Josva 17:14

Original Norsk Bibel 1866

Og Josephs Børn talede med Josva og sagde: Hvorfor gav du mig (ikkun) een Lod og een Part til Arv? jeg er dog et stort Folk, eftersom Herren haver velsignet mig hidindtil.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 48:19 : 19 Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
  • 1 Mos 48:22 : 22 Og jeg haver givet dig eengang Sichem fremfor dine Brødre, hvilken jeg tog af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.
  • 4 Mos 26:34-37 : 34 Disse ere Manasse Slægter, og deres Talte vare to og halvtredsindstyve tusinde og syv hundrede. 35 Disse ere Ephraims Børn efter deres Slægter: til Suthelah, Suthelahiternes Slægt; til Becher, Becheriternes Slægt; til Thahan, Thahaniternes Slægt. 36 Og disse ere Suthelæ Børn: til Eran, Eraniternes Slægt. 37 Disse ere Ephraims Børns Slægter efter deres Talte: to og tredive tusinde og fem hundrede; disse ere Josephs Børn efter deres Slægter.
  • 5 Mos 33:13-17 : 13 Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder. 14 og af Solens Grødes kostelige (Frugt), og af Maanens Fremførelses kostelige (Frugt), 15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt), 16 og af Jordens kostelige (Frugt), og af dens Fylde, og af hans Naade, som boede i Tornebusken; den skal komme over Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre. 17 Han haver en Herlighed som hans førstefødte Oxe, og hans Horn ere som en Eenhjørnings Horn; med dem skal han stange Folkene tillige (indtil) Jordens Ender; og disse ere de Titusinde af Ephraim, og disse de Tusinde af Manasse.
  • 1 Mos 49:22-26 : 22 Joseph er en frugtbar Qvist, ja en frugtbar Quist ved en Kilde; (dens) Skud gaae op over Muren. 23 Og Skytterne forbittrede ham, og skjøde, og hadede ham. 24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme styrkedes af Jakobs Mægtiges Hænder; fra da af er han en Hyrde, en Steen i Israel. 25 (Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser. 26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    15Og Josva sagde til dem: Dersom du er et stort Folk, da gak op for dig i Skoven, og hug dig der (et Stykke) af i Pheresiternes og Kjæmpernes Land, efterdi Ephraims Bjerg er dig (for) trangt.

    16Da sagde Josephs Børn: Dette Bjerg findes ikke (nok) for os; tilmed ere der Jernvogne hos alle Cananiterne, som boe i Dallandet, hos dem, (som boe) i Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), og hos dem, (som boe) i Jisreels Dal.

    17Og Josva sagde til Josephs Huus, til Ephraim og til Manasse, sigende: Du er et stort Folk, og du haver stor Styrke, du skal ikke have een Lod (aleneste).

  • 7Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme (Arv) i Basan, og Halvdelen deraf gav Josva (Arv) med deres Brødre paa denne Side Jordanen mod Vesten, og tilmed, der Josva lod dem fare til deres Pauluner og havde velsignet dem,

  • 76%

    1Og dette er det, som Israels Børn arvede i Canaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer uddeelte dem til Arv,

    2ved deres Arvs Lod, saasom Herren befoel formedelst Mose (at skulle gives) de ni Stammer og den halve Stamme.

    3Thi Mose havde givet de to Stammer og den halve Stamme Arv paa hiin Side Jordanen; men han gav Leviterne ikke Arv midt iblandt dem.

    4Thi Josephs Børn vare to Stammer, Manasse og Ephraim; men de gave Leviterne ingen Deel i Landet, uden Stæder at boe udi, og deres Forstæder for deres Fæ og for deres Gods.

    5Saasom Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn, og de deelte Landet.

    6Og Judæ Børn gik frem til Josva i Gilgal, og Caleb, Jephunne den Kenisiters Søn, sagde til ham: Du, du veed det Ord, som Herren talede til Mose, den Guds Mand, paa mine og paa dine Vegne i Kades-Barnea.

  • 74%

    12Og til de Rubeniter og til de Gaditer og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva, sigende:

    13Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.

  • 73%

    4Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvæ, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: Herren bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter Herrens Mund midt iblandt deres Faders Brødre.

    5Og der faldt ti Parter for Manasse, foruden Gileads Land og Basan, som ligger paa hiin Side Jordanen,

    6Thi Manasse Døttre arvede Arv midt iblandt hans Sønner; men de øvrige Manasse Børn havde faaet det Land Gilead.

  • 4Og (dette) arvede Josephs Børn, Manasse og Ephraim.

  • 1Og Lodden udkom for Josephs Børn fra Jordanen ved Jericho, ved det Vand ved Jericho mod Østen; den Ørk, som gaaer op fra Jericho til det Bjerg ved Bethel.

  • 73%

    13Saa sagde den Herre Herre: Dette er Landemærket, efter hvilket I skulle tage Landet til Arv for de tolv Israels Stammer; Joseph (skal have) tvende Parter.

    14Og I skulle tage det til Arv, den Ene som den Anden, over hvilket jeg haver opløftet min Haand (og svoret) at give eders Fædre det; og dette Land skal falde eder til Arv.

  • 72%

    1Og Lodden var falden for Manasse Stamme, thi han er Josephs Førstefødte; for Machir, Manasse Førstefødte, Gileads Fader, fordi han var en Krigsmand, derfor blev Gilead og Basan hans.

    2Men for de øvrige af Manasse Børn, iblandt deres Slægter, var (og falden en Lod, nemlig) for Abiesers Børn, og for Heleks Børn, og for Asriels Børn, og for Sechems Børn, og for Hephers Børn, og for Semidæ Børn; disse ere Manasse, Josephs Søns, Børn, Mandkjønnene iblandt deres Slægter.

  • 72%

    2Og der vare (endda) tilovers af Israels Børn, som ikke havde deelt deres Arv, syv Stammer.

    3Og Josva sagde til Israels Børn: Hvorlænge ere I (saa) efterladne at komme til at eie Landet, som Herren, Eders Fædres Gud, haver givet eder?

  • 72%

    10Saa kastede Josva Lod for dem i Silo for Herrens Ansigt; og Josva deelte der Landet for Israels Børn efter deres Dele.

    11Og Benjamins Børns Stammes Lod opkom efter deres Slægter; og Landemærket paa deres Lod gik ud imellem Judæ Børn og imellem Josephs Børn.

  • 15indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.

  • 51Disse ere de Arvedele, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer uddeelte til Arv ved Lod i Silo for Herrens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør; og de fuldendte at dele Landet.

  • 7Saa deel nu dette Land til Arv iblandt de ni Stammer og den halve Deel af Manasse Stamme,

  • 49Og de fuldendte at dele Landet til Arv efter dets Landemærker; og Israels Børn gave Josva, Nuns Søn, Arv midt iblandt dem.

  • 5Og de skulle dele det imellem sig i syv Dele; Juda skal blive i sit Landemærke mod Sønden, og Josephs Huus, de skulle blive i deres Landemærke mod Norden.

  • 71%

    13Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lod, hvilket Herren befoel at give de ni Stammer og den halve Stamme.

    14Thi de Rubeniters Børns Stamme efter deres Fædres Huus, og de Gaditers Børns Stamme efter deres Fædres Huus, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv.

  • 1Da kaldte Josva ad de Rubeniter og de Gaditer og den halve Manasse Stamme.

  • 13Saa velsignede Josva ham, og han gav Caleb, Jephunne Søn, Hebron til Arv.

  • 1Og Josva var gammel, han var kommen tilaars, og Herren sagde til ham: Du er gammel, du er kommen tilaars, og der er saare meget af Landet blevet tilovers at indtage til Eiendom.

  • 7Thi de Leviter have ingen Deel midt iblandt eder, men Herrens Præstedømme er hans Arv; og Gad og Ruben og den halve Manasse Stamme have taget deres Arv paa hiin Side Jordanen mod Østen, som Mose, Herrens Tjener, gav dem.

  • 4Hvi skal dog vor Faders Navn udelukkes midt udaf hans Slægt, fordi han ikke havde Søn? giv os Eiendom midt iblandt vor Faders Brødre.

  • 29Og Mose havde givet den halve Manasse Stamme (Arv), og det hørte den halve Manasse Børns Stamme til efter deres Slægter.

  • 38Josva, Nuns Søn, som staaer for dit Ansigt, han skal komme der; styrk ham, thi han skal dele det til Arv iblandt Israel.

  • 7Og Josva sagde: Ak Herre, Herre! hvi lod du dette Folk aldeles gaae over Jordanen, for at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os? gid vi dog havde ladet os nøie, og blevet paa hiin Side Jordanen!

  • 22Og jeg haver givet dig eengang Sichem fremfor dine Brødre, hvilken jeg tog af Amoriternes Haand med mit Sværd og med min Bue.

  • 5Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josephs Børns Stamme taler ret.

  • 54Og I skulle tage Landet til Arv ved Lod efter eders Slægter, den, som er Mange, hans Arv skulle I formere, og den, som er Faa, hans Arv skal du gjøre mindre; hvor Lodden udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.

  • 29Og ved Manasse Børns Sider vare: Beth-Sean og dens tilhørende (Stæder), Thaanach og dens tilhørende (Stæder), Megiddo og dens tilhørende (Stæder), Dor og dens tilhørende (Stæder); udi disse boede Josephs Børn, som var Israels Søn.

  • 13Og det skede, der Israels Børn bleve stærke, da gjorde de Cananiten skatskyldig, men de fordreve ham ikke aldeles.