Johannes 6:33
Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv.
Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
47Sandelig, sandelig siger jeg eder: Hvo, som troer paa mig, haver et evigt Liv.
48Jeg er det Livsens Brød.
49Eders Fædre aade Manna i Ørkenen og døde.
50Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe.
51Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød, hvilket jeg vil give for Verdens Liv.
52Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: Hvorledes kan denne give os sit Kjød at æde?
53Derfor sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i eder.
54Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, haver et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
55Thi mit Kjød er sandelig Mad, og mit Blod er sandelig Drikke.
56Hvo, som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham.
57Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever ved Faderen, ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig.
58Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som eders Fædre aade Manna og døde. Hvo, som æder dette Brød, skal leve evindeligen.
59Dette sagde han i en Synagoge, der han lærte i Capernaum.
26Jesus svarede dem og sagde: Sandelig, sandelig siger jeg eder: I søge mig, ikke fordi I saae Tegn, men fordi I aade af Brødene og bleve mætte.
27Arbeider ikke for den Mad, som er forgjængelig, men for den Mad, som varer til et evigt Liv, hvilken Menneskens Søn skal give eder; thi ham haver Faderen, (nemlig) Gud, beseglet.
28Da sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre, at vi kunne gjøre Guds Gjerninger?
29Jesus svarede og sagde til dem: Dette er Guds Gjerning, at I skulle troe paa den, som han udsendte.
30Da sagde de til ham: Hvad gjør du da for et Tegn, at vi kunne see (det) og troe dig? hvad Gjerning gjør du?
31Vore Fædre aade Manna i Ørkenen, som skrevet er: Han gav dem Brød af Himmelen at æde.
32Da sagde Jesus til dem: Sandelig, sandelig siger jeg eder: Moses gav eder ikke det Brød af Himmelen; men min Fader giver eder det Brød af Himmelen, som er det sande.
34Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød.
35Men Jesus sagde til dem: Jeg er det Livsens Brød; hvo, som kommer til mig, skal ikke hungre, og hvo, som troer paa mig, skal aldrig tørste.
36Men jeg haver sagt eder, at I have seet mig, og troe dog ikke.
40Thi det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag.
41Da knurrede Jøderne mod ham, fordi han sagde: Jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen.
42Og de sagde: Er ikke dette Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: Jeg er kommen ned af Himmelen?
11giv os idag vort daglige Brød;
38Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke for at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte.
63Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til eder, ere Aand og ere Liv.
24og han lod Manna regne paa dem at æde, og gav dem Himmelkorn.
32Men han sagde til dem: Jeg haver Mad at æde, den I ikke kjende.
33Da sagde Disciplene til hverandre: Mon Nogen haver bragt ham Noget at æde?
34Jesus sagde til dem: Min Mad er, at jeg gjør hans Villie, som mig udsendte, og fuldkommer hans Gjerning.
15Der Israels Børn saae det, da sagde de, den Ene til den Anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som Herren haver givet eder at æde.
36Lad dem fare, at de kunne gaae hen i de omliggende Gaarde og Landsbyer, at kjøbe sig selv Brød, thi de have Intet at æde.
3Og han ydmygede dig og lod dig hungre, og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kjendte, og ei dine Fædre kjendte; at han vilde lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved alt det, som udgaaer af Herrens Mund.
5Da opløftede Jesus Øinene, og da han saae, at meget Folk kom til ham, sagde han til Philippus: Hvorfra skulle vi kjøbe Brød, saa at disse kunne æde?
3giv os hver Dag vort daglige Brød;
4Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund.
23— men der kom andre Skibe fra Tiberias nær Stedet, hvor de aade Brødet, efterat Herren havde gjort Taksigelse —
22Og der de aade, tog Jesus Brødet, og velsignede og brød det, og gav dem og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
4Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.
31Den, som kommer ovenfra, er over Alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer af Himmelen, er over Alle.
33Og hans Disciple sagde til ham: Hvorfra skulle vi faae saa mange Brød i Ørken, at vi kunne mætte saa meget Folk?
26Men der de aade, tog Jesus Brødet og takkede, brød (det), og gav Disciplene (det) og sagde: Tager, æder; dette er mit Legeme.
23Og han sagde til dem: I ere hernedenfra, jeg er herovenfra; I ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.
13Da kom Jesus, og tog Brødet og gav dem, og desligeste Fiskene.
13Og Ingen farer op til Himmelen, uden den, som foer ned af Himmelen, Menneskens Søn, som er i Himmelen.
31Derfor skulle I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi æde? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?
19Og han tog Brødet, takkede og brød det, og gav dem og sagde: Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; dette gjører til min Ihukommelse.