Johannes 17:19
Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.
Og jeg helliger mig selv for dem, paa det de skulle ogsaa være helligede i Sandheden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Disse Ting talede Jesus, og opløftede sine Øine til Himmelen og sagde: Fader! Timen er kommen; herliggjør din Søn, at og din Søn kan herliggjøre dig;
2 ligesom du haver givet ham Magt over alt Kjød, paa det at han maa give alle dem, som du haver givet ham, et evigt Liv.
3 Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesum Christum.
4 Jeg haver forherliget dig paa Jorden; jeg haver fuldkommet den Gjerning, som du haver givet mig, at jeg skulde gjøre.
5 Herliggjør du mig og nu, Fader! hos dig selv med den Herlighed, som jeg havde hos dig, før Verden var.
6 Jeg aabenbarede dit Navn for de Mennesker, hvilke du haver givet mig af Verden; de vare dine, og du haver givet mig dem, og de have bevaret dit Ord.
7 Nu vide de, at alt det, som du haver givet mig, er af dig.
8 Thi de Ord, som du haver givet mig, haver jeg givet dem; og de have annammet dem og erkjendt i Sandhed, at jeg udgik fra dig, og de have troet, at du haver udsendt mig.
9 Jeg beder for dem; jeg beder ikke for Verden, men for dem, som du haver givet mig, thi de ere dine.
10 Og alt det, som mit er, det er dit, og det, som dit er, det er mit; og jeg er herliggjort i dem.
11 Og jeg er ikke mere i Verden, men disse ere i Verden, og jeg kommer til dig. Hellige Fader! bevar dem i dit Navn, hvilke du haver givet mig, at de maae være Eet, ligesom vi.
12 Da jeg var hos dem i Verden, bevarede jeg dem i dit Navn; dem, som du haver givet mig, vogtede jeg, og Ingen blev fortabt af dem, uden det Fortabelsens Barn, paa det at Skriften skulde fuldkommes.
13 Men nu kommer jeg til dig, og disse Ting taler jeg i Verden, for at de skulle have min Glæde fuldkommen i sig.
14 Jeg haver givet dem dit Ord, og Verden haver hadet dem, fordi de ikke ere af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
15 Jeg beder ikke, at du skal tage dem (ud) af Verden, men at du skal bevare dem fra det Onde.
16 De ere ikke af Verden, ligesom jeg ikke er af Verden.
17 Hellige dem i din Sandhed; dit Ord er Sandhed.
18 Ligesom du haver sendt mig til Verden, saa haver og jeg sendt dem til Verden.
20 Men jeg beder ikke alene for disse, men ogsaa for dem, som formedelst deres Ord skulle troe paa mig;
21 paa det de maae alle være Eet, ligesom du, Fader! i mig og jeg i dig, at de og skulle være Eet i os, at Verden kan troe, at du haver udsendt mig.
22 Og jeg haver givet dem den Herlighed, som du haver givet mig, paa det de skulle være Eet, ligesom vi ere Eet,
23 jeg i dem, og du i mig, paa det de skulle være fuldkommede til Eet, og at Verden kan kjende, at du haver udsendt mig og haver elsket dem, ligesom du haver elsket mig.
24 Fader! jeg vil, at de, som du haver givet mig, skulle og være hos mig, hvor jeg er, at de maae see min Herlighed, som du haver givet mig; thi du haver elsket mig, førend Verdens Grundvold blev lagt.
25 Retfærdige Fader! Verden kjendte dig og ikke, men jeg kjender dig, og disse have erkjendt, at du haver udsendt mig.
26 Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det at den Kjærlighed, med hvilken du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.
11 Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre,
26 paa det han kunde hellige den, idet han rensede den formedelst Vandbadet ved Ordet,
10 Troer du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De Ord, som jeg taler til eder, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, han gjør Gjerningerne.
11 Troer mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; men ville I ikke, saa troer mig dog for samme Gjerningers Skyld.
17 Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, paa det at jeg skal tage det igjen.
31 men paa det Verden skal kjende, at jeg elsker Faderen, og ligesom Faderen haver befalet mig, saa gjør jeg. Staaer op, lader os gaae herfra.
36 sige I da til den, som Faderen haver helliget og sendt til Verden: Du bespotter Gud, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?
15 Thi jeg haver givet eder et Exempel, at ligesom jeg gjorde eder, skulle og I gjøre.
5 efterdi det helliges ved Guds Ord og Bøn.
20 Paa den Dag skulle I kjende, at jeg er i min Fader, og I udi mig, og jeg i eder.
30 Jeg og Faderen vi ere Eet.
3 I ere allerede rene formedelst det Ord, som jeg haver talet til eder.
16 Men dersom jeg og dømmer, er min Dom sand; thi jeg er ikke alene, men baade jeg og Faderen, som udsendte mig.
27 thi Faderen selv elsker eder, efterdi I have elsket mig og troet, at jeg er udgangen fra Gud.
28 Jeg udgik fra Faderen og kom til Verden; jeg forlader Verden igjen og gaaer til Faderen.
27 Nu er min Sjæl forfærdet, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
28 Fader, herliggjør dit Navn! Der kom da en Røst af Himmelen: Baade haver jeg herliggjort og vil atter herliggjøre det.
28 Derfor sagde Jesus til dem: Naar I faae ophøiet Menneskens Søn, da skulle I kjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.
19 Fra nu af siger jeg eder det, førend det skeer, at, naar det er skeet, I skulle troe, at jeg er (den, jeg er).
6 Jesus siger til ham: Jeg er Veien og Sandheden og Livet; der kommer Ingen til Faderen, uden ved mig.
49 Thi jeg haver ikke talet af mig selv; men Faderen, som mig haver udsendt, han haver givet mig Befaling, hvad jeg skal sige og hvad jeg skal tale;
18 Jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som udsendte mig, vidner om mig.
29 Men jeg kjender ham; thi jeg er af ham, og han udsendte mig.
15 Ligesom Faderen kjender mig, kjender jeg og Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Faarene.
17 Dette befaler jeg eder, at I skulle elske hverandre.