte dem, da sagde han til dem: Kommer til Gedalja, Ahikams Søn!

    7Og det skede, der de kom midt i Staden, da slagtede Ismael, Nethanjas Søn, dem (og kastede dem) i en Hule, han og de Mænd, som vare med ham.

    8Men der fandtes ti Mænd iblandt dem, og de sagde til Ismael: Dræb os ikke, thi vi have Liggendefæ i Ageren, Hvede og Byg og Olie og Honning; saa lod han af og dræbte dem ikke midt iblandt deres Brødre.

    9Og den Hule, hvor Ismael lod kaste alle de Mænds (døde) Kroppe, som han lod slaae med Gedalja, var den, som Kong Asa lod gjøre for Baesas, Israels Konges, Skyld; den fyldte Ismael, Nethanjas Søn, med Ihjelslagne.

    10Og Ismael tog alt det Overblevne af Folket fangen, som var i Mizpa, Kongens Døttre og alt Folket, de Overblevne i Mizpa, hvilke Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde anbefalet Gedalja, Ahikams Søn, ja Ismael, Nethanjas Søn, tog dem fangne, og gik hen for at fare over til Ammons Børn.

    11Der Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare med ham, hørte alt det Onde, som Ismael, Nethanjas Søn, havde gjort,

    12da toge de alle Mændene (til sig) og droge hen at stride imod Ismael, Nethanjas Søn; og de fandt ham hos de mange Vande, som vare i Gibeon.

    13Og det skede, der alt Folket, som var hos Ismael, saae Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, da bleve de glade.

    14Og alt Folket vendte sig om, som Ismael havde ført fangen bort fra Mizpa; og de vendte tilbage og gik hen til Johanan, Kareachs Søn.

    15Og Ismael, Nethanjas Søn, undkom med otte Mænd fra Johanans Ansigt, og drog til Ammons Børn.

    16Da tog Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmændene for Hærene, som vare hos ham, alt det Overblevne af Folket, som han havde ført tilbage fra Ismael, Nethanjas Søn, fra Mizpa, efterat denne havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, vældige Krigsmænd og Qvinder og smaae Børn og Kammertjenere, som han havde ført tilbage fra Gibeon.

  • 78%

    5Og efterdi han kommer ikke ydermere tilbage, da vend om til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, hvilken Kongen af Babel haver beskikket over Judæ Stæder, og bliv hos ham midt iblandt Folket, eller til hver, som ret synes for dine Øine at gaae, gak (derhen). Og den Øverste for Drabanterne gav ham Tæring og Skjenk, og lod ham fare.

    6Saa kom Jeremias til Gedalja, Ahikams Søn, til Mizpa, og blev hos ham midt iblandt Folket, de Overblevne i Landet.

    7Da alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, de og deres Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde beskikket Gedalja, Ahikams Søn, over Landet, og at han havde anbefalet ham Mænd og Qvinder og smaae Børn og af de Ringe i Landet, af dem, som ikke vare bortførte til Babel,

    8da kom de til Gedalja, til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan og Jonathan, Kareachs Sønner, og Seraja, Tanchumeths Søn, og Ephai, den Netophathiters Sønner, og Jesanja, en Maachathiters Søn, de og deres Mænd.

    9Og Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, svoer dem og deres Mænd, og sagde: I skulle ikke frygte for at tjene de Chaldæer; bliver i Landet og tjener Kongen af Babel, saa skal det gaae eder vel.

    10Og jeg, see, jeg boer i Mizpa, til at staae for Chaldæernes Ansigt, som komme til os; men I, samler Viin og Sommerfrugt og Olie, og lægger det i eders Kar, og boer i eders Stæder, som I have indtaget.

    11Da ogsaa alle Jøderne, som vare i Moab og iblandt Ammons Børn og i Edom, og som vare i alle Landene, hørte, at Kongen af Babel havde ladet (Noget) overblive i Juda, og at han havde beskikket Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, over dem,

    12da kom alle Jøderne tilbage fra alle Steder, hvorhen de vare fordrevne, og kom til Judæ Land, til Gedalja, til Mizpa; og de samlede Viin og Sommerfrugt, saare meget.

    13Men Johanan, Kareachs Søn, og alle Høvedsmænd for Hærene, som vare paa Marken, kom til Gedalja til Mizpa.

    14Og de sagde til ham: Monne du vel vide, at Baalis, Ammons Børns Konge, haver sendt Ismael, Nethanjas Søn, at slaae dig ihjel? men Gedalja, Ahikams Søn, troede dem ikke.

    15Da talede Johanan, Kareachs Søn, i Løndom til Gedalja i Mizpa, sigende: Kjære, jeg vil gaae og slaae Ismael, Nethanjas Søn, og Ingen skal faae det at vide; hvorfor skal han slaae dig ihjel, at al Juda, de, som ere samlede til dig, skulle adspredes, og det Overblevne af Juda omkomme?

    16Men Gedalja, Ahikams Søn, sagde til Johanan, Kareachs Søn: Du skal ikke gjøre den Gjerning; thi det er falskt, som du taler om Ismael.

  • 76%

    22Men (anlangende) Folket, som blev tilovers i Judæ Land, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilovers, over dem satte han Gedalja, Søn af Ahikam, Saphans Søn.

    23Der alle Stridshøvedsmændene, de og (deres) Mænd, hørte, at Kongen af Babel havde sat Gedalja (til Øverste), da kom de til Gedalja til Mizpa, baade Ismael, Nethanjas Søn, og Johanan, Kareachs Søn, og Seraja, Thanhumeths, den Nethophathiters, Søn, og Jaasanja, den Maachathiters Søn, de og deres Mænd.

  • 18for Chaldæernes Ansigt, thi de frygtede for deres Ansigt, fordi Ismael, Nethanjas Søn, havde slaget Gedalja, Ahikams Søn, hvilken Kongen af Babel havde beskikket over Landet.

  • 1Der Sephatja, Matthans Søn, og Gedalja, Paschurs Søn, og Juchal, Selemjas Søn, og Paschur, Malchijas Søn, hørte Ordene, som Jeremias talede til alt Folket, sigende:

  • 6I den fjerde Maaned, paa den niende (Dag) i Maaneden, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet.

  • 12Og han gik ned til Kongens Huus i Cantslerens Kammer, og see, der sadde alle Fyrsterne: Elisama, Cantsleren, og Delaja, Semajas Søn, og Elnathan, Achbors Søn, og Gemarja, Saphans Søn, og Zedekias, Hananjas Søn, ja alle Fyrsterne.

  • 3Og alle Kongen af Babels Fyrster droge ind, og de bleve i den midterste Port, (nemlig) Nergal-Sarezer, Samger-Nebo, Sarzechim-Rabsaris, Nergal-Sarezer-Rabmag, og alle andre Kongen af Babels Fyrster.

  • 1Og det skede i det syvende Aar, i den femte (Maaned), paa den tiende (Dag) i Maaneden, (da) kom (nogle) Mænd af Israels Ældste for at adspørge Herren; og de satte sig for mit Ansigt.

  • 9Thi det skede i det femte Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Aar, i den niende Maaned, da udraabte de en Faste for Herrens Ansigt for alt Folket i Jerusalem og alt Folket, de, som vare komne fra Judæ Stæder til Jerusalem.

  • 21Og det skede i det tolvte Aar, i den tiende (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, efterat vi vare bortførte, (da) kom En til mig, (som var) undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er slagen.

  • 25Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øine op og saae, og see, en reisende Hob Ismaeliter kom fra Gilead; og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik, for at drage ned til Ægypten.

  • 1Og det skede i det samme Aar, i Zedekias, Judæ Konges, Riges Begyndelse, i det fjerde Aar, i den femte Maaned, (da) talede Hananias, Assurs Søn, den Prophet, som var fra Gibeon, til mig i Herrens Huus, for Præsternes og alt Folkets Øine, sigende:

  • 7Og det skede, der ti Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til Jeremias.

  • 9Min Herre Konge! disse Mænd have gjort ilde i alt det, de have gjort imod Jeremias, Propheten, som de kastede i Hulen, og han maa døe i sit Sted af Hunger, thi her er ikke ydermere Brød i Staden.

  • 14de sendte hen og toge Jeremias af Fængslets Forgaard, og overgave ham til Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, for at udføre ham til (sit) Huus; og han blev midt iblandt Folket.

  • 3Paa den niende (Dag) i (den fjerde) Maaned, da fik Hungeren Overhaand i Staden, og der var ikke Brød for Folket i Landet.

  • 3og skede (siden) i Jojakims, Josias Søns, Judæ Konges, Dage, indtil Zedekias, Josias Søns, Judæ Konges, ellevte Aar endtes, indtil Jerusalem blev bortført i den femte Maaned.

  • 6(nemlig) Mændene og Qvinderne og de smaae Børn og Kongens Døttre og hver Person, som Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, havde ladet blive hos Gedalja, Søn af Ahikam, Søn af Saphan, og Jeremias, Propheten, og Baruch, Nerijas Søn.

  • 1Og der kom Mænd til mig af Israels Ældste, og satte sig for mit Ansigt.

  • 1Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

  • 14Da sendte alle Fyrsterne Judi, Søn af Nethanja, Søn af Selemja, Søn af Cusi, til Baruch, at lade sige: Den Rolle, i hvilken du læste for Folkets Øren, tag den i din Haand og gak (ned); og Baruch, Nerijas Søn, tog Rollen i sin Haand og kom til dem.

  • 20Og det skede, der de sadde tilbords, da skede Herrens Ord til Propheten, som førte ham tilbage.