Dommernes bok 11:3

Original Norsk Bibel 1866

Da flyede Jephthah fra sine Brødres Ansigt og boede i det Land Tob; og der samlede sig til Jephthah løse Mænd og droge ud med ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dom 9:4 : 4 Og de gave ham halvfjerdsindstyve (Sekel) Sølv af Baal-Beriths Huus, og Abimelech leiede derfor løse og letfærdige Mænd, og de fulgte ham.
  • 1 Sam 22:2 : 2 Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som havde (nogen) Aagerkarl, (der trængte ham,) og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der vare ved fire hundrede Mænd hos ham.
  • 2 Sam 10:6 : 6 Der Ammons Børn saae, at de stinkede for David, da sendte Ammons Børn hen og leiede de Syrer af Rechobs Huus og de Syrer af Zoba, tyve tusinde (Mænd) Fodfolk, og tusinde Mænd af Kongen af Maacha, og de Mænd af Tob, tolv tusinde Mænd.
  • 2 Sam 10:8 : 8 Og Ammons Børn droge ud og rustede sig til Krig for Døren af Porten; men de Syrer af Zoba og Rechob og de Mænd af Tob og Maacha vare for sig alene paa Marken.
  • Job 30:1-9 : 1 Men nu lee de ad mig, (som ere) yngre af Aar end jeg, hvis Fædre jeg havde foragtet at sætte ved mine Faarehunde. 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom. 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder), 4 de, som oprykkede Katoste ved en Busk, og Enebærtræers Rødder var deres Brød, 5 de uddreves midt derfra, man skreg mod dem som mod en Tyv. 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne. 7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder, 8 (de, som vare) en Daares Børn, ja den Navnløses Børn, som vare udjagne af Landet. 9 Men nu er jeg bleven deres Strængeleg, og maa være dem til Snak. 10 De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte i mit Ansigt.
  • Apg 17:5 : 5 Men de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle onde Mænd til sig af Dagdrivere, og gjorde et Opløb og oprørte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket.
  • 1 Sam 27:2 : 2 Da gjorde David sig rede og gik over, han og sex hundrede Mænd, som vare med ham, til Achis, Maochs Søn, Kongen i Gath.
  • 1 Sam 30:22-24 : 22 Da svarede hver ond og Belials Mand af de Mænd, som vare gangne med David, og sagde: Efterdi de gik ikke med mig, da skulle vi ikke give dem af Rovet, som vi have reddet, uden Enhver sin Hustru og sine Børn; (dem) kunne de føre bort og gaae hen. 23 Da sagde David: I skulle ikke saa gjøre, mine Brødre, med det, som Herren haver givet os, og han har bevaret os, og givet denne Trop i vore Hænder, som var kommen over os. 24 Og hvo skulde høre eder i dette Ord? thi som hans Deel er, som neddrog i Krigen, saa skal og hans Deel være, som blev hos Tøiet; de skulle dele tillige.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    4 Og det skede efter (nogle) Aar, da strede Ammons Børn mod Israel.

    5 Og det skede, der Ammons Børn strede mod Israel, da gik de Ældste af Gilead hen at hente Jephthah af det Land Tob.

    6 Og de sagde til Jephthah: Kom, saa skal du være vor øverste, og vi ville stride imod Ammons Børn.

    7 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Have I ikke hadet mig og have udstødt mig af min Faders Huus? hvorfor komme I nu til mig, efterdi I have Trængsel?

    8 Og de Ældste af Gilead sagde til Jephthah: Derfor vende vi nu tilbage til dig, at du skal gaae med os og stride imod Ammons Børn, og du skal være vort Hoved, (ja) alle deres, som boe i Gilead.

    9 Og Jephthah sagde til de Ældste af Gilead: Dersom I lade mig komme tilbage for at stride imod Ammons Børn, og Herren giver dem for mit Ansigt, skal jeg, jeg da være eders Hoved?

    10 Da sagde de Ældste af Gilead til Jephthah: Herren skal være Tilhører imellem os, dersom vi ikke skulde gjøre saaledes efter dine Ord.

    11 Saa gik Jephthah med de Ældste af Gilead, og Folket satte ham over sig til et Hoved og til en Øverste; og Jephthah talede alle sine Ord for Herrens Ansigt i Mizpa.

    12 Da sendte Jephthah Bud til Ammons Børns Konge og lod sige: Hvad haver jeg med dig (at gjøre), at du kommer til mig at stride imod mit Land?

    13 Og Ammons Børns Konge sagde til Jephthahs Bud: Fordi Israel har taget mit Land, der han drog op af Ægypten, fra Arnon og indtil Jabok og indtil Jordanen, saa giv mig nu de (Steder) tilbage med Fred.

    14 Men Jephthah blev ydermere ved og sendte Bud til Ammons Børns Konge.

    15 Og han lod sige til ham: Saa siger Jephthah: Israel har ikke taget Moabs Land eller Ammons Børns Land.

  • 78%

    1 Og Jephthah, den Gileaditer, var vældig til Strid, men han var en Horqvindes Søn, og Gilead havde avlet Jephthah.

    2 Og Gileads Hustru fødte ham Børn; da Hustruens Børn bleve store, da udstødte de Jephthah og sagde til ham: Du skal ikke arve i vor Faders Huus, thi du er en anden Qvindes Søn.

  • 77%

    1 Og hver Mand af Ephraim blev sammenkaldt og gik over mod Norden, og de sagde til Jephthah: Hvorfor gik du over til at stride imod Ammons Børn, og kaldte os ikke at gaae med dig? vi ville brænde dit Huus over dig med Ild.

    2 Og Jephthah sagde til dem: Jeg og mit Folk havde en saare (stor) Trætte med Ammons Børn; og jeg kaldte ad eder, men I frelste mig ikke af deres Haand.

    3 Der jeg saae, at du ikke vilde frelse, da satte jeg mit Liv i min Haand og drog over til Ammons Børn, og Herren gav dem i min Haand; og hvorfor komme I op til mig paa denne Dag at stride imod mig?

    4 Og Jephthah samlede alle Mænd i Gilead og stred imod Ephraim, og de Mænd i Gilead sloge Ephraim; thi de Gileaditer, som vare imellem Ephraim og imellem Manasse, sagde: I ere de Undkomne af Ephraim.

    5 Thi Gileaditerne indtoge Jordanens Færgesteder for Ephraim, og det skede, naar nogen af de Undkomne af Ephraim sagde: Jeg vil gaae over, da sagde de Mænd af Gilead til ham: Er du en Ephrathiter? og han sagde: Nei.

    6 Da sagde de til ham: Kjære, siig: Schibboleth, og han sagde: Sibboleth, og kunde ikke saaledes udtale det ret; saa grebe de ham og slagtede ham ved Jordanens Færgesteder, og der faldt paa den samme Tid af Ephraim to og fyrretyve Tusinde.

    7 Og Jephthah dømte Israel sex Aar; og Jephthah, den Gileaditer, døde og blev begraven i (en af) de Stæder udi Gilead.

  • 75%

    28 Men Ammons Børns Konge hørte ikke Jephthahs Ord, hvilke han sendte til ham.

    29 Og Herrens Aand var over Jephthah, og han drog igjennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han over til Ammons Børn.

    30 Og Jephthah lovede Herren et Løfte og sagde: Dersom du giver Ammons Børn visseligen i min Haand,

    31 da skal det skee, at det Udgaaende, som udgaaer af mit Huses Døre mod mig, naar jeg kommer tilbage med Fred fra Ammons Børn, det skal høre Herren til, og jeg skal offre det til et Brændoffer.

    32 Saa drog Jephthah over til Ammons Børn for at stride imod dem, og Herren gav dem i hans Haand.

  • 69%

    33 Og alle Midianiterne og Amalekiterne og de Folk af Øster samledes tilhobe, og de droge over og sloge Leir i Jisreels Dal.

    34 Da iførte Herrens Aand Gideon; og han lod blæse i Trompeten, og Abieser blev samlet efter ham.

  • 17 Men Sisera flyede tilfods til Jaels, Hebers, den Keniters, Hustrues, Paulun; thi der var Fred imellem Jabin, Kongen af Hazor, og imellem Hebers, den Keniters, Huus.

  • 17 Og Ammons Børn bleve sammenkaldte, og de leirede sig i Gilead; men Israels Børn samledes og leirede sig i Mizpa.

  • 23 Og Israels Mænd af Naphthali og af Aser og af ganske Manasse bleve sammenkaldte; og de forfulgte Midianiterne.

  • 67%

    34 Og Jephthah kom til Mizpa til sit Huus, og see, hans Datter gik ud mod ham med Trommer og med Dands; og hun var den eneste; han havde (ellers) af sig hverken Søn eller Datter.

    35 Og det skede, der han saae hende, da sønderrev han sine Klæder og sagde: Ak, min Datter! du har aldeles nedbøiet mig, og du er af dem, som forstyrre mig; thi jeg, jeg oplod min Mund til Herren, og jeg kan ikke kalde det tilbage.

  • 4 Og der Gideon kom til Jordanen, gik han over, og de tre hundrede Mænd, som vare med ham, som vare trætte og forfulgte (Fjenden).

  • 1 Men Nahas, den Ammoniter, drog op og leirede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gjør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig.

  • 21 Og Jotham flyede, ja han flyede hasteligen og gik til Beer; og han boede der fra sin Broders Abimelechs Ansigt.

  • 67%

    39 Og det skede, der to Maaneder vare tilende, da kom hun tilbage til sin Fader, og han gjorde med hende efter sit Løfte, som han havde lovet; og hun kjendte ikke Mand, og det blev en Skik i Israel:

    40 Israels Døttre skulle gaae fra Aar til Aar til at begræde Jephthahs, den Gileaditers, Datter fire Dage om Aaret.

  • 14 Da drog Joab og det Folk, som var hos ham, frem til Krigen mod de Syrer, og de flyede for hans Ansigt.

    15 Der Ammons Børn saae, at de Syrer flyede, da flyede og de for Abisai, hans Broders, Ansigt og kom i Staden; og Joab kom til Jerusalem.

  • 66%

    8 Og de sagde: Hvo er een af Israels Stammer, som ikke er kommen op til Herren, i Mizpa? og see, der var ingen Mand kommen til Leiren af Jabes i Gilead, til Forsamlingen.

    9 Thi Folket blev talt; og see, da var der ingen af Indbyggerne af Jabes i Gilead.

  • 11 Og Gideon drog op ad deres Vei, som boe i Pauluner, Østen for Nobah og Jogbea; og han slog den Leir, thi Leiren var tryg.

  • 15 Og de vege (af Veien) derhen, at komme for at blive Natten over i Gibea; og der han kom ind, da satte han sig paa Gaden i Staden, thi der var Ingen, som annammede dem til Huus, at (lade dem) blive hos (sig) om Natten.

  • 11 Og Heber, den Keniter, havde skilt sig fra de Keniter; (han var) af Hobabs, Mose Svogers, Børn; og han slog sit Paulun op indtil den Lund i Zaanajim, som er ved Kedes.

  • 1 Og de Mænd af Ephraim sagde til ham: Hvad er det for en Ting, du har gjort os, at du ikke kaldte os, der du gik at stride imod Midianiterne? og de kivede stærkt med ham.

  • 1 Da stod Jerubbaal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de leirede sig ved den Kilde Harod; og Midians Leir var Norden for ham, bag Høien, hvor man holder Vagt paa, i Dalen.