Nehemja 6:3
Og jeg sendte Bud til dem (og) lod sige: Jeg haver en stor Gjerning at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Gjerningen holde op, naar jeg lod af fra den og drog ned til eder?
Og jeg sendte Bud til dem (og) lod sige: Jeg haver en stor Gjerning at udrette og kan ikke komme ned; hvorfor skulde Gjerningen holde op, naar jeg lod af fra den og drog ned til eder?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
4Og de sendte fire Gange Bud til mig paa denne Maade, og jeg gav dem (Svar) igjen paa denne Maade.
5Da sendte Saneballat paa den (samme) Maade femte Gang sin Tjener til mig, og et aabent Brev i hans Haand.
6Deri var skrevet: Det er hørt iblandt Hedningerne, og Gasmu haver sagt det, (at) du og Jøderne tænke at falde fra, (og at) du derfor bygger Muren, og du vil være deres Konge i disse Sager,
1Og det skede, der det hørtes af Saneballat og Tobia og Gesem, den Araber, og vore øvrige Fjender, at jeg havde bygget Muren, og der var intet Rift derpaa bleven tilovers, enddog jeg havde ikke opreist indtil denne Tid Døre i Portene,
2da sendte Saneballat og Gesem til mig at lade sige: Gak (med) og lad os samles tilhobe i Landsbyerne i den Dal (ved) Ono; men de tænkte at gjøre mig Ondt.
19Og jeg sagde til de Ypperste og til Forstanderne og til det øvrige Folk: Gjerningen er stor og vid, men vi ere adspredte paa Murene, den Ene langt fra den Anden.
16Og Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gaaen hen, eller hvad jeg gjorde; og for Jøderne og Præsterne og de Ypperste og Forstanderne og de Øvrige, som gjorde Gjerningen, havde jeg ikke hidindtil tilkjendegivet det.
17Da sagde jeg til dem: I see den Ulykke, i hvilken vi ere, at Jerusalem er øde, og dens Porte ere opbrændte med Ild; kommer og lader os bygge Jerusalems Mure, at vi ikke ydermere skulle være en Forsmædelse.
18Og jeg gav dem tilkjende min Guds Haand, som var god over mig, tilmed Kongens Ord, som han havde sagt mig; og de sagde: Lader os gjøre os rede og bygge; og de bestyrkede deres Hænder til det Gode.
19Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, og Gesem, den Araber, det hørte, da bespottede de os og foragtede os, og de sagde: Hvad er dette for en Ting, som I gjøre? ville I være gjenstridige mod Kongen?
20Da svarede jeg dem og sagde til dem: Gud i Himmelen, han skal lade det lykkes for os, og vi, hans Tjenere, vi ville gjøre os rede og bygge; men I have ikke Deel eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem.
8Men jeg sendte til ham at lade sige: Der er ikke skeet Noget af disse Ting, som du siger, men du haver optænkt dem af dit Hjerte.
9Thi de vilde allesammen gjøre os frygtagtige og sagde: De skulle drage deres Hænder af fra Gjerningen, og den skal ikke udrettes; men nu, bekræft mine Hænder!
10Der jeg, jeg kom i Semajas Huus, Søn af Delaja, Mehetabeels Søn, og han var indelukket, da sagde han: Lad os forsamles i Guds Huus, midt i Templet, og lukke Templets Døre, thi de maatte komme for at slaae dig ihjel, ja de maatte komme om Natten for at slaae dig ihjel.
11Men jeg sagde: Skulde en Mand som jeg flye? og hvilken er som jeg, som skulde gaae i Templet, at han maatte leve? jeg vil ikke gaae derind.
12Thi jeg mærkede, og see, Gud havde ikke sendt ham, men han talede den Spaadom om mig, fordi Tobia og Saneballat havde leiet ham (dertil).
13Derfor var han leiet, at jeg skulde frygtet og gjort saa og syndet, at det kunde have været dem til et ondt Navn (om mig), at de kunde have forhaanet mig.
14Min Gud! kom Tobia og Saneballat ihu efter disse hans Gjerninger, ja ogsaa den Prophetinde Noadja og de øvrige Propheter, som vilde gjøre mig frygtagtig!
16Tilmed færdigede jeg og (noget) paa denne Muurs Gjerning, og vi kjøbte ingen Agre, og alle mine Tjenere maatte forsamle sig derhen til Gjerningen.
6Nu, du Thathnai, Fyrste paa hiin Side Floden, du Sethar-Bosnai og deres Selskab af Apharsach, som er paa hiin Side Floden, holder eder langt derfra.
7Lader dem arbeide paa dette Guds Huus, at Jødernes Fyrste og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Huus paa sit Sted.
8Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gjøre mod disse Jøders Ældste, for at bygge dette Guds Huus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hiin Side Floden, skal strax gives disse Mænd til Bekostning, at de ikke forhindres.
9Da kom jeg til Fyrsterne paa hiin Side Floden og gav dem Kongens Breve; og Kongen sendte Stridshøvedsmænd og Ryttere med mig.
10Men der Saneballat, den Horoniter, og Tobia, den ammonitiske Tjener, det hørte, da gjorde det dem saare ondt, at der var et Menneske kommet til at søge Godt for Israels Børn.
11Og der jeg kom til Jerusalem og havde været der i tre Dage,
8Det være Kongen vitterligt, at vi kom til det Landskab Juda, til den store Guds Huus, og man bygger det med store Stene og lægger Træ i Væggene, og denne Gjerning gjøres hasteligen og lykkes ved deres Hænder.
9Da spurgte vi de samme Ældste ad og sagde paa denne Maade til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
3Paa den Tid kom til dem Thathnai, Fyrsten paa denne Side Floden, og Sethar-Bosnai og deres Selskab, og de sagde saaledes til dem: Hvo haver givet eder Befaling at bygge dette Huus og at fuldkomme denne Muur?
4Da sagde vi paa denne Maade til dem, (og) hvad de Mænd hedte, som byggede denne Bygning.
6Men da alt dette (skede), var jeg ikke i Jerusalem; thi i Artaxerxes, Kongen af Babels, to og tredivte Aar kom jeg til Kongen, og, efterat et Aar var tilende, begjærede jeg (igjen Forlov) af Kongen.
6Men vi byggede Muren, saa at den ganske Muur blev sammenføiet indtil midt derpaa; thi Folket havde Hjerte til at gjøre det.
7Og det skede, der Saneballat og Tobia og de Araber og de Ammoniter og de Asdoditer hørte, at Forbedringen havde taget til paa Murene i Jerusalem, og Rifterne begyndte at lukkes til, da optændtes deres (Vrede) saare.
6Da sagde Kongen til mig, og Dronningen, som sad hos ham: Hvor længe skal din Reise vare, og naar vil du komme igjen? og det syntes Kongen godt, og han sendte mig hen, og jeg satte ham en bestemt (Tid).
7Og jeg sagde til Kongen: Dersom (det synes) godt for Kongen, da lad dem give mig Breve til Fyrsterne paa hiin Side Floden, at de maae føre mig henover, indtil jeg kommer til Juda,
11Og de gave os paa denne Maade Svar tilbage og sagde: Vi ere Himmelens og Jordens Guds Tjenere, og bygge et Huus, som var fordum bygget for mange Aar siden; thi en stor Konge i Israel havde bygget det og fuldkommet det.
21Saa giver nu Befaling at forhindre de Mænd, at den Stad bliver ikke bygget, indtil der bliver given Befaling af mig.
22Saa værer paamindede (herom, at I ikke) begaae en Forseelse herudi; hvorfor skal den Fordærvelse faae Overhaand, Kongerne til Skade?
23Der nu Indholdet af Kong Artaxerxes Brev blev læst for Rehum og Simsai, Skriveren, og deres Selskab, da droge de hasteligen til Jerusalem til Jøderne, og forhindrede dem med Arm og Magt.
10Da sagde Juda: Deres Kraft er skrøbelig, (som bære) Byrden, og Støvet er meget, og vi, vi kunne ikke bygge paa Muren.
11Og vore Modstandere sagde: De skulle ikke vide og ikke see, førend vi komme midt iblandt dem og slaae dem ihjel; og vi ville gjøre, at Gjerningen skal holde op.
16Og det skede, der alle vore Fjender havde hørt det, og alle Hedningerne, som vare trindt omkring os, saae det, da syntes (Modet) saare at falde paa dem; thi de kjendte, at denne Gjerning var gjort af vor Gud.
17Ogsaa i de samme Dage skreve de Ypperste af Juda deres mange Breve, som gik til Tobia, og de, som vare fra Tobia, kom til dem.
1Og det skede, der Saneballat hørte, at vi byggede Muren, da optændtes hans (Vrede), og han blev meget fortørnet, og han bespottede Jøderne.
2Og han sagde for sine Brødre og den Hær i Samaria, ja han sagde: Hvad gjøre de afmægtige Jøder? skulde man lade dem være? skulde de offre? skulde de fuldende det paa denne Dag? skulde de gjøre Stenene levende af Støvets Hobe, da de ere opbrændte?
3Og de sagde mig: De Overblevne, som ere overblevne af Fængslet, ere der i Landskabet udi stor Ulykke og i Forsmædelse, og Jerusalems Muur er nedreven, og dens Porte ere opbrændte med Ild.
15Og det skede, der vore Fjender hørte, at det var os tilkjendegivet, da gjorde Gud deres Raad til Intet, og vi vendte os alle til Muren igjen, hver til sin Gjerning.
13Saa være det nu Kongen vitterligt, at dersom den Stad bliver bygget, og Murene blive fuldkommede, da skulle de ikke ville give (dig) Skat, Told og (aarlig) Rente, og du skal lide Skade paa Kongernes Indkomme.
21Da vidnede jeg for dem og sagde: Hvorfor bleve I om Natten tvært over for Muren? gjøre I det anden Gang, da skal jeg lægge Haand paa eder; fra den samme Tid kom de ikke om Sabbaten.
13Hvorfor Thathnai, Fyrste paa denne Side Floden, Sethar-Bosnai og deres Selskab, fordi at Kong Darius havde sendt (Bud) efter det, (som sagt er,) gjorde det hasteligen.
17Og jeg befoel dem (at komme) til Iddo, som var den Øverste i det Sted Chasiphja, og jeg lagde Ordene i deres Mund, som de skulde tale med Iddo, Ahjo (og) de Nethinim i det Sted Chasiphja, at føre os Tjenere til vor Guds Huus (derfra).