Josva 6:17

Original Norsk Bibel 1866

Og Staden, den og alt det, som er i den, skal være sat i Band for Herren; aleneste den Skjøge Rahab skal leve, hun og alle de, som ere i Huset med hende, thi hun skjulte Budene, som vi udsendte.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 20:17 : 17 Thi du skal aldeles ødelægge dem, nemlig de Hethiter og de Amoriter, de Cananiter og de Pheresiter, de Heviter og de Jebusiter, saasom Herren din Gud haver budet dig;
  • Jos 2:1 : 1 Og Josva, Nuns Søn, havde sendt hemmelig to Mænd, Speidere af Sittim, og sagt: Gaaer hen, beseer Landet og Jericho; og de gik hen, og kom ind i en Qvindes, en Skjøges, Huus, og hendes Navn var Rahab, og de laae der.
  • Jos 2:4-6 : 4 Men Qvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare. 5 Og det skede, der de vilde lukke Porten, der det var mørkt, da gik Mændene ud; jeg veed ikke, hvor de Mænd gik hen; forfølger dem snart, thi saa skulle I naae dem. 6 Men hun havde ladet dem stige op paa Taget og skjult dem under Hørstilkene, som vare udbredte af hende paa Taget.
  • Jos 2:22 : 22 Saa gik de hen og kom paa Bjerget, og bleve der tre Dage, indtil de, som forfulgte (dem), vare vendte tilbage; men de Forfølgere havde ledt paa al Veien og ikke fundet (dem).
  • Jos 6:22-23 : 22 Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende. 23 Da gik de unge Karle, Speiderne, ind, og førte Rahab ud, og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre og, alt det, som hende hørte til; og al hendes Slægt førte de ud, og de lode dem blive udenfor Israels Leir.
  • Jos 7:1 : 1 Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.
  • 1 Sam 15:6 : 6 Og Saul sagde til Keniten: Gaaer hen, viger, drager ned fra Amalek, at jeg skal ikke lægge dig øde med ham, thi du, du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.
  • Esra 10:8 : 8 Og hver, som ikke vilde komme i tre Dage efter de Øverstes og de Ældstes Raad, alt hans Gods skulde være sat i Band, og han selv skulde fraskilles fra deres Forsamling, som havde været bortførte.
  • Jes 34:6 : 6 Herrens Sværd er fuldt af Blod, er blevet fedt af Fedme, af Lammenes og Bukkenes Blod, af Vædernes Nyrers Fedme; thi Herrens Slagtoffer er i Bozra, og en stor Slagtning i Edoms Land.
  • Jer 46:10 : 10 Og den samme Dag er Herrens, den Herre Zebaoths, Hevns Dag, at hevne sig paa sine Modstandere, og Sværdet skal fortære (dem) og blive mæt og drukkent af deres Blod; thi det er Herrens, den Herre Zebaoths, Slagtoffer i Nordenland, ved den Flod Phrat.
  • Esek 39:17 : 17 Og du Menneskesøn! saa sagde den Herre Herre: Siig til alle (Slags) Fugle, som have Vinger, og til alle (vilde) Dyr paa Marken: Samler eder og kommer, sanker eder trindt omkring fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for eder, et stort Slagtoffer, paa Israels Bjerge, og I skulle æde Kjød og drikke Blod.
  • Mika 4:13 : 13 Gjør dig rede og tærsk, Zions Datter! thi jeg vil gjøre dit Horn til Jern, og gjøre dine Kløer til Kobber, og du skal støde mange Folk smaa, og jeg vil sætte deres Vinding i Band til Herren, og deres Gods til den ganske Jords Herre.
  • Matt 10:41-42 : 41 Hvo, som annammer en Prophet, fordi han er en Prophet, skal faae en Prophets Løn, og hvo, som annammer en Retfærdig, fordi han er en Retfærdig, skal faae en Retfærdigs Løn. 42 Og hvo, som giver een af disse Smaae ikkun et Bæger koldt (Vand) at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.
  • Matt 25:40 : 40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig siger jeg eder: Saa meget, som I have gjort for een af disse mine mindste Brødre, have I gjort for mig.
  • 1 Kor 2:7 : 7 men vi tale Guds Viisdom, den hemmelighedsfulde, hvilken var skjult, (og) hvilken Gud haver forud beskikket før Verdens (Begyndelse), til vor Herlighed,
  • 1 Kor 16:22 : 22 Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesum Christum, over ham være Forbandelse! Herren kommer.
  • Gal 3:10 : 10 Thi saa Mange, som holde sig til Lovens Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: Forbandet (er) hver den, som ikke bliver ved i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa at han gjør dem.
  • Gal 3:12 : 12 Men Loven beroer ikke paa Tro, men (den siger:) Den, som gjør disse Ting, skal derved leve.
  • Hebr 6:10 : 10 Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme eders Gjerning og den Kjærlighedens Møie, som I viste for hans Navn, idet I have tjent og tjene de Hellige.
  • Hebr 11:31 : 31 Formedelst Tro omkom ikke Skjøgen Rahab med de Vantroe; thi hun havde annammet Speiderne med Fred.
  • Jak 2:25 : 25 Men desligeste og Skjøgen Rahab, blev hun ikke retfærdiggjort ved Gjerninger, der hun annammede Sendebudene og lod dem ud ad en anden Vei?
  • 1 Mos 12:3 : 3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.
  • 3 Mos 27:28-29 : 28 Dog skal intet Bandsgods, som Nogen under Band haver helliget Herren, af alt det, hans er, enten af Mennesker eller Dyr eller af hans Eiendoms Mark, sælges eller løses; thi alt saadant Bandsgods er særdeles helligt for Herren. 29 Intet Forbandet, som vorder forbandet af Mennesker, skal løses, det skal visseligen dødes.
  • 4 Mos 21:2-3 : 2 Da lovede Israel Herren et Løfte og sagde: Dersom du aldeles giver dette Folk i min Haand, da vil jeg ødelægge deres Stæder. 3 Og Herren hørte Israels Røst, og overgav Cananiterne, og de ødelagde dem og deres Stæder, og de kaldte det Steds Navn Horma.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 88%

    20Og Folket skreg, og de blæste i Trompeterne; ja det skede, der Folket hørte Trompetens Lyd, da skreg Folket med et stort Skrig, og Muren faldt lige ned, og Folket steg op i Staden, hver lige frem for sig, og de indtoge Staden.

    21Og de ødelagde alt det, som var i Staden, baade Mand og Qvinde, baade Ung og Gammel, og Øxne og Faar og Asener, med skarpe Sværd.

    22Men Josva sagde til de to Mænd, som havde speidet Landet: Gaaer ind i den Qvindes, den Skjøges, Huus, og fører Qvinden ud derfra, og alt det, som hører hende til, saasom I have svoret hende.

    23Da gik de unge Karle, Speiderne, ind, og førte Rahab ud, og hendes Fader og hendes Moder og hendes Brødre og, alt det, som hende hørte til; og al hendes Slægt førte de ud, og de lode dem blive udenfor Israels Leir.

    24Men Staden opbrændte de med Ild, og alt det, som var i den; aleneste Sølvet og Guldet og Kobberkarrene og Jernet, det gave de til Herrens Huses Liggendefæ.

    25Men Josva lod Rahab, den Skjøge, og hendes Faders Huus, og alt det, som hende hørte til, leve, og hun boede midt iblandt Israel indtil denne Dag; thi hun skjulte Budene, som Josva havde udsendt til at speide Jericho.

    26Og paa den samme Tid svoer Josva og sagde: Forbandet være den Mand for Herrens Ansigt, som opstaaer og bygger denne Stad Jericho; naar han lægger dens Grundvold, koste det (ham) hans Førstefødte, og naar han sætter dens Porte, koste det (ham) hans yngste (Søn).

    27Saa var Herren med Josva, og hans Rygte var i det ganske Land.

  • Jos 2:1-4
    4 vers
    78%

    1Og Josva, Nuns Søn, havde sendt hemmelig to Mænd, Speidere af Sittim, og sagt: Gaaer hen, beseer Landet og Jericho; og de gik hen, og kom ind i en Qvindes, en Skjøges, Huus, og hendes Navn var Rahab, og de laae der.

    2Da blev der sagt til Kongen af Jericho, sigende: See, inat ere der komne Mænd hid af Israels Børn for at udforske Landet.

    3Da sendte Kongen af Jericho (Bud) til Rahab, sigende: Før de Mænd ud, som kom til dig, som kom til dit Huus; thi de ere komne til at udforske alt Landet.

    4Men Qvinden havde taget de to Mænd og skjult dem; og hun sagde saaledes: Mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvorfra de vare.

  • 31Formedelst Tro omkom ikke Skjøgen Rahab med de Vantroe; thi hun havde annammet Speiderne med Fred.

  • 18Men aleneste forvarer I eder for det Bandsatte, at I ikke sætte eder selv i Band, idet I tage af det Bandsatte; (thi) da sætte I Israels Leir i Band og forstyrre den.

  • 75%

    15Og det skede paa den syvende Dag, da stode de tidlig op, der Morgenrøden stod op, og de gik omkring Staden syv Gange efter den samme Viis, aleneste at de kom den samme Dag syv Gange omkring Staden.

    16Og det skede den syvende Gang, da blæste Præsterne i Trompeterne; og Josva sagde til Folket: Skriger, thi Herren haver givet eder Staden.

  • 25Men desligeste og Skjøgen Rahab, blev hun ikke retfærdiggjort ved Gjerninger, der hun annammede Sendebudene og lod dem ud ad en anden Vei?

  • Jos 6:1-3
    3 vers
    71%

    1Og Jericho havde lukket til og var tillukket for Israels Børns Ansigt; der kunde Ingen gaae ud, ei heller komme ind.

    2Og Herren sagde til Josva: See, jeg haver givet i din Haand Jericho og dens Konge, som ere vældige til Strid.

    3Og I skulle gaae omkring Staden, alle Krigsmændene, rundt omkring Staden een Gang; saaledes skal du gjøre sex Dage.

  • 70%

    26Og Josva tog ikke sin Haand tilbage, som han udrakte med Glavindet, førend han havde ødelagt alle Ai Indbyggere.

    27Aleneste Fæet og Rovet af samme Stad røvede Israel for sig, efter Herrens Ord, som han bød Josva.

  • 30Og Herren gav ogsaa den i Israels Haand, og dens Konge, og han slog den med skarpe Sværd, og alle Personer, som vare deri, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers deri; og han gjorde ved dens Konge, ligesom han gjorde ved Kongen af Jericho.

  • 70%

    15da skal du visseligen slaae Indbyggerne i den samme Stad med skarpe Sværd, du skal ødelægge den og alt det, som er i den, og dens Fæ med skarpe Sværd.

    16Og du skal samle alt dens Rov midt paa dens Gade, og opbrænde det med Ild, baade Staden og alt dens Rov, Altsammen, for Herren din Gud; og det skal være en Dynge evindelig, den skal ikke bygges ydermere.

    17Og lad Intet af det Bandsatte hænge ved din Haand, at Herren maa afvendes fra sin grumme Vrede, og give dig Barmhjertigheder, og forbarme sig over dig, og mangfoldiggjøre dig, ligesom han haver svoret dine Fædre.

  • 15Og det skal skee, den, som bliver rammet (at være) i Band, han skal opbrændes med Ild, han og alt det, han haver, fordi han haver overtraadt Herrens Pagt, og fordi han haver gjort en Daarlighed i Israel.

  • 5Og det skal skee, naar man blæser langsomt i Væderhornene, naar I høre Trompetens Lyd, da skal alt Folket skrige med et stort Skrig; saa skal Stadens Muur falde lige ned, og Folket skal stige op, hver lige frem for sig.

  • 69%

    16Aleneste af disse Folks Stæder, som Herren din Gud giver dig til Arv, skal du ikke lade leve Noget, (som drager) Aande.

    17Thi du skal aldeles ødelægge dem, nemlig de Hethiter og de Amoriter, de Cananiter og de Pheresiter, de Heviter og de Jebusiter, saasom Herren din Gud haver budet dig;

  • 68%

    12Og Josva indtog alle disse Kongers Stæder og alle deres Konger, og han slog dem med skarpe Sværd, saa at han ødelagde dem, saasom Mose, Herrens Tjener, havde befalet.

    13Dog opbrændte Israel slet ingen Stæder, som stode i deres Befæstning; undtagen Hazor alene opbrændte Josva.

  • 68%

    14Og Mændene sagde til hende: Vore Sjæle skulle være istedetfor eders til at døe, dersom I ikke kundgjøre denne vor Handel; og det skal skee, naar Herren giver os Landet, da ville vi gjøre Miskundhed og Troskab imod dig.

    15Saa lod hun dem ned ved et Reb igjennem Vinduet; thi hendes Huus var ved Stadens Muur, og hun boede ved Muren.

  • 8Og det skal skee, naar I have indtaget Staden, da skulle I sætte Ild paa Staden, I skulle gjøre efter Herrens Ord; seer, jeg haver befalet eder det.

  • 7Og han sagde til Folket: Gaaer frem, og gaaer omkring Staden; og hvo, som er bevæbnet, gaae frem for Herrens Ark.

  • 11Saa gik Herrens Ark omkring Staden, rundt omkring een Gang; og de kom i Leiren, og bleve om Natten i Leiren.

  • 20Og det skede, der Josva og Israels Børn havde fuldendt at slaae dem med et saare stort Slag, indtil de havde Ende, da vare nogle Overblevne blevne tilovers af dem, og de kom ind i de faste Stæder.

  • 1Men Israels Børn forgrebe sig saare paa det bandsatte (Gods); thi Achan, Søn af Charmi, Søn af Sabdi, Søn af Serah, af Judæ Stamme, tog af det Bandsatte, og Herrens Vrede optændtes imod Israels Børn.

  • 16Da blev alt Folket sammenraabt, som var i Staden, at forfølge dem; og de forfulgte Josva, og de bleve afdragne fra Staden.

  • 2Og du skal gjøre ved Ai og dens Konge, saasom du gjorde ved Jericho og dens Konge, aleneste dens Rov og dens Fæ skulle I røve for eder; sæt dig et Baghold bag ved Staden.

  • 6Og vi ødelagde dem, ligesom vi gjorde ved Sihon, Kongen af Hesbon, (ja) vi ødelagde alle Stæderne, Mænd, Qvinder og smaae Børn.

  • 39Og han indtog den og dens Konge og alle dens Stæder, og de sloge dem med skarpe Sværd, og de ødelagde alle Personer, som vare i den, han lod Ingen, som var øvrig, blive tilovers; ligesom han gjorde ved Hebron, saa gjorde han ved Debir og dens Konge, og ligesom han gjorde ved Libna og dens Konge.

  • 9Og det skal skee, om der vare overblevne ti Mænd i eet Huus, da skulle de døe.