Johannes 16:13

Original Norsk Bibel 1866

Men naar han, den Sandheds Aand, kommer, skal han veilede eder til al Sandhed; thi han skal ikke tale af sig selv, men hvadsomhelst han hører, skal han tale, og de tilkommende Ting skal han forkynde eder.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

Ὅταν δὲ ἔλθῃ ἐκεῖνος, τὸ Πνεῦμα τῆς ἀληθείας, ὁδηγήσει ὑμᾶς εἰς πάσαν τὴν ἀλήθειαν: οὐ γὰρ λαλήσει ἀφʼ ἑαυτοῦ· ἀλλʼ ὅσα ἂν ἀκούσῃ, λαλήσει: καὶ τὰ ἐρχόμενα ἀναγγελεῖ ὑμῖν.

Translitterasjon

When but elthē that one, the Pneuma tēs alētheias, will hodēgēsei you eis pasan the alētheian: not for lalēsei aph' heautou; but as much as an akousē, he will lalēsei: and the things erchomena anaggelei to you.

Grammatikkdetaljer

• Ὅταν: temporal conjunction - when/whenever
• δὲ: conjunctive particle - but/and
• *elthē*: aorist active subjunctive, 3rd person singular - might come
• ἐκεῖνος: demonstrative pronoun, nominative, masculine, singular - that one
• τὸ: definite article, nominative, neuter, singular - the
• *Pneuma*: noun, nominative, neuter, singular - Spirit
• τῆς: definite article, genitive, feminine, singular - of the
• *alētheias*: noun, genitive, feminine, singular - truth
• *hodēgēsei*: future active indicative, 3rd person singular - will guide
• ὑμᾶς: personal pronoun, accusative, plural - you
• *eis*: preposition - into
• *pasan*: adjective, accusative, feminine, singular - all
• τὴν: definite article, accusative, feminine, singular - the
• *alētheian*: noun, accusative, feminine, singular - truth
• οὐ: negative particle - not
• γὰρ: conjunction - for
• *lalēsei*: future active indicative, 3rd person singular - will speak
• ἀφʼ: preposition - from
• *heautou*: reflexive pronoun, genitive, masculine, singular - himself
• ἀλλʼ: adversative conjunction - but
• ὅσα: relative pronoun, accusative, neuter, plural - as much as
• *an*: modal particle - might (indicating contingency)
• *akousē*: aorist active subjunctive, 3rd person singular - might hear
• καὶ: conjunction - and
• τὰ: definite article, accusative, neuter, plural - the things
• *erchomena*: present middle/passive participle, accusative, neuter, plural - coming
• *anaggelei*: future active indicative, 3rd person singular - will announce/declare

Ordbetydninger

• *elthē*: might come/should come
• *Pneuma*: Spirit/breath/wind
• *alētheias*: truth/reality
• *hodēgēsei*: will guide/will lead/will direct
• *eis*: into/toward/in
• *pasan*: all/every/complete
• *alētheian*: truth/reality
• *lalēsei*: will speak/will tell/will utter
• *heautou*: himself/his own
• *an*: contingency marker with subjunctive
• *akousē*: might hear/should hear
• *erchomena*: coming/approaching/future
• *anaggelei*: will announce/will declare/will report

Henviste vers

• Joh 14:26 : 26 Men Talsmanden, den Hellig-Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, han skal lære eder alle Ting og minde eder om alle Ting, som jeg haver sagt eder.
• Joh 14:17 : 17 den Sandheds Aand, hvilken Verden ikke kan annamme, thi den seer ham ikke, kjender ham ei heller; men I kjende ham, thi han bliver hos eder og skal være i eder.
• 1 Kor 2:10-13 : 10 Men os haver Gud aabenbaret det formedelst sin Aand; thi Aanden randsager alle Ting, ogsaa Guds Dybheder. 11 Thi hvilket Menneske veed, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? saa veed og Ingen, hvad der er i Gud, uden Guds Aand. 12 Men vi have ikke annammet Verdens Aand, men den Aand, som er af Gud, paa det at vi kunde kjende det, som er os skjenket af Gud; 13 hvilket vi og tale, ikke med Ord, som menneskelig Viisdom lærer, men med (Ord), som den Hellig-Aand lærer, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
• Joh 15:26 : 26 Men naar den Talsmand kommer, hvilken jeg skal sende eder fra Faderen, — den Sandheds Aand, som udgaaer fra Faderen — han skal vidne om mig.
• Joh 7:16-18 : 16 Derfor svarede Jesus dem og sagde: Min Lærdom er ikke min, men hans, som mig udsendte. 17 Dersom Nogen vil gjøre hans Villie, han skal kjende, om Lærdommen er af Gud, eller om jeg taler af mig selv. 18 Hvo, som taler af sig selv, søger sin egen Ære; men hvo, som søger hans Ære, som ham udsendte, han er sanddru, og Uret er ikke i ham.
• 1 Joh 4:6 : 6 Vi ere af Gud; hvo, som kjender Gud, hører os; hvo, som ikke er af Gud, hører os ikke; derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
• 1 Joh 2:20 : 20 Og I have Salvelse af den Hellige og vide Alt.
• Joh 12:49 : 49 Thi jeg haver ikke talet af mig selv; men Faderen, som mig haver udsendt, han haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale;
• 1 Joh 2:27 : 27 Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære eder; men ligesom denne Salvelse lærer eder Alt og er sand og ingenlunde Løgn, saa bliver i ham, ligesom den haver lært eder.
• Joh 8:38 : 38 Jeg taler det, som jeg haver seet hos min Fader, saa gjøre I og det, som I have seet hos eders Fader.
• 2 Tess 2:3 : 3 Lader Ingen bedrage eder i nogen Maade; thi først maa jo Frafaldet komme og det Syndens Menneske aabenbares, Fordærvelsens Søn,
• 2 Tim 3:1-5 : 1 Men viid dette, at i de sidste Dage skulle vanskelige Tider være at forvente. 2 Thi Menneskene skulle være egenkjærlige, pengegjerrige, overmodige, hoffærdige, Bespottere, ulydige mod Forældre, utaknemmelige, vanhellige, 3 ukjærlige, uforligelige, Bagtalere, umaadelige, umilde, uden Kjærlighed til det Gode, 4 Forrædere, fremfusende, opblæste, som mere elske Vellyst, end de elske Gud, 5 som have Gudfrygtigheds Skin, men fornegte dens Kraft. Fly ogsaa disse!
• 2 Pet 2:1-9 : 1 Men der vare og falske Propheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt eder skulle komme falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem kjøbte; hvilke skulle føre over sig selv en hastig Fordærvelse. 2 Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes. 3 Og af Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem, alt længe afsagt, skal ikke tøve, og deres Fordærvelse slumrer ikke. 4 Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til Helvede og overantvordede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen, 5 og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdigheds Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden, 6 og gjorde Sodomas og Gomorras Steder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Exempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudeligen, 7 og udfriede den retfærdige Loth, som plagedes ved de Ugudeliges uteerlige Omgjængelse, 8 — thi denne Retfærdige, imedens han boede iblandt dem, ængstede sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de ryggesløse Gjerninger, som han saae og hørte — 9 da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes, 10 men meest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster, og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, bæve de ikke ved at bespotte Værdigheder, 11 da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren. 12 Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til at fanges og omkomme, skulle, da de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i deres egen Ødelæggelse 13 og erholde Uretfærdigheds Løn. Vellyst søge de i daglig Overdaadighed; Skampletter og en Skjændsel ere de; de gjøre sig lystige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med eder. 14 De have Øine fulde af Horeri, som ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte øvet i Gjerrighed; (de ere) Forbandelsens Børn. 15 De have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors (Søns), Vei, der elskede Uretfærdigheds Løn, 16 men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed. 17 Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Tid er bevaret. 18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødets Lyster og Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse, 19 idet de love dem Frihed, alligevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven. 20 Thi dersom de, der have undflyet Verdens Besmittelse ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første. 21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de, der de erkjendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet. 22 Men det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igjen til sit eget Spy, og Soen, som var toet, til skiden Søle.
• 2 Tess 2:12 : 12 paa det at alle de skulle dømmes, som ikke troede Sandheden, men havde Velbehag i Uretfærdighed.
• 1 Tim 4:1-3 : 1 Men Aanden siger klarligen, at i de sidste Tider skulle Nogle affalde fra Troen og hænge ved forføriske Aander og Djævles Lærdomme, 2 ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed, 3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, hvilken Gud haver skabt at annammes med Taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.
• Ef 4:7-9 : 7 Men Enhver af os er Naaden given efter Christi Gaves Maal. 8 Derfor siger (Skriften): Han opfoer til det Høie, bortførte Fanger og gav Menneskene Gaver. 9 Men det: Han opfoer, hvad er det, uden at han og først nedfoer til Jordens lavere Egne? 10 Den, som nedfoer, er den Samme, som og opfoer langt over alle Himle, at han skulde fylde alle Ting. 11 Og han beskikkede Nogle til Apostler, Nogle til Propheter, Nogle til Evangelister, Nogle til Hyrder og Lærere, 12 til de Helliges fuldkomne Beredelse, til Embedets Forvaltning, til Christi Legemes Opbyggelse; 13 indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til Mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder; 14 at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af ethvert Lærdoms Veir ved Menneskens Spil, ved Trædskhed til Forførelsens Kunstgreb; 15 men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus,
• Joh 3:32 : 32 Og det, som han haver seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd.
• Joh 14:6 : 6 Jesus siger til ham: Jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig.
• Apg 2:17-18 : 17 Og det skal skee i de sidste Dage, siger Gud, (da) vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og eders Sønner og eders Døttre skulle prophetere, og eders unge Karle skulle see Syner, og eders Ældste skulle have Drømme. 18 Ja jeg vil endog i de samme Dage udgyde af min Aand over mine Trælle og over mine Trælqvinder, og de skulle prophetere.
• Apg 11:28 : 28 Men En af dem, ved Navn Agabus, stod op og tilkjendegav ved Aanden, at der skulde komme en stor Hunger over Jorderige, hvilken og kom under Keiser Claudius.
• Apg 20:23 : 23 uden at den Hellig-Aand vidner i hver Stad og siger, at Baand og Trængsler bie efter mig.
• Apg 21:9-9 : 9 Men denne havde fire Døttre, som vare Jomfruer og propheterede. 10 Men der vi bleve der flere Dage, kom en Prophet ned fra Judæa, ved Navn Agabus. 11 Og han kom til os, og tog Pauli Bælte og bandt sine egne Hænder og Fødder, og sagde: Saa siger den Hellig-Aand: Den Mand, som dette Bælte tilhører, skulle Jøderne saaledes binde i Jerusalem og overantvorde ham i Hedningernes Hænder.
• Apg 27:24 : 24 Frygt ikke, Paulus! det bør dig at stilles for Keiseren; og see, Gud haver skjenket dig alle dem, som seile med dig.
• Åp 1:1 : 1 Jesu Christi Aabenbaring, som Gud haver givet ham, for at vise sine Tjenere de Ting, som snart skulle skee; og han udsendte sin Engel og betegnede (dem) ved ham for sin Tjener Johannes,
• Åp 1:19 : 19 Skriv, hvad du saae, baade det, som er, og det, som skal skee herefter,
• Åp 6:1-9 : 1 Og jeg saae, at Lammet oplod et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Dyr sige, som en Tordens Røst: Kom og see! 2 Og jeg saae, og see, en hvid Hest, og den, som sad paa den, havde en Bue; og ham blev given en Krone, og han drog ud seirende og for at seire. 3 Og der det oplod det andet Segl, hørte jeg et andet Dyr sige: Kom og see! 4 Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad paa den, blev givet at tage Fred fra Jorden, og at de skulde slagte hverandre; og ham blev givet et stort Sværd. 5 Og der det oplod det tredie Segl, hørte jeg det tredie Dyr sige: Kom og see! Og jeg saae, og see, en sort Hest, og den der sad paa den, havde en Vægt i sin Haand. 6 Og jeg hørte en Røst midt iblandt de fire Dyr, som sagde: En Maade Hvede for en Penge; og tre Maader Byg for en Penge; og du skal ikke gjøre Olien og Vinen Skade. 7 Og der det oplod det fjerde Segl, hørte jeg det fjerde Dyrs Røst sige: Kom og see! 8 Og jeg saae, og see, en blegguul Hest, og den, som sad derpaa, hans Navn var Døden, og Helvede fulgte med ham; og ham blev given Magt over den fjerde Deel af Jorden at ihjelslaae med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr. 9 Og der det oplod det femte Segl, saae jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde. 10 Og de raabte med høi Røst og sagde: Herre, du den Hellige og Sanddrue! hvor længe tøver du at dømme og hevne vort Blod paa dem, som boe paa Jorden? 11 Og dem bleve givne, hver især, lange hvide Kjortler, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile sig endnu en liden Tid, indtil Antallet af deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke herefter skulde ihjelslaaes, ligesom de. 12 Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skede et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod. 13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, som et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det røres af en stærk Vind. 14 Og Himmelen veg bort som et Haandskrift, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder. 15 Og Kongerne paa Jorden og de Store og Høvedsmændene over Tusinde og de Rige og de Vældige, og hver Træl og hver Fri skjulte sig i Huler og i Bjergenes Kløfter, 16 og sagde til Bjergene og Klipperne: Styrter over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Thronen, og for Lammets Vrede! 17 Thi hans Vredes den store Dag er kommen og hvo kan bestaae?
• Åp 22:1-9 : 1 Og han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne. 2 Midt i Stadens Gade og paa begge Sider af Floden (voxte) Livsens Træ, som bar tolv Slags Frugt og gav hver Maaned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Folkenes Lægedom. 3 Og der skal ingen Forbandelse være mere, og Guds og Lammets Throne skal være i den, og hans Tjenere skulle tjene ham. 4 Og de skulle see hans Ansigt, og hans Navn skal være i deres Pander. 5 Og Nat skal der ikke være, og de behøve ikke Lys eller Solens Skin, fordi Gud Herren lyser for dem; og de skulle regjere i al Evighed. 6 Og han sagde til mig: Disse Ord ere trofaste og sande, og Herren, de hellige Propheters Gud, haver udsendt sin Engel for at vise sine Tjenere, hvad snart bør skee. 7 See, jeg kommer snart. Salig er den, som bevarer denne Bogs Propheties Ord! 8 Og jeg Johannes er den, som saae og hørte disse Ting; og der jeg havde hørt og seet, faldt jeg ned at tilbede for Engelens Fødder, som viste mig disse Ting. 9 Og han siger til mig: Gjør det ikke! thi jeg er din Medtjener, og dine Brødres, Propheternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud! 10 Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Propheties Ord; thi Tiden er nær. 11 Lad den, som gjør Uret, fremdeles gjøre Uret, og den Uteerlige fremdeles øve Uteerlighed, og den Retfærdige fremdeles blive retfærdig, og den Hellige fremdeles blive helliget. 12 Og see, jeg kommer snart, og min Løn er med mig, til at betale hver, som hans Gjerning monne være. 13 Jeg er Alpha og Omega, Begyndelse og Ende, den Første og den Sidste. 14 Salige ere de, som gjøre hans Befalinger, paa det de maae faae Adgang til Livsens Træ og indgaae igjennem Portene i Staden. 15 Men udenfor ere Hundene og Troldkarlene og Skjørlevnerne og Manddraberne og Afgudsdyrkerne og hver, som elsker og øver Løgn. 16 Jeg Jesus haver udsendt min Engel at vidne disse Ting for eder i Menighederne; jeg er den Davids Rod og Slægt, den skinnende Morgenstjerne. 17 Og Aanden og Bruden sige: Kom! Og hvo, som hører, sige: Kom! Og hvo, som tørster, komme! Og hvo, som vil, tage Livsens Vand uforskyldt! 18 Thi jeg vidner for hver, som hører denne Bogs Propheties Ord: Dersom Nogen lægger Noget til disse Ting, da skal Gud lægge paa ham de Plager, som ere skrevne i denne Bog. 19 Og dersom Nogen tager Noget bort fra denne Propheties Bogs Ord, da skal Gud borttage hans Deel af Livsens Bog og af den hellige Stad og fra de Ting, som ere skrevne i denne Bog. 20 Han, som vidner disse Ting, siger: Ja, jeg kommer snart! Amen! Ja kom, Herre Jesu! 21 Vor Herres Jesu Christi Naade være med eder alle! Amen.