Josva 10:22
Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og udfører disse fem Konger til mig af Hulen.
Og Josva sagde: Aabner Gabet paa Hulen, og udfører disse fem Konger til mig af Hulen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
23Og de gjorde saa, og udførte de fem Konger til ham af Hulen: Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lachis, Kongen af Eglon.
24Og det skede, der de havde udført de Konger til Josva, da kaldte Josva ad alle Israels Mænd, og sagde til de Øverste for Krigsmændene, som droge med ham: Kommer nær til, sætter eders Fødder paa disse Kongers Halse; saa kom de nær til og satte deres Fødder paa deres Halse.
25Da sagde Josva til dem: Frygter ikke og forfærdes ikke, værer frimodige og værer stærke; thi Herren skal saaledes gjøre imod alle eders Fjender, dem, som I stride imod.
26Saa slog Josva dem derefter og dræbte dem, og hængte dem paa fem Træer; og de bleve hængende paa Træerne indtil Aftenen.
27Og det skede ved den Tid, da Solen gik ned, bød Josva, og de toge dem ned af Træerne og kastede dem i den Hule, der som de vare skjulte i; og de lagde store Stene for Gabet af Hulen, (som ere der) indtil denne samme Dag.
28Og Josva indtog Makkeda paa den samme Dag, og slog den med skarpe Sværd, og dens Konge ødelagde han tilligemed dem, og alle Personer, som var i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han gjorde ved Kongen af Makkeda, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.
15Og Josva vendte tilbage, og al Israel med ham, til Leiren ved Gilgal.
16Men hine fem Konger vare flyede, og de havde skjult sig i Hulen ved Makkeda.
17Og det blev Josva tilkjendegivet, og man sagde: De fem Konger ere fundne skjulte i Hulen ved Makkeda.
18Og Josva sagde: Vælter store Stene for Gabet paa Hulen, og bestiller Mænd ved den, for at tage vare paa dem.
3Og Adoni-Zedek, Kongen af Jerusalem, sendte Bud til Hoham, Kongen af Hebron, og til Piream, Kongen af Jarmuth, og til Japhia, Kongen af Lachis, og til Debir, Kongen af Eglon, og lod sige:
4Kommer op til mig og hjælper mig, at vi kunne slaae Gibeon; thi den haver gjort Fred med Josva og med Israels Børn.
5Og de fem amoritiske Konger samledes og droge op, Kongen af Jerusalem, Kongen af Hebron, Kongen af Jarmuth, Kongen af Lachis, Kongen af Eglon, de og alle deres Leire; og de leirede sig mod Gibeon og strede mod den.
6Og de Mænd af Gibeon sendte til Josva til Leiren, til Gilgal, og lode sige: Drag ikke din Haand fra dine Tjenere, kom snart op til os og frels os og hjælp os; thi alle Amoriternes Konger, som boe paa Bjergene, have forsamlet sig imod os.
21Men alt Folket vendte tilbage til Leiren til Josva ved Makkeda med Fred; der havde Ingen rørt sin Tunge imod Israels Børn, ja ikke mod Nogen af dem.
5Og alle disse Konger samledes, og de kom, og de leirede sig tilsammen ved det Vand Merom, for at stride imod Israel.
22Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende.
23Og de grebe Kongen af Ai levende, og de førte ham frem til Josva.
22Da sendte Josva Bud hen, og de løb til Paulunet; og see, det var skjult i hans Paulun, og Sølvet derunder.
23Og de toge de Ting midt ud af Paulunet, og førte dem til Josva og til alle Israels Børn, og de lagde dem frem for Herrens Ansigt.
24Saa tog Josva og al Israel med ham Achan, Serah Søn, og Sølvet og den kostelige Kappe og Guldtungen, og hans Sønner og hans Døttre, og hans Øxne og hans Asener og hans Faar, og hans Paulun og alt det, han havde, og de førte dem op i Achors Dal.
38Saa vendte Josva tilbage, og al Israel med ham, til Debir, og stred imod den.
39Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge.
40Saa slog Josva alt Landet paa Bjergene, og mod Sønden, og i det Lave, og hos Vandløbene, og alle deres Konger, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; og han ødelagde alt (det, som havde) Aande, saasom Herren, Israels Gud, havde befalet.
41Og Josva slog dem fra Kades-Barnea og indtil Assa, og alt Gosen Land og indtil Gibeon.
42Og Josva indtog alle disse Konger med deres Land paa eengang; thi Herren, Israels Gud, stred for Israel.
30Og Herren gav ogsaa den i Israels Haand, og dens Konge, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers deri; og han gjorde ved dens Konge, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.
18Josva førte mange Aar Krig imod alle disse Konger.
2Og Herren sagde til Josva: See, jeg haver givet i din Haand Jericho og dens Konge, som ere vældige til Strid.
1Og det skede, der alle Kongerne hørte dette, de, som vare paa denne Side Jordanen, paa Bjerget og i det Lave, og udi hver Havn ved det store Hav, tvært over for Libanon, (nemlig) de Hethiter og de Amoriter, de Cananiter, de Pheresiter, de Heviter og de Jebusiter,
36Siden drog Josva og al Israel op med ham fra Eglon til Hebron, og de strede imod den.
10Og Josva bød Folket og sagde: I skulle ikke skrige, og ei lade eders Røst høre, og der skal ikke et Ord udgaae af eders Mund indtil den Dag, jeg siger til eder: Skriger! da skulle I skrige.
1Og det skede, der alle Amoriternes Konger, som (boede) paa denne Side Jordanen imod Vesten, og alle Cananiternes Konger, som vare ved Havet, hørte, at Herren havde tørret Jordanens Vand for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.
2Da blev der sagt til Kongen af Jericho, sigende: See, inat ere der komne Mænd hid af Israels Børn for at udforske Landet.
3Da sendte Kongen af Jericho (Bud) til Rahab, sigende: Før de Mænd ud, som kom til dig, som kom til dit Huus; thi de ere komne til at udforske alt Landet.
23Saa vendte de to Mænd tilbage og gik ned af Bjerget, og fore over og kom til Josva, Nuns Søn, og de fortalte ham Alting, som havde rammet dem.
1Da kaldte Josva ad de Rubeniter og de Gaditer og den halve Manasse Stamme.
12Da talede Josva til Herren paa samme Dag, der Herren gav de Amoriter for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øine: Sol, vær stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal!
8Og Herren sagde til Josva: Frygt ikke for dem, thi jeg haver givet dem i din Haand; der skal ikke en Mand af dem kunne staae for dit Ansigt.
22Da kaldte Josva ad dem, og talede til dem og sagde: Hvi bedroge I os og sagde: Vi (boe) saare langt fra eder, og I boe (dog) midt iblandt os?
13Og det skede, der Josva var ved Jericho, at han opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand stod lige mod ham, og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til, eller vore Fjender?