Josva 10:21
Men alt Folket vendte tilbage til Leiren til Josva ved Makkeda med Fred; der havde Ingen rørt sin Tunge imod Israels Børn, ja ikke mod Nogen af dem.
Men alt Folket vendte tilbage til Leiren til Josva ved Makkeda med Fred; der havde Ingen rørt sin Tunge imod Israels Børn, ja ikke mod Nogen af dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og Josva vendte tilbage, og al Israel med ham, til Leiren ved Gilgal.
16 Men hine fem Konger vare flyede, og de havde skjult sig i Hulen ved Makkeda.
17 Og det blev Josva tilkjendegivet, og man sagde: De fem Konger ere fundne skjulte i Hulen ved Makkeda.
38 Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Debir, og stred imod den.
39 Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge.
40 Saa slog Josva alt Landet paa Bjergene, og mod Sønden, og i det Lave, og hos Vandløbene, og alle deres Konger, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han ødelagde alt (det, som havde) Aande, saasom Herren, Israels Gud, havde befalet.
41 Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Assa, og alt Gosen Land og indtil Gibeon.
42 Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel.
43 Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Leiren ved Gilgal.
20 Og det skede, der Josva og Israels Børn havde fuldendt at slaae dem med et saare stort Slag, indtil de havde Ende, da vare nogle Overblevne blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder.
18 Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.
19 Der var ikke en Stad, som gjorde Fred med Israels Børn, uden de Heviter, som boede i Gibeon; de indtoge Alt med Krig.
27 Og det skede ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, der som de vare skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, (som ere der) indtil denne samme Dag.
28 Og Josva indtog Makkeda paa den samme Dag, og slog den med skarpe Sværd, og dens Konge ødelagde han tilligemed dem, og alle Personer, som var i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han gjorde ved Kongen af Makkeda, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.
29 Og Josva og al Israel med ham gik over fra Makkeda til Libna, og han stred mod Libna.
30 Og Herren gav ogsaa den i Israels Haand, og dens Konge, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers deri; og han gjorde ved dens Konge, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.
22 Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og udfører disse fem Konger til mig af Hulen.
23 Og de gjorde saa, og udførte de fem Konger til ham af Hulen: Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lachis, Kongen af Eglon.
24 Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse.
25 Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.
24 Og det skede, der Israel havde endt at slaae alle Ai Indbyggere ihjel paa Marken i Ørken, i hvilken de forfulgte dem, og de vare faldne allesammen for skarpe Sværd, indtil de fik Ende, da vendte al Israel tilbage til Ai og sloge den med skarpe Sværd.
14 Og alt Rovet af disse Stæder og Fæet røvede Israels Børn for sig; aleneste alle Menneskene sloge de med skarpe Sværd, indtil de havde ødelagt dem, de lode Intet blive tilovers, (som havde) Aande.
10 Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.
23 Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.
26 Og Josva tog ikke sin Haand tilbage, som han udrakte med Glavindet, førend han havde ødelagt alle Ai Indbyggere.
8 Og de sagde: Hvo er een af Israels Stammer, som ikke er kommen op til Herren, i Mizpa? og see, der var ingen Mand kommen til Leiren af Jabes i Gilead, til Forsamlingen.
9 Thi Folket blev talt; og see, da var der ingen af Indbyggerne af Jabes i Gilead.
8 Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.
21 Da Josva og al Israel saae, at Bagholdet havde indtaget Staden, og at Røgen steg op af Staden, da vendte de tilbage og sloge Mændene af Ai.
22 Og hine gik ud af Staden mod dem, og de vare midt imellem Israel, hine vare paa hiin (Side), og disse paa denne (Side); og de sloge dem, indtil Ingen blev tilovers af dem, som var øvrig, eller som Undkom.
44 Og Herren gav dem Rolighed trindt omkring, efter alt det, som han havde svoret deres Fædre; og der bestod Ingen for deres Ansigt af alle deres Fjender; Herren gav alle deres Fjender i deres Haand.
5 Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de leirede sig tilsammen ved det Vand Merom, for at stride imod Israel.
23 Saa vendte de to Mænd tilbage og gik ned af Bjerget, og fore over og kom til Josva, Nuns Søn, og de fortalte ham Alting, som havde rammet dem.
8 Og det skede, der de havde fuldendt at omskjære alt Folket, da bleve de paa deres Sted i Leiren, indtil de bleve karske.
7 Og Josva og alt Krigsfolket med ham kom over dem hasteligen ved det Vand Merom, og de overfaldt dem.
8 Og Herren gav dem i Israels Haand, og de sloge dem og forfulgte dem indtil den store (Stad) Zidon, og indtil de brændende Vande, og indtil Mizpe Dal, mod Østen; og de sloge dem, indtil han lod dem ikke En, som var øvrig, blive tilovers.
10 Og Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, og han slog dem med et svart Slag ved Gibeon, og de forfulgte dem paa Veien, hvor man gaaer op til Beth-Horon, og sloge dem indtil Aseka og indtil Makkeda.
13 Da sendte den ganske Menighed hen, og de lode tale med Benjamins Børn, som vare i den Klippe Rimmon, og tilbøde dem Fred.
15 Og Josva gjorde Fred med dem, og gjorde Pagt med dem, at han vilde lade dem leve; og Menighedens Fyrster svore dem.
1 Og det skede, der Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, hørte, at Josva havde indtaget Ai og ødelagt den, og gjort saa mod Ai og dens Konge, som han gjorde mod Jericho og dens Konge, og at Indbyggerne af Gibeon havde gjort Fred med Israel og vare midt iblandt dem,
16 Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve afdragne fra Staden.
17 Og der blev ikke en Mand tilovers i Ai og Bethel, som ei uddrog efter Israel; og de forlode Staden aaben og forfulgte Israel.
1 Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
5 Og Israels Børn sagde: Hvo er den, som ikke er kommen op til Forsamlingen af alle Israels Stammer, til Herren? thi der var (gjort) en stor Ed imod den, som ikke kom op til Herren i Mizpa, saa der sagdes: Han skal visseligen dødes.
35 Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.