Jeremia 44:18

Original Norsk Bibel 1866

Men fra den (Tid af), da vi lode af at gjøre Himmelens Dronning Røgelse og udøse Drikoffere for hende, have vi Mangel paa Alting, og vi ere fortærede ved Sværdet og ved Hungeren.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Mal 3:13-15 : 13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig? 14 I sagde: (Det er) forfængeligt at tjene Gud, og hvad Vinding (er derved), at vi tage vare paa hans Varetægt, og at vi gaae i Sørgeklæder for den Herre Zebaoths Ansigt? 15 Og nu, vi prise de Hovmodige salige; (thi) de, som gjorde Ugudelighed, ere baade opbyggede, og prøvede Gud og undkom.
  • Jer 40:12 : 12 da kom alle Jøderne tilbage fra alle Steder, hvorhen de vare fordrevne, og kom til Judæ Land, til Gedalja, til Mizpa; og de samlede Viin og Sommerfrugt, saare meget.
  • 4 Mos 11:5-6 : 5 Vi komme ihu den Fisk, som vi aade for Intet i Ægypten, Græskarrene og Melonerne og Løgene og Rødløgene og Hvidløgene. 6 Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.
  • Job 21:14-15 : 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab. 15 Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
  • Sal 73:9-9 : 9 De sætte deres Mund imod Himlene, og deres Tunge farer frem paa Jorden. 10 Derfor vender hans Folk hid igjen, og der udkrystes (Bægere) fulde af Vand til dem, 11 saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste? 12 See, disse ere ugudelige; dog ere de rolige i Verden, de formere Godset. 13 Sandeligen, jeg haver forgjæves renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed, 14 efterdi jeg er plaget den ganske Dag, og min Straf er hver Morgen (der). 15 Dersom jeg sagde: Jeg vil fortælle Saadant, see, da havde jeg fordømt dine Børns Slægt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 90%

    15Da svarede alle de Mænd Jeremias, de, som vidste, at deres Hustruer gjorde Røgelse for andre Guder, og alle Qvinderne, som stode, en stor Forsamling, og alt Folket, som boede i Ægypti Land, i Pathros, sigende:

    16Det Ord, som du haver talet til os i Herrens Navn, det ville vi ikke høre dig udi.

    17Men vi ville gjøre alt det Ord, som er udgaaet af vor Mund, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og udøse Drikoffere for hende, saasom vi have gjort, vi og vore Fædre, vore Konger og vore Fyrster, i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og vi bleve mætte af Brød, og vare vel (derved), og saae ingen Ulykke.

  • 87%

    19Og der vi gjorde Himmelens Dronning Røgelse og udøste Drikoffere for hende, mon vi gjorde hende uden vore Mænds (Villie) Kager til at dyrke hende eller udøse Drikoffere for hende?

    20Og Jeremias sagde til alt Folket om de Mænd og om de Qvinder og om alt det Folk, som havde svaret ham Saadant, sigende:

    21Mon ikke den Røgen, som I røgede i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader, I og eders Fædre, eders Konger og eders Fyrster og Folket i Landet, (ja, mon ikke) Herren haver kommet de Ting ihu, og er det ikke opkommet i hans Hjerte?

    22Og Herren kunde ikke ydermere fordrage det for eders Idrætters Ondskabs Skyld, for de Vederstyggeligheders Skyld, som I gjorde; og eders Land blev til en Ørk og til en Forskrækkelse og til en Forbandelse, at Ingen boer (derudi), som (det sees) paa denne Dag.

    23Fordi at I gjorde Røgelse, og at I syndede imod Herren, og ikke hørte Herrens Røst, og ikke vandrede i hans Lov og i hans Skikke og i hans Vidnesbyrd, derfor er eder saadan Ulykke vederfaren, som (det sees) paa denne Dag.

    24Og Jeremias sagde til alt Folket og til alle Qvinderne: Hører Herrens Ord, al Juda, som er i Ægypti Land!

    25Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud, sigende: I og eders Hustruer have baade talet med eders Mund, og opfyldt (det) med eders Hænder, sigende: Vi ville vist gjøre vore Løfter, som vi have lovet, at gjøre Røgelse for Himmelens Dronning og at udøse Drikoffere for hende; I have jo stadfæstet eders Løfter og gjort eders Løfter.

  • 76%

    17Seer du ikke, hvad de gjøre i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader?

    18Børnene opsanke Træ, og Fædrene optænde en Ild, og Qvinderne ælte Deig at lave Himmelens Dronning Kager, og udøse Drikoffere for andre Guder, til at gjøre mig Fortræd.

  • 72%

    8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

    9Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.

  • 72%

    5Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, at vende om fra deres Ondskab og aflade at gjøre Røgelse for andre Guder.

    6Og min Grumhed og min Vrede er udøst og er optændt i Judæ Stæder og paa Jerusalems Gader; og de ere blevne til en Ørk og til en Ødelæggelse, som (det sees) paa denne Dag.

    7Og nu, saa sagde Herren, Zebaoths Gud, Israels Gud: Hvorfor gjøre I denne store Ondskab imod eders Sjæle, saa at (jeg maa) udrydde eder Mand og Qvinde, spæde og diende Børn af Juda, og lade Intet, (som er) øvrigt, blive ydermere til overs for eder, —

    8at opirre mig med eders Hænders Gjerninger ved at gjøre Røgelse for andre Guder i Ægypti Land, som I ere indkomne udi til at være fremmede der; paa det (jeg skal) udrydde eder, og paa det at I skulle blive til en Forbandelse og til en Forhaanelse iblandt alle Hedningerne paa Jorden?

    9Have I glemt eders Fædres Ondskaber, og Judæ Kongers Ondskaber, og deres Hustruers Ondskaber, og eders Ondskaber, og eders Hustruers Ondskaber, som de gjorde i Judæ Land og paa Jerusalems Gader?

  • 71%

    12Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem.

    13Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed.

  • 25fordi at de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder, til at opirre mig med alle deres Hænders Gjerninger; derfor skal min Hastighed udøses over dette Sted og ikke udslukkes.

  • 17for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.

  • 9Madoffer og Drikoffer er afskaaret fra Herrens Huus, Præsterne, Herrens Tjenere, sørge.

  • 17fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gjerning; derfor skal min Vrede optændes imod dette Sted og skal ikke udslukkes.

  • 36Og nu, derfor sagde Herren, Israels Gud, saaledes om denne Stad, om hvilken I sige: Den gives i Kongen af Babels Haand ved Sværdet og ved Hungeren og ved Pestilentsen:

  • 4Vi maae drikke vort Vand for Penge, vore Træer komme (til os) for (Penges) Værd.

  • 38(Der skal komme) Tørhed til dens Vande, og de skulle borttørres; thi det er udskaarne Billeders Land, og de rose sig af de forfærdelige (Afguder).

  • 16Og jeg vil tale om mine Rette med dem for al deres Ondskabs Skyld, at de forlode mig og gjorde Røgelse for andre Guder, og tilbade for deres Hænders Gjerninger.

  • 13Og Husene i Jerusalem og Judæ Kongers Huse skulle være urene som det Sted Thophet, med alle de Huse, hvor de gjorde Røgelse paa Tagene til al Himmelens Hær, og udøste Drikoffere for andre Guder.

  • 6Vi maae give Ægypterne Haand, (ja) Assyrerne, for at mættes af Brød.

  • 12Og jeg vil tage det Overblevne af Juda, dem, som satte deres Ansigt til at komme til Ægypti Land, til at være fremmede der, og de skulle alle faae Ende i Ægypti Land, de skulle falde ved Sværdet, faae Ende ved Hungeren, baade Liden og Stor, de skulle døe ved Sværdet og ved Hungeren, og de skulle blive til en Ed, til Forskrækkelse, til Forbandelse og til Forhaanelse.

  • 7Fra vore Fædres Dage af have vi været i stor Skyld indtil denne Dag, og for vore Misgjerningers Skyld ere vi, (ja) vi, vore Konger, vore Præster, givne i Kongernes Haand i Landene, i Sværd, i Fængsel og i Rov og i (vore) Ansigters Skam, som det sees paa denne Dag.

  • 3for deres Ondskabs Skyld, som de gjorde til at opirre mig med, at gaae hen at gjøre Røgelse til at tjene andre Guder, hvilke de ikke kjendte, de, I, eller eders Fædre.

  • 69%

    13Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.

    14Skulde vi (da) vende om og gjøre dine Bud til Intet, og gjøre Svogerskab med Folk, som have (gjort) disse Vederstyggeligheder? mon du ikke skulde blive vred paa os, indtil at der gjordes Ende paa os, saa der blev Ingen tilovers, ei heller (nogen) Redning?

  • 23at vi vilde bygge os et Alter for at vende tilbage fra (at vandre) efter Herren; og dersom (det er skeet) for at offre Brændoffer derpaa eller Madoffer, og dersom (det er skeet) til at gjøre Takoffers Offere derpaa, da skal Herren selv udkræve det,

  • 69%

    18og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.

    19Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.

  • 15Dog haver mit Folk glemt mig, de gjøre Røgelse for Forfængelighed; og de støde an paa deres Veie, paa de evige Stier, for at gaae paa Stier, paa den Vei, som ikke er banet,

  • 19Og de opbrændte Guds Huus og nedbrøde Jerusalems Mure, og de opbrændte alle dens Paladser med Ild, og alle deres kostelige Kar bleve fordærvede.

  • 14Hvorfor sidde vi (stille)? samler eder og lader os komme i de faste Stæder og tie der; thi Herren vor Gud haver kommet os til at tie og givet os Galdevand at drikke, fordi vi have syndet for Herren.

  • 19Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

  • 9Vi hente vort Brød med vort Livs (Fare) for Sværdet i Ørken.

  • 12Men efterat vore Fædre havde fortørnet Himmelens Gud, gav han dem i Nebucadnezars, Kongen af Babels, den Chaldæers, Haand, og han nedbrød dette Huus og førte Folket bort til Babel.

  • 18Saa forlode de Herrens, deres Fædres Guds, Huus og tjente Lundene og Afguderne; da blev der en Vrede over Juda og Jerusalem for denne deres Syndeskyld.

  • 11Herre! vil du holde dig rolig ved disse Ting? vil du tie og fortrykke os saa saare?

  • 18(nemlig) Jerusalem og Judæ Stæder, og dens Konger og dens Fyrster, til at gjøre dem til en Ørk, til Forskrækkelse, til Hvidsel og til Forbandelse, som (det sees) paa denne Dag,

  • 29Og Chaldæerne skulle komme, som stride imod denne Stad, og antænde denne Stad med Ild, og opbrænde den og Husene, paa hvis Tage man gjorde Røgelse for Baal og udøste Drikoffere for andre Guder, for at opirre mig.

  • 8Og det skal skee, at det Folk og det Rige, som ikke vil tjene ham, Nebucadnezar, Kongen af Babel, og som ikke vil give sin Hals under Kongen af Babels Aag, det samme Folk vil jeg hjemsøge med Sværdet og med Hungeren og med Pestilentsen, siger Herren, indtil at jeg faaer fortæret dem ved hans Haand.