Nehemja 2:6
Da sagde Kongen til mig, og Dronningen, som sad hos ham: Hvor længe skal din Reise vare, og naar vil du komme igjen? og det syntes Kongen godt, og han sendte mig hen, og jeg satte ham en bestemt (Tid).
Da sagde Kongen til mig, og Dronningen, som sad hos ham: Hvor længe skal din Reise vare, og naar vil du komme igjen? og det syntes Kongen godt, og han sendte mig hen, og jeg satte ham en bestemt (Tid).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Og jeg sagde til Kongen: Dersom (det synes) godt for Kongen, da lad dem give mig Breve til Fyrsterne paa hiin Side Floden, at de maae føre mig henover, indtil jeg kommer til Juda,
8og Brev til Asaph, som forvarer den Lysthave, som er Kongens, at han maa give mig Træer til at beklæde Portene paa Slottet, som er for Huset, og til Stadsmurene og til det Huus, som jeg vil drage ind udi; og Kongen gav mig (dem) efter min Guds Haand, som var god over mig.
9Da kom jeg til Fyrsterne paa hiin Side Floden og gav dem Kongens Breve; og Kongen sendte Stridshøvedsmænd og Ryttere med mig.
1Og det skede i Nisan Maaned, i det tyvende Artaxerxes, Kongens, Aar, (da stod der) Viin for hans Ansigt, og jeg optog Vinen og gav Kongen, og jeg havde ikke (ellers) været ilde (tilfreds) for hans Ansigt.
2Da sagde Kongen til mig: Hvorfor seer du ilde ud? og du, du er ikke syg, (det) er ikke dette, men (dit) Hjerte er ilde (tilfreds); da frygtede jeg saare meget.
3Og jeg sagde til Kongen: Kongen leve evindelig! hvorfor skulde jeg ikke see ilde ud, da den Stad, (i hvilken) mine Fædres Begravelsers Huus er, (ligger) øde, og dens Porte ere fortærede med Ild?
4Da sagde Kongen til mig: Hvad er det, du søger om? da bad jeg til Gud i Himmelen.
5Da sagde jeg til Kongen: Dersom (det synes) godt for Kongen, og dersom din Tjener er behagelig for dit Ansigt, da (begjærer jeg,) at du vil sende mig til Juda, til mine Fædres Begravelsers Stad, at jeg maa bygge den.
6Men da alt dette (skede), var jeg ikke i Jerusalem; thi i Artaxerxes, Kongen af Babels, to og tredivte Aar kom jeg til Kongen, og, efterat et Aar var tilende, begjærede jeg (igjen Forlov) af Kongen.
6Nu, du Thathnai, Fyrste paa hiin Side Floden, du Sethar-Bosnai og deres Selskab af Apharsach, som er paa hiin Side Floden, holder eder langt derfra.
7Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted.
8Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gjøre mod disse Jøders Ældste, for at bygge dette Guds Huus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hiin Side Floden, skal strax gives disse Mænd til Bekostning, at de ikke forhindres.
12Artaxerxes, Kongers Konge: Esra, Præsten, den Skriftlærde i Himmelens Guds Lov, fuldkommen (Fred), og paa en (vis) Tid!
13Der er given Befaling af mig, at hver, som er frivillig i mit Rige, af Israels Folk og dets Præster og Leviter, at drage til Jerusalem, maa drage med dig;
14fordi du er sendt af Kongen og hans syv Raadsherrer at undersøge i Juda og i Jerusalem efter din Guds Lov, som er i din Haand,
27Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,
28og haver bøiet Miskundhed til mig for Kongens og hans Raadsherrers Ansigt og alle Kongens vældige Fyrster! og jeg, jeg styrkede mig efter Herrens min Guds Haand over mig og samlede de Øverste af Israel til at drage op med mig.
11Og der jeg kom til Jerusalem og havde været der i tre Dage,
16Vi give Kongen tilkjende, at om denne Stad bliver bygget, og dens Mure fuldkommede, da beholder du ingen Deel paa denne Side Floden.
17Kongen sendte Svar til Rehum, Cantsleren, og Simsai, Skriveren, og de Øvrige af deres Selskab, som boede i Samaria, og de Øvrige paa hiin Side Floden: Fred, og paa en (vis) Tid.
17Og dersom det nu (synes) godt for Kongen, saa lad lede der i Kongens Liggendefæes Huus, som er i Babel, om det er (saa), at der er given Befaling af Kong Cyrus at bygge dette Guds Huus i Jerusalem, og at man sender til os Kongens Villie derom.
2da kom Hanani, en af mine Brødre, han og (nogle) Mænd af Juda, og jeg spurgte dem om Jøderne, som vare undkomne, som vare overblevne af Fængslet, og om Jerusalem.
3Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.
4Og det skede, der jeg hørte disse Ord, sad jeg og græd og sørgede (nogle) Dage, og jeg fastede og bad for Guds Ansigt i Himmelen.
2i de samme Dage, da Kong Ahasverus sad paa sit Riges Throne, som var i det Slot Susan,
13Og Kongen sagde til de Vise, som forstode sig paa Tiderne, — thi saaledes (skulde) Kongens Sag (skee) for Alle, som forstode sig paa Lov og Ret —
18Og jeg gav dem tilkjende min Guds Haand, som var god over mig, tilmed Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gjøre os rede og bygge; og de bestyrkede deres Hænder til det Gode.
21Og af mig, jeg, (som er) Kong Artaxerxes, er given Befaling til alle Skatmestere, som ere paa hiin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den Skriftlærde i Guds Lov af Himmelen, begjærer af eder, det skal skee strax;
3Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
4Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.
8Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.
9Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
13Hvorfor Thathnai, Fyrste paa denne Side Floden, Sethar-Bosnai og deres Selskab, fordi at Kong Darius havde sendt (Bud) efter det, (som sagt er,) gjorde det hasteligen.
4Og den unge Pige, som synes at være god for Kongens Øine, hun skal vorde Dronning i Vasthis Sted. Og dette Ord syntes godt for Kongens Øine, og han gjorde saa.
6Indholdet af Brevet, som Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og hans Selskab af Apharsach, som var paa denne Side Floden, sendte til Kong Darius;
11Dette er Indholdet af Brevet, som de sendte til ham, til Kong Artaxerxes: Dine Tjenere, de Mænd paa denne Side Floden, og paa en (vis) Tid.
6hvilken var bortført af Jerusalem med den bortførte (Hob), som blev bortført med Jechonia, Judæ Konge, hvilken Nebucadnezar, Kongen af Babel, lod bortføre.
11Og de gave os paa denne Maade Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og bygge et Huus, som var fordum bygget for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldkommet det.
15Og jeg drog om Natten hen til Bækken, og jeg agtede paa Muren; og jeg vendte tilbage og kom ind ad Dalporten, og vendte (saaledes) tilbage.
16Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.
3Og jeg sendte Bud til dem (og) lod sige: Jeg haver en stor Gjerning at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Gjerningen holde op, naar jeg lod af fra den og drog ned til eder?
16Og Daniel gik ind og begjærede af Kongen, at han vilde give ham Tid til at kundgjøre Kongen Udtydningen.
21Og det Ord syntes godt for Kongens og Fyrsternes Øine, og Kongen gjorde efter Memuchans Ord.
4der han lod see sit Riges herlige Rigdom (og) sin Majestæts prægtige Ære mange Dage, (nemlig) hundrede og fiirsindstyve Dage.
5Og hun sagde: Dersom (det saa synes) Kongen godt, og dersom jeg haver fundet Naade for hans Ansigt, og er den Sag ret for Kongens Ansigt, og jeg er behagelig for hans Øine, saa lad skrives for at gjenkalde de Breve, Hamans, Hammedathas Søns, den Agagiters, Anslag, som han haver skrevet for at omkomme Jøderne, som ere i alle Kongens Landskaber.
15Da sagde Esther, at man skulde give (dette Svar) tilbage til Mardochæus:
9Thi vi ere Tjenere, dog vor Gud haver ikke forladt os i vor Tjeneste, og han haver bøiet Miskundhed til os for Kongerne i Persien, at give os Livsophold til at ophøie vor Guds Huus og at oprette dets øde (Steder), og at give os et Gjærde i Juda og Jerusalem.
21Saa giver nu Befaling at forhindre de Mænd, at den Stad bliver ikke bygget, indtil der bliver given Befaling af mig.
1Men disse ere de Folk af det Landskab, som droge op af de Bortførtes Fængsel, hvilke Nebucadnezar, Kongen af Babel, havde bortført til Babel, og som kom tilbage til Jerusalem og Juda, hver til sin Stad,
13da kom den unge Pige til Kongen; Alt, hvad hun sagde, blev hende givet, at hun dermed gik fra Qvindernes Huus ind til Kongens Huus.