Jeremia 52:32
Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.
Og han talede gode (Ord) med ham, og satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
27Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Kongen af Juda, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den syv og tyvende (Dag) i Maaneden, da opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved af Fængslets Huus.
28Og han talede gode Ord med ham, og han satte hans Stol over de Kongers Stole, som vare hos ham i Babel.
29Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt i alle sit Livs Dage.
30Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves ham idelig Underholdning af Kongen, hver Dags Ting paa sin Dag, alle hans Livs Dage.
31Og det skede i det syv og tredivte Aar, efterat Jojachin, Judæ Konge, var bortført, i den tolvte Maaned, paa den fem og tyvende (Dag) i Maaneden, (da) opløftede Evilmerodach, Kongen af Babel, i det Aar, han blev Konge, Jojachins, Judæ Konges, Hoved og førte ham ud af Fængslets Huus.
33Og han omskiftede hans Fængsels Klæder; og han aad stedse Brød for hans Ansigt alle sit Livs Dage.
34Og (anlangende) hans Underholdning, da gaves (ham) bestandig Underholdning af Kongen af Babel, hver Dags Ting paa sin Dag, indtil hans Dødsdag, alle hans Livs Dage.
9Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla i Hamaths Land; og han talede med ham (om) Ret.
48Da gjorde Kongen Daniel stor, og gav ham mange store Foræringer, og gjorde ham til en mægtig (Mand) over alt Babels Landskab, og den øverste Forstander over alle Vise i Babel.
49Og Daniel begjærede af Kongen, og han beskikkede over Bestillingen i Babels Landskab Sadrach, Mesach og Abed-Nego; men Daniel (blev) i Kongens Port.
9Og Gud gav Daniel Miskundhed og Barmhjertighed for den øverste Kammertjeners Ansigt.
26Og Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, tog dem og førte dem til Kongen af Babel til Ribla.
27Og Kongen af Babel slog dem og dræbte dem i Ribla i Hamaths Land; saa blev Juda bortført af sit Land.
28Dette er det Folk, som Nebucadnezar bortførte: I det syvende Aar, tre tusinde og tre og tyve Jøder;
29i det attende Nebucadnezars Aar, af Jerusalem otte hundrede, to og tredive Sjæle;
30Da gjorde Kongen Sadrach, Mesach og Abed-Nego lykkelige i Babels Landskab.
6Og de grebe Kongen og førte ham op til Kongen af Babel til Ribla; og de talede med ham om Ret.
4Og nu, see, jeg haver idag løst dig af Lænkerne, som vare paa dine Hænder; om det (synes) godt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) kom, og jeg vil sætte mine Øine paa dig, og om det (synes) ondt for dine Øine at komme med mig til Babel, (saa) lad være; see, alt Landet er for dit Ansigt, hvor det (synes) godt og ret for dine Øine at gaae, gak derhen.
18Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden.
19Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde.
20Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham.
21Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil.
6Nebucadnezar, Kongen af Babel, drog op imod ham og bandt ham med Kobberlænker for at føre ham til Babel.
2Og Herren gav Jojakim, Judæ Konge, i hans Haand, og en Deel af Guds Huses Kar, og dem lod han føre til Sinears Land, i sin Guds Huus, og Karrene lod han føre ind i sin Guds Forraadshuus.
3Og Kongen sagde til Aspenas, sin øverste Kammertjener, at han skulde lade komme af Israels Sønner og af den kongelige Sæd og af de Fornemste
10Men der Aaret var omme, sendte Kong Nebucadnezar og lod ham føre til Babel med Herrens Huses kostelige Kar, og gjorde Zedekias, hans Broder, til Konge over Juda og Jerusalem.
12Men Jojachin, Kongen i Juda, gik ud til Kongen af Babel, han og hans Moder og hans Tjenere og hans Fyrster og hans Kammertjenere, og Kongen af Babel tog ham (fangen) i sit Riges ottende Aar.
11Men Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde givet Befaling om Jeremias formedelst Nebusar-Adan, den Øverste for Drabanterne, og sagt:
12Tag ham, og seet dine Øine paa ham, og gjør ham ikke noget Ondt; men eftersom han taler til dig, saa gjør med ham.
13Da sendte Nebusar-Adan, Øversten for Drabanterne, og Nebusasban-Rabsaris og Nergal-Sarezer-Rabmag og alle Kongen af Babels store (Herrer),
13Da blev Daniel ført op for Kongen; (og) Kongen svarede og sagde til Daniel: Er du den Daniel, som er af de bortførte Børn af Juda, hvilke Kongen, min Fader, lod føre fra Juda?
6hvilken var bortført af Jerusalem med den bortførte (Hob), som blev bortført med Jechonia, Judæ Konge, hvilken Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod bortføre.
8da gik Ebed-Melech ud af Kongens Huus, og han talede med Kongen og sagde:
10(Da) gik Dronningen op til Gjæstebudshuset for Kongens og hans Vældiges Sags Skyld; (og) Dronningen svarede og sagde: Kongen leve evindeligen! lad dine Tanker ikke forfærde dig, og skift ikke din Farve.
6Da sagde Kongen til mig, og Dronningen, som sad hos ham: Hvor længe skal din Reise vare, og naar vil du komme igjen? og det syntes Kongen godt, og han sendte mig hen, og jeg satte ham en bestemt (Tid).
3Men det skede af Herrens Vrede imod Jerusalem og Juda, indtil han kastede dem fra sit Ansigt; og Zedekias faldt af fra Kongen af Babel.
27Derfor, o Konge! lad mit Raad behage dig, og afbryd dine Synder ved Retfærdighed, og dine Misgjerninger ved Barmhjertighed mod de Elendige; om din Fred maaskee kunde forlænges.
28Alt dette kom over Kong Nebucadnezar.
29Der tolv Maaneder vare tilende, der han gik paa det kongelige Palads i Babel,
30svarede Kongen og sagde: Mon dette ikke være det store Babel, som jeg, jeg haver bygget til et kongeligt Huus ved min stærke Magt og til min Herligheds Ære?
31(Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.
5Og Kongen beskikkede dem hver Dags Ting paa sin Dag af Kongens Mad og af den Viin, som han drak, og til at opføde dem i tre Aar; og naar de vare tilende, da skulde de staae for Kongens Ansigt.
4Og Zedekias, Judæ Konge, skal ikke undkomme fra Chaldæernes Haand, men han skal visseligen gives i Kongen af Babels Haand, og han skal tale med sin Mund til hans Mund, og see med sine Øine hans Øine.
22Men (anlangende) Folket, som blev tilovers i Judæ Land, som Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod blive tilovers, over dem satte han Gedalja, Søn af Ahikam, Saphans Søn.
12Og jeg vil give eder Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og føre eder i eders Land igjen.
18Og der Dagene vare tilende, efter hvilke Kongen havde sagt, at man skulde føre dem frem, da førte den øverste Kammertjener dem frem for Nebucadnezars Ansigt.
10Og du skal sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg sender hen og henter Nebucadnezar, Kongen af Babel, min Tjener, og jeg vil sætte hans Throne ovenpaa disse Stene, som jeg skjulte, og han skal udslaae sit skjønne Paulun over dem.
29Da befoel Beltsazar, og de klædte Daniel med Purpur og med en Guldkjæde om hans Hals, og de udraabte om ham, at han skulde være den tredie Mægtige i Riget.
6Da skiftedes Kongens Farve, og hans Tanker forfærdede ham, og hans Lænders Baand bleve slappe, og hans Knæ stødte sig imod hverandre.
11Men man blindede Zedekias Øine, og de bandt ham med to Kobberlænker, og Kongen af Babel lod ham føre til Babel og lagde ham i Fængslet indtil hans Dødsdag.