Johannes 5:4

Original Norsk Bibel 1866

Thi en Engel foer paa visse Tider ned udi Dammen og oprørte Vandet. Hvo, som da steg først ned, efterat Vandet var blevet sat i Bevægelse, blev sund, hvadsomhelst Syge han var beheftet med.

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Joh 5:1-3
    3 vers
    86%

    1Derefter var det Jødernes Høitid, og Jesus gik op til Jerusalem.

    2Men der er en Dam i Jerusalem, ved Faareporten, den kaldes paa Ebraisk Bethesda og haver fem Buegange.

    3I dem laae en stor Mængde af Syge, Blinde, Halte, Visne, som ventede paa, at Vandet skulde røres.

  • Joh 5:5-15
    11 vers
    84%

    5Men der var et Menneske, som havde ligget otte og tredive Aar i Sygdom.

    6Der Jesus saae ham ligge (der), og vidste, at han havde allerede ligget i lang Tid, sagde han til ham: Vil du vorde sund?

    7Den Syge svarede ham: Herre! jeg haver ikke et Menneske, der kan kaste mig i Dammen, naar Vandet bliver bevæget; men naar jeg kommer, nedstiger en Anden foran mig.

    8Jesus sagde til ham: Staa op, tag din Seng og gak.

    9Og strax blev Mennesket sundt, og tog sin Seng op og gik; men det var Sabbat paa den samme Dag.

    10Derfor sagde Jøderne til den, som var bleven helbredet: Det er Sabbat, det er dig ei tilladt at tage Sengen med.

    11Han svarede dem: Den, som gjorde mig sund, han sagde til mig: Tag din Seng op og gaa.

    12Da spurgte de ham: Hvo er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng op og gaa?

    13Men den, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvo han var; thi Jesus unddrog sig, saasom der var meget Folk paa Stedet.

    14Derefter fandt Jesus ham i Templet og sagde til ham: See, du er bleven sund; synd ikke mere, at ikke noget Værre skal vederfares dig.

    15Mennesket gik bort og kundgjorde Jøderne, at det var Jesus, som havde helbredet ham.

  • 22Thi det Menneske var mere end fyrretyve Aar gammelt, paa hvilket dette Helbredelsestegn var skeet.

  • 69%

    17Og det begav sig paa en af Dagene, at han lærte, og der sadde Pharisæer og Lovlærere, som vare komne fra alle Byer i Galilea og Judæa, og fra Jerusalem; og Herrens Kraft var (virksom) til at læge dem.

    18Og see, nogle Mænd bare paa en Seng et Menneske, som var værkbruden, og de søgte at bringe det ind og lægge det for ham.

    19Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, paa hvad Sted de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket foran Jesu.

  • 69%

    46Da kom Jesus atter til Cana i Galilæa, hvor han havde gjort Vand til Viin. Og der var en af Kongens Mænd, hvis Søn laae syg i Capernaum.

    47Der denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad ham, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var nær ved at døe.

  • 9Efterdi vi idag forhøres angaaende Velgjerningen mod det skrøbelige Menneske, ved hvem han er bleven frelst,

  • 68%

    28Thi hun sagde: Om jeg ikkun kan røre ved hans Klæder, da bliver jeg frelst.

    29Og strax tørredes hendes Blods Kilde, og hun fornam i Legemet, at hun var bleven helbredet fra Plagen.

    30Og Jesus fornam strax paa sig selv den Kraft, som udgik af ham, og vendte sig om iblandt Folket og sagde: Hvo haver rørt ved mine Klæder?

  • 52Derfor udspurgte han den Time af dem, paa hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: Igaar ved den syvende Time forlod Feberen ham.

  • 68%

    15saa at de bare de Syge ud paa Gaderne og lagde dem paa Senge og Løibænke, paa det at, naar Petrus kom, endog (blot) hans Skygge kunde overskygge Nogen af dem.

    16Men og fra de omliggende Stæder kom en Mængde til Jerusalem og bragte Syge og af urene Aander Plagede, hvilke alle bleve helbredede.

  • 47Men der Qvinden saae, at det var ikke skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham, og kundgjorde ham i alt Folkets Paahør, af hvad Aarsag hun rørte ved ham, og hvorledes hun blev strax helbredet.

  • 7Og han sagde til ham: Gak bort, to dig i Siloams Dam, — hvilket er udlagt: en Udsendt. — Da gik han bort og toede sig og kom seende tilbage.

  • 67%

    25Og der var en Qvinde, som havde havt Blodflod tolv Aar.

    26Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen, men det var blevet alt værre med hende.

  • 67%

    3Og Nogle kom til ham, som bragte en Værkbruden, der bares af Fire.

    4Og der de ei kunde komme nær til ham for Folket, toge de Taget af (Huset), hvor han var, og da de havde brudt det op, lode de Sengen ned, som den Værkbrudne laae paa.

    5Men der Jesus saae deres Tro, sagde han til den Værkbrudne: Søn! dine Synder ere dig forladte.

  • 15Men Talen om ham kom mere og mere ud, og meget Folk kom tilsammen, for at høre og at helbredes af ham af deres Skrøbeligheder.

  • 30Og meget Folk kom til ham, som havde med sig Halte, Blinde, Stumme, Krøblinger og mange Andre; og de lagde dem for Jesu Fødder, og han helbredede dem,

  • 67%

    11Jeg siger dig: Staa op, og tag din Seng op og gak til dit Huus.

    12Og han stod strax op, og tog Sengen op og gik ud for Alles Øine, saa at de bleve alle forfærdede, og prisede Gud og sagde: Vi have aldrig seet Saadant.

  • 11Og see, der var en Qvinde, som havde havt en Skrøbeligheds Aand i atten Aar, og hun var sammenkrumpen og kunde aldeles ikke see op.

  • 11Han svarede og sagde: Et Menneske, som kaldes Jesus, gjorde Dynd og smurte paa mine Øine, og sagde til mig: Gak bort til Siloams Dam og to dig. Men da jeg gik bort og havde toet mig, fik jeg mit Syn.

  • 8Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.

  • 2Og en Mand, som var halt fra Moders Liv af, blev baaren frem; ham satte de dagligen ved den Tempeldør, som kaldtes den skjønne, at bede om Almisse af dem, som gik ind i Templet.

  • 40Men der Solen gik ned førte alle de, som havde Skrøbelige af adskillige Sygdomme, disse til ham; men han lagde Hænderne paa Enhver af dem og helbredede dem.

  • 18som vare komne for at høre ham og helbredes fra deres Sygdomme, og Saadanne, som bleve forstyrrede af de urene Aander; og de bleve helbredede.

  • 2Og see, der var et vattersottigt Menneske for ham.

  • 56Og hvor han gik ind i Byer eller Stæder eller Landsbyer, lagde de de Syge paa Torvene og bade ham, at de maatte ikkun røre ved Sømmen paa hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredede.

  • 6Herre, min Dreng ligger hjemme værkbruden og pines svarligen.

  • 25Og han stod strax op for deres Øine og tog op det, som han laae paa, og gik hen til sit Huus og prisede Gud.

  • 21Men i den samme Time helbredede han Mange fra Sygdomme og Plager og onde Aander, og skjenkede mange Blinde Synet.

  • 19Og han sagde til ham: Staa op, gak bort; din Tro haver frelst dig.