Johannes 9:31
Men vi vide, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han.
Men vi vide, at Gud hører ikke Syndere; men dersom Nogen er gudfrygtig og gjør hans Villie, den hører han.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Da kaldte de anden Gang til sig det Menneske, som havde været blind, og sagde til ham: Giv Gud Æren; vi vide, at dette Menneske er en Synder.
25Da svarede han og sagde: Om han er en Synder, veed jeg ikke; een Ting veed jeg, at jeg, som var blind, seer nu.
26Men de sagde til ham igjen: Hvad gjorde han ved dig? hvorledes aabnede han dine Øine?
29Vi vide, at Gud haver talet med Moses; men om denne vide vi ikke, hvorfra han er.
30Dette Menneske svarede og sagde til dem: Heri er det da underligt, at I ikke vide, hvorfra han er, og han haver aabnet mine Øine.
47Hvo, som er af Gud, hører Guds Ord; derfor høre I ikke, fordi I ere ikke af Gud.
32Fra Verdens (Begyndelse) er det ikke hørt, at Nogen haver aabnet Øinene paa en Blindfødt.
33Var denne ikke af Gud, da kunde han slet Intet gjøre.
34De svarede og sagde til ham: Du er aldeles født i Synd, og du lærer os? Og de stødte ham ud.
35Jesus hørte, at de havde udstødt ham; og da han traf ham, sagde han til ham: Troer du paa Guds Søn?
36Han svarede og sagde: Hvo er han, Herre! at jeg kan troe paa ham?
6Vi ere af Gud; hvo, som kjender Gud, hører os; hvo, som ikke er af Gud, hører os ikke; derpaa kjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand.
1Og da han gik frem, saae han et Menneske, som var blindfødt.
2Og hans Disciple spurgte ham og sagde: Mester! hvo haver syndet? denne eller hans Forældre, (efterdi) at han er blindfødt?
3Jesus svarede: Hverken denne syndede, ei heller hans Forældre; men for at Guds Gjerninger skulde blive aabenbarede paa ham.
40Og dette hørte de af Pharisæerne, som vare hos ham, og de sagde til ham: Mon og vi ere blinde?
41Jesus sagde til dem: Vare I blinde, da havde I ikke Synd, men nu sige I: Vi see; derfor bliver eders Synd.
11Sandelig, sandelig siger jeg dig: Vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have seet; og I annamme ikke vort Vidnesbyrd.
14Og dette er den frimodige Fortrøstning, som vi have til ham, at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han os.
15Og dersom vi vide, at han hører os i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham.
20Hans Forældre svarede dem og sagde: Vi vide, at denne er vor Søn, og at han var blindfødt;
21men hvorledes han nu (kan) see, vide vi ikke, eller hvo, der haver aabnet hans Øine, vide vi ikke heller; han er selv gammel nok, spørger ham; han maa selv svare for sig.
6Hver den, som bliver i ham, synder ikke; hver den, som synder, haver ikke seet ham, ei heller kjendt ham.
8Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os.
9Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed.
10Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
3Og derpaa vide vi, at vi kjende ham, naar vi holde hans Bud.
4Hvo, som siger: Jeg kjender ham, og holder ikke hans Bud, han er en Løgner, og i ham er Sandheden ikke.
3men dersom Nogen elsker Gud, han er kjendt af ham, —
12Da sagde de til ham: Hvor er han? Han sagde: Jeg veed ikke.
18Dersom jeg saae Uret i mit Hjerte, da hørte Herren mig ikke.
51Dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham og faaer at vide, hvad han gjør?
15Da spurgte og Pharisæerne ham atter, hvorledes han havde faaet sit Syn. Men han sagde til dem: Dynd lagde han paa mine Øine, og jeg toede mig og seer.
16Derfor sagde Nogle af Pharisæerne: Dette Menneske er ikke af Gud, efterdi han ikke holder Sabbaten. Andre sagde: Hvorledes kan et syndigt Menneske gjøre saadanne Tegn? Og der var Splid iblandt dem.
55Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: Jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner, ligesom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord.
46Ikke at Nogen haver seet Faderen, uden den, som er af Gud, han haver seet Faderen.
9Dersom Nogen haver Øren, han høre!
30Nu vide vi, at du veed alle Ting og haver ikke behov, at Nogen spørger dig; formedelst dette troe vi, at du udgik fra Gud.
32Og det, som han haver seet og hørt, vidner han; og Ingen annammer hans Vidnesbyrd.
38Men han sagde: Jeg troer, Herre! og han tilbad ham.
9Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
18Derfor troede Jøderne ikke om ham, at han havde været blind og var bleven seende, førend de kaldte dens Forældre, som havde faaet sit Syn.
18Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke, men hvo, som er født af Gud, vogter sig selv, og den Onde rører ham ikke.
9om Synd, fordi de ikke troe paa mig;
29Herren er langt fra de Ugudelige, men hører de Retfærdiges Bøn.
17Derfor, hvo, som veed at gjøre Godt og gjør det ikke, ham er det Synd.
49Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet.
2Og han sagde: Der var en Dommer i en Stad, som ikke frygtede Gud og undsaae sig ikke for noget Menneske.
24Gud er en Aand, og de ham tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.
36Hvo, som troer paa Sønnen, haver et evigt Liv, men hvo, som ikke troer Sønnen, skal ikke see Livet, men Guds Vrede bliver over ham.