Jona 1:2

Original Norsk Bibel 1866

Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab over den; thi deres Ondskab er opkommen for mit Ansigt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 10:11 : 11 Af dette Land udkom Assur; og han byggede Ninive og Rechoboth-Ir og Calah,
  • Nah 1:1 : 1 Ninives Byrde; Nahums, den Elkositers, Syns Bog:
  • Jona 3:2 : 2 Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab for den den Prædiken, som jeg taler til dig.
  • Jona 4:11 : 11 Og jeg, jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store Stad, i hvilken ere mange flere end tolv Gange ti tusinde Mennesker, som ikke vide (Forskjel) imellem deres høire og deres venstre Haand, og mange Dyr!
  • Sef 2:13-15 : 13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden, og fordærve Assyrien, og gjøre Ninive aldeles øde, tør som en Ørk. 14 Og Hjorde skulle ligge midt derudi, (ja) alle (Slags vilde) Dyr iblandt Hedningerne; baade Rørdrummen og Pindsvinet skulle blive om Natten paa dens Knappe; (deres) Lyd skal synge i Vinduet, Ødelæggelse (skal være) paa Dørtærskelen, thi (dens) Cedertræ er blottet. 15 Dette er den glædelige Stad, den, som boede tryggeligen, som sagde i sit Hjerte: Jeg (er det), og foruden mig Ingen ydermere; hvorledes er den bleven en Forskrækkelse, (vilde) Dyrs Leie? hver, som gaaer forbi den, maa hvidsle og ryste med sin Haand.
  • Åp 18:5 : 5 Thi hendes Synder naae indtil Himmelen, og Gud haver kommet hendes Uretfærdigheder ihu.
  • 1 Mos 18:20-21 : 20 Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar, 21 (da) vil jeg nu fare ned og see, om de have gjort fuldkommeligen efter det Skrig, som er kommet for mig; eller om ikke, vil jeg vide det.
  • 2 Kong 19:36 : 36 Saa reiste Senacherib, Kongen af Assyrien, og drog bort og vendte tilbage, og blev i Ninive.
  • Jes 58:1 : 1 Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,
  • Jer 1:7-9 : 7 Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale. 8 Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig at redde dig, siger Herren. 9 Og Herren udrakte sin Haand og rørte ved min Mund, og Herren sagde til mig: See, jeg haver lagt mine Ord i din Mund. 10 See, jeg haver beskikket dig paa denne Dag over Folkene og over Rigerne til at oprykke og til at nedbryde, og til at fordærve og til at nedkaste, til at bygge og til at plante.
  • Esek 2:7 : 7 Og du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de lyde eller lade være; thi de ere (heel) gjenstridige.
  • Esek 3:5-9 : 5 Thi du er ikke sendt til et Folk, som taler fremmed og haver et svart Tungemaal, (men) til Israels Huus; 6 (ja) ikke til store Folk, som tale fremmed og have et svart Tungemaal, hvis Ord du ikke kan forstaae; mon de ikke skulde høre dig, (naar) jeg vilde sende dig til dem? 7 Men Israels Huus skal ikke ville høre dig, thi de ville ikke høre mig; thi det ganske Israels Huus, de ere stive i Pande og haarde i Hjerte. 8 See, jeg haver gjort dit Ansigt stivt imod deres Ansigt, og din Pande stiv imod deres Pande. 9 Jeg haver gjort din Pande som en Demant, haardere end en Klippe; du skal ikke frygte for dem og ei forskrækkes for deres Ansigt, endskjøndt de ere et gjenstridigt Huus.
  • Esra 9:6 : 6 Og jeg sagde: Min Gud! jeg blues og skammer mig ved at opløfte mit Ansigt til dig, min Gud! thi vore Misgjerninger ere mangfoldige indtil over (vort) Hoved, og vor Skyld er stor indtil Himmelen.
  • Mika 3:8 : 8 Men jeg, jeg er sandeligen fyldt af Herrens Aands Kraft og af Ret og Styrke, til at kundgjøre Jakob sin Overtrædelse, og Israel sin Synd.
  • Nah 2:1-3 : 1 See, paa Bjergene (komme) hans Fødder, som fører et godt Budskab, som lader høre Fred: Juda! hellighold dine Høitider, betal dine Løfter; thi en Belials Mand skal ikke ydermere fare igjennem dig, han, han er aldeles udryddet. 2 En Adspreder drager op imod dig, bevar Befæstningen, vaer flittig paa Veien, styrk Lænderne, gjør din Kraft saare stærk! 3 Thi Herren haver omvendt Jakobs Hovmodighed som Israels Hovmodighed; thi Plukkere have afplukket dem og fordærvet deres Viinqviste.
  • Matt 10:18 : 18 Men I skulle og føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
  • Jak 5:4 : 4 See! Arbeidernes Løn, som høstede eders Marker, hvilken er bleven forholdt af eder, skriger, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    1Og Herrens Ord skede anden Gang til Jonas, sigende:

    2Gjør dig rede, gak til Ninive, den store Stad, og raab for den den Prædiken, som jeg taler til dig.

    3Og Jonas gjorde sig rede og gik til Ninive efter Herrens Ord; og Ninive var en stor Stad for Gud, tre Dages Reise.

    4Og Jonas begyndte at gaae ind i Staden een Dags Reise, og raabte og sagde: Der ere endnu fyrretyve Dage, saa skal Ninive omkastes.

    5Da troede Folket i Ninive paa Gud, og de lode udraabe en Faste og klædte sig med Sække, baade deres Store og deres Smaae.

    6Der den Sag kom for Kongen af Ninive, da stod han op fra sin Throne, og aflagde sin herlige Kappe af sig, og bedækkede sig med en Sæk, og sad i Asken.

    7Og han lod udraabe og sige i Ninive efter Kongens og hans store (Mænds) Befaling, sigende: Hverken Menneske eller Dyr, hverken Øxne eller Faar skulle smage Noget, de skulle ei fødes og ei drikke Vand.

    8Men de skulle bedækkes med Sække, baade Mennesker og Dyr, og raabe til Gud stærkeligen, og de skulle omvende sig, hver fra sin onde Vei, og fra Vold, som er i deres Hænder.

  • 1Og Herrens Ord skede til Jonas, Amithai Søn, sigende:

  • 85%

    3Men Jonas gjorde sig rede at flye til Tharsis fra Herrens Ansigt, og kom ned til Japho, og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og gav Fragt derfor, og nedsteg derudi at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.

    4Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

    5Og Skibsfolkene frygtede, og de raabte, hver til sin Gud, og de kastede Redskabet, som var udi Skibet, i Havet, at det maatte lettes for dem; men Jonas var nedstegen ved Siderne i Skibet, og laae og sov hart.

    6Men Styrmanden gik til ham og sagde til ham: Hvi sover du saa hart? staa op, kald paa din Gud, maaskee Gud vilde tænke mildelig paa os, at vi ikke forgaae.

    7Og de sagde, den Ene til den Anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne fornemme, for hvis Skyld dette Onde er over os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.

    8Da sagde de til ham: Kundgjør os dog, for hvis Skyld dette Onde er over os? hvad er din Gjerning, og hvorfra kommer du? hvad er dit Land, og af hvad Folk er du?

  • 76%

    1Da gjorde det Jonas ganske meget ondt, og hans (Vrede) optændtes.

    2Og han bad til Herren og sagde: Ak Herre! var dette ikke mit Ord, der jeg var endnu i mit Land? derfor forekom jeg (det) og flyede til Tharsis; thi jeg vidste, at du er en naadig og barmhjertig Gud, langmodig og af stor Miskundhed, og angrer det Onde.

  • Nah 3:6-8
    3 vers
    75%

    6Og jeg vil kaste Vederstyggeligheder paa dig og gjøre, at du skal ringeagtes, og sætte dig som et Speil.

    7Og det skal skee, at Alle, som see dig, skulle flye bort fra dig og sige: Ninive er forstyrret, hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?

    8Mon du være bedre end No, den folkerige (Stad), som laae imellem Floderne, som havde Vand trindt omkring, hvis Værn var Havet, dens Muur var af Havet?

  • 41Mændene af Ninive skulle opstaae i Dommen mod denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas Prædiken, og see, her er mere end Jonas.

  • 32De Mænd af Ninive skulle opstaae for Dommen mod denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonæ Prædiken, og see, her er mere end Jonas.

  • 8Og det er beskikket, at hun skal (vist) blottes, hun skal (vist) bortføres, og hendes Piger skulle føre (hende og kurre) som med Duers Lyd, og slaae sig paa deres Hjerte.

  • 74%

    1Og Herren beskikkede en stor Fisk at opsluge Jonas, og Jonas var i Fiskens Liv tre Dage og tre Nætter.

    2Og Jonas bad til Herren sin Gud fra Fiskens Liv.

  • 1Ninives Byrde; Nahums, den Elkositers, Syns Bog:

  • 73%

    4Og Herren sagde: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes?

    5Og Jonas var udgangen af Staden, og havde sat sig Østen for Staden, og gjort sig der en Hytte, og sad derunder i Skyggen, indtil han kunde see, hvad der skulde skee i Staden.

    6Da beskikkede den Herre Gud et Kikajon, og det voxede op over Jonas, at der skulde være Skygge over hans Hoved, at frie ham fra hans Onde; og Jonas glædede sig saare meget ved dette Kikajon.

  • 73%

    14Da raabte de til Herren og sagde: Ak Herre! lad os ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os! thi du, Herre! haver gjort, saasom dig behagede.

    15Og de optoge Jonas og kastede ham i Havet; da stod Havet stille fra sin heftige Brusen.

    16Og Mændene frygtede Herren ganske meget, og offrede Herren Slagtoffer og lovede Løfter.

  • 10Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst offre til dig, jeg vil betale det, jeg haver lovet; Salighed (hører) Herren til.

  • 17Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.

  • 70%

    8Og det skede, der Solen var opgangen, da beskikkede Gud en stille Aftenvind, og Solen stak paa Jonas Hoved, og han vansmægtede; da bad han, at hans Sjæl maatte døe, og sagde: Det er bedre, at jeg døer end lever.

    9Men Gud sagde til Jonas: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes for det Kikajons Skyld? og han sagde: (Ja,) det er vel, at min (Vrede) er optændt indtil Døden.

    10Og Herren sagde: Du, du ynkes over det Kikajon, som du haver ikke arbeidet paa, og ei kommet det til at voxe, hvilket blev til paa een Nat, og blev fordærvet paa een Nat.

    11Og jeg, jeg skulde ikke ynkes over Ninive, den store Stad, i hvilken ere mange flere end tolv Gange ti tusinde Mennesker, som ikke vide (Forskjel) imellem deres høire og deres venstre Haand, og mange Dyr!

  • 30Thi ligesom Jonas var de Niniviter et Tegn, saa skal og Menneskens Søn være for denne Slægt.

  • 11Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

  • 12Nu derfor siger Herren ogsaa: Vender om til mig i eders ganske Hjerte, og med Faste og med Graad og med Hylen.

  • 1Raab af Struben, spar ikke, opløft din Røst som en Basun og kundgjør mit Folk deres Overtrædelse, og Jakobs Huus deres Synder,

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 20Og Herren sagde: Efterdi det Skrig af Sodoma og Gomorra er stort, og efterdi deres Synd er meget svar,

  • 1Og han raabte for mine Øren med høi Røst og sagde: Lader Stadens Hjemsøgelser komme nær, og hver skal have sit fordærvelige Vaaben i sin Haand.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 11Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter,

  • 1Saa sagde Herren: Gak ned i Judæ Konges Huus, og du skal tale der dette Ord,

  • 9Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her.